Allerede de ældste love omtaler bartskærløn, men hvornår kirurgerne fik deres første privilegier som håndværkere vides ikke. Som alle håndværkere havde barberkirurgerne deres lav med en skrå. Denne omhandlede deres indbyrdes forhold og deres privilegier, in casu deres eneret til barbering og behandling af sår og skader. Desuden havde de eneret til at behandle knoglebrud og forvridninger. Også behandling af hud- og kønssygdomme hørte under deres fag ligesom epidemier som f.eks. pest.. (Forordning af 1672 § 19). På illustrationen ses patient under behandling for syfilis. (Paracelsus "Der grossen Wundtarzney", 1536).

Skråen skulle godkendes af kongen og skulle genstadfæstes ved hvert tronskifte, hvorved regeringen havde mulighed for at foretage justeringer. Den første stammer fra begyndelsen af 1500 tallet og blev i 1515 stadfæstet af Christian 2. Ifølge skråen var barbererne beskyttet mod illoyal konkurrence fra fuskere ("bønhaser"), der kunne retsforfølges. Til gengæld var de forpligtet til i krigstilfælde at stille et vist antal feltskærer med feltkister til hæren.

Medicis forhold til barberkirurgerne var oprindelig ukompliceret. Den store standsforskel mellem den lærde doktor og den jævne håndværker indbød ikke til divergenser. Barberkirurgerne havde deres privilegier, som lægerne respekterede.Ved åreladning, kopsætning og sårbehandling tilkaldte de en kirurg, der var medicos assistent eller "tjener".