VERDENSBILLEDER |
---|
Hans Nansen: Compendium cosmographicum, et chronologicum. København: Peter Hake, 1646 Den fulde titel er: Compendium cosmographicum, et chronologicum. Det er: En kort Beskriffvelse ofver den gandske Verden, Huor udi formeldis om Himmelen, Soel oc Maane, sampt de andre Planeter oc Stierner, deris Bevegelse oc Løb, de fire Elementer oc huis der udi befattis, Jorden med sine mange Kongeriger Lande oc fornemmeste Stæder. Diszligeste: Om Søen oc Søfarten, sampt Solens oc Stiernernis Declination, med andre Vidskaber der til tienlige. Saa oc: En liden Chronologia om meget aff det fornemmeste som i Verden sig haffver tildraget. Hans Nansen (1598-1667) er mest kendt som den borgmester i København, der var en af de centrale personer ved Enevældens indførelse i 1660. Han havde imidlertid tidligere været en driftig købmand og sejlet på Island. I disse år forfattede han denne lille Cosmographi, dvs. verdensbeskrivelse, der opnåede en ganske stor udbredelse. Den udkom første gang i 1633, og senere i udvidet form i 1635, 1638 og 1646. Nedenfor ses 1646-udgaven. Nansen er ikke i tvivl om Europas forrang: Bogen er også en håndbog – for sømænd. En sådan navigationshåndbog på dansk var svær at få fat i på denne tid, og bogens popularitet skyldes uden tvivl også dens nytte for de søfarende. Også som geografi på dansk gjorde værket god fyldest, for det var først i 1707, at en egentlig geografibog udkom på dansk. I de senere udgaver tilføjede Nansen en kronologisk oversigt over verdens historie. Litteratur: |
© Det Kongelige Bibliotek 2007