generalstaben

Generalstaben

I 1842 overtog Generalstaben den topografiske virksomhed og påbegyndte en nymåling af hele landet. For at fremme og billiggøre produktionen valgte man at genbruge det lineære kortbillede fra matrikelkortene. De topografiske kladder fra felten kaldes bybladene eller bymålingerne, fordi de blev opmålt ejerlavsvist, by for by. På bybladene kan man ofte finde information, som den enkelte topograf fandt relevant i felten, men ikke blev medtaget i den efterfølgende rentegning.

Sommerens feltarbejde med bybladene, blev sammentegnet til rammekort i vinterhalvåret. Sjælland og Fyn (målt 1842-67) blev egentlig kun udgivet i atlasformatet 1:80.000, men i løbet af 1860erne begyndte fotograferingen at vinde indpas i reproduktionen. På dette tidspunkt var den fynske opmåling ikke færdig, og de sidste opmålinger blev derfor også udgivet i 1:20.000. Projektionen var den Flamstedske kegleprojektion, der viser sig ved, at kortbladet er svagt trapez formet.

På Fyn blev kortbladene fra 1. opmåling rettet 1883-92. Indtil 1899 blev de topografiske kort fortsat udgivet i det høje målebordsformat. Fra 1868 blev projektionen ændret til Lamberts konforme kegleprojektion, hvorfor bladet er helt rektangulært.

De topografiske signaturer blev udviklet af Oluf Nicolai Olsen (1794-1848), den første chef for Generalstabens Topografiske afdeling. Som lærer på den militære højskole udgav han 1831-1836 værket ”Topographisk Tegnekunst”, der lå til grund for de senere benyttede signaturtavler, heriblandt denne fra 1902.