DE GODE HISTORIER |
---|
Flores oc Blantzeflor. København: Gotfred af Ghemen, 1509 Historien om de to trofaste elskende Flores og Blancheflor går tilbage til middelalderen. Den blev oversat til mange europæiske sprog – og dette er den første trykte udgave på dansk. Flores, søn af den hedenske spanske konge, og Blancheflor, datter af dronningens tjenestepige, der var kristen, vokser op sammen, men for at skille dem ad sørger kongen for at Blancheflor bliver sendt til Babylon. Det lykkes Flores at befri hende, og sammen vender de hjem, og han arver faderens trone. Til sidst bliver Flores og alle hans undersåtter omvendt til den kristne tro. |
© Det Kongelige Bibliotek 2007