Kortlægning fra luften på Treårekspeditionen.

Gengivet fra Meddelelser om Grønland, Bd. 130, Nr. 1., 1940.

DA: 39, 185, -4

Håndmalet skitse over Kochs flyvninger i 1933. 

Tilhører Arktisk Institut.

Da Lauge Koch i 1935 I det svenske tidsskrift Geografiska Annaler illustrerede resultaterne af flyvningen ved en sammenligning af to kort, blev han igen mødt med anklager for med sin fremstilling at give et overdrevent indtryk af sine resultater. 

Ifølge Henning Bistrup - en veteran fra Danmark Ekspeditionen 1907 - burde Koch have anvendt Kommissionens kort af 1918 som illustration af kartografien før flyvningerne.

Kochs kort over området før flyvningerne. 

Geografiska Annaler, 1935.

Geogr. 195, -4

Kochs kort over området efter flyvningerne. 

Geografiska Annaler, 1935.

Geogr. 195, -4

Nordøstgrønland (udsnit).  

Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland, 1918.

Lauge Koch afviste dog kritikken som værende både uberettiget og usaglig, og forsvarede sig med at han som forlæg havde valgt det nyeste kort over området udarbejdet af Geodætisk Institut i 1933. Desuden var kortet af 1918 var behæftet med en række fejl og unøjagtigheder: 

1) Det viser to grænser for indlandsisen på Mylius-Erichsen Land, selvom Første Thule Ekspedition i 1912 havde vist at den østligste grænse var den rigtige.

2) Det viser spidsen af Mylius-Erichsen Land som kuperet, selvom området i Høegh Hagens efterladte papirer korrekt var beskrevet som fladt.

3) Det viser – af indlysende årsager - ikke Kochs iagttagelser fra Jubilæumsekspeditionen i 1921. 

Ifølge Koch måtte baggrunden for kritikken derfor være en anden: ”Jeg har sommetider”, skrev han således, “blandt kartografer som har opnået deres resultater gennem hårdt arbejde på slædeekspeditioner, bemærket en vis bitterhed fordi kortlægning nu er blevet så meget lettere gennem indførelsen af radio og flyvemaskiner. Da jeg selv gennem en årrække har arbejdet efter de gamle kartografiske metoder, har jeg alle forudsætninger for at forstå, og forstår da også, denne bitterhed.” 

I denne optik fremstår Bistrups fremhævelse af kortet af 1918 som en hyldest de store bedrifter begået i polarforskningens heroiske tidsalder. Slædesporenes snoede vej gennem landskabets konturer og bjergenes og indlandsisens afbildning som uoverstigelige højderygge vidner om de vanskelige forhold som fortidens hundeslædeekspeditioner arbejdede under. Kochs kort derimod fejrer en ny tids teknologiske fremstød i arktis aftegnet i den snorlige luftrutes spor mellem skarpt definerede punkter.

Samarbejdet med grønlandske slædeførere var en uomgængelig forudsætning for den tidlige kortlægning af Nordgrønland. Knud Rasmussen og Inukitsoq studerer kortet på 2. Thule-ekspedition. © Arktisk Institut.

Den moderne pioner. Lauge Koch i arktisk flyverdragt, 1933.

Det endelige kort over Kronprins Chritians Land optaget på Treårsekspeditionen 1931-34.

Meddelelser om Grønland,  Bd. 130, Nr. 1, 1940.

DA 39, 185, -4

Tilbage    Frem