Generalstaben
|
I 1842 overtog
Generalstaben den topografiske virksomhed og påbegyndte en nymåling af
hele landet. For at fremme og billiggøre produktionen valgte man at
genbruge det lineære kortbillede fra matrikelkortene. De topografiske
kladder fra felten kaldes bybladene eller bymålingerne, fordi de blev
opmålt ejerlavsvist, by for by. På bybladene kan man ofte finde
information, som den enkelte topograf fandt relevant i felten, men ikke
blev medtaget i den efterfølgende rentegning. Sommerens feltarbejde
med bybladene, blev sammentegnet til rammekort i vinterhalvåret. Sjælland
og Fyn (målt 1842-67) blev egentlig kun udgivet i atlasformatet
1:80.000, men i løbet af 1860erne begyndte fotograferingen at vinde
indpas i reproduktionen. På dette tidspunkt var den fynske opmåling
ikke færdig, og de sidste opmålinger blev derfor også udgivet i
1:20.000. Projektionen var den Flamstedske kegleprojektion, der viser
sig ved, at kortbladet er svagt trapez formet. På Fyn blev
kortbladene fra 1. opmåling rettet 1883-92. Indtil 1899 blev de
topografiske kort fortsat udgivet i det høje målebordsformat. Fra 1868
blev projektionen ændret til Lamberts konforme kegleprojektion, hvorfor
bladet er helt rektangulært. De topografiske signaturer blev udviklet af Oluf Nicolai Olsen (1794-1848), den første chef for Generalstabens Topografiske afdeling. Som lærer på den militære højskole udgav han 1831-1836 værket ”Topographisk Tegnekunst”, der lå til grund for de senere benyttede signaturtavler, heriblandt denne fra 1902.
|
Byblad 1:20.000 Agernæs By, Krogsbølle Hovedgaard sam den inddæmmede Strand til Kiørup og Einsiedelsborg, målt 1863, vestlige del målt 1867. Kort- og Matrikelstyrelsen. |
Højt målebordsblad 1:20.000, B7 Bederslev, målt 1863 og 1867. Kort- og Matrikelstyrelsen.
|
Højt målebordblad 1:20.000, G5 Einsiedelsborg, rettet 1890. Kort- og Matrikelstyrelsen.
|
Bredt målebordsblad 1:20.000, M 3315 Nr Næraa, rettet 1918. KBK |
Signaturtavle til målebordsblade. Generalstaben KBK Signaturforklaring (Skab 1) |
Lærebog for kartografer Kort- og Matrikelstyrelsen. |
Tilbage Frem |