Introduktion
Endevæggene
- Den østlige endevæg
-
Den vestlige endevæg
- Sammenstilling
Portrætterne
- Den sydlige væg
- Hippokrates
- Steno
- Newton
- Pasteur
- Darwin
- Den nordlige væg
- Aristoteles
- Tycho Brahe
- Kopernikus
- Ørsted
- Einstein
- Den vestlige endevæg
- Bohr
- Krogh
Andreas Friis
Artikel af Hannemarie Ragn Jensen
Credits m.v.
|
Andreas Friis' egen omtale
af billedet
Universitetsbiblioteket,
2. Afd. Nørre Allé 49. - 19. Juli 1940.
Det nu fuldførte Billede paa Endevæggen i Studenterlæsesalen i
Universitetsbibliotekets naturvidenskabelige Afdeling er bestilt af og
skænket til Biblioteket af Frans Schwartz' Legat.
Det første Udkast til Billedet blev forevist for Bibliotekets Ledelse i Maj
1938, hvorefter Forhandlinger førtes med Frans Schwartz' legat, som
velvilligt stillede den fornødne Sum til Raadighed. Tilladelsen fra
Bygningsmyndighederne og Undervisningeministeriet forelaa i Maj Maaned 1939,
hvorefter de egentlige Studier og Forarbejder kunde tage deres Begyndelse.
Arbejdet paa Væggen i selve Salen blev paabegyndt i Midten af Februar 1940
og har saaledes strakt sig over 5 Maaneder. Det var oprindelig Tanken at
udføre Billedet al Fresco, men dette maatte opgives, da Salen bliver
benyttet uafbrudt hele Aaret rundt og den for Frescoteknikken nødvendige
stadige Afhugning af Kalkpudsen vilde have medført Støv og Støj, som var
uforenelig med Salens Anvendelse. I Stedet valgte jeg at anvende en
Temperafarve, sammensat af Casein og Malerfernis, som danner en Emulsion,
der lader sig fortynde med Vand; med dette Bindemiddel kan man efter Behag
kombinere Olieteknikken med Akvarelteknikken, og Farven staar med et smukt
mat Stof, der passer til Murens Karakter.
- - - - - -
Med det Billede, der nu er malet, har jag haft til Hensigt at give en
Grundstemning af selve Forskertrangen overfor Naturen, som omgiver os. Jeg
har derfor valgt almene tidløse Dragter uden noget bestemt Præg hverken af
Oldtid eller Nutid. Med den sovende Kvinde i Midten har jeg tænkt paa
Drømmen, Fantasien, det indadvendte i Tankelivet hvoraf al Kunst og
Videnskab har sit Udspring. Ved Barnet, der leger med Solstraalerne, kan man
tænke paa det ubevidste, uskyldige, som er Oprindelsen til den maalbevidste
Skaben. Men det er vist iøvrigt saa let fattelige Symboler, at enhver kan
lægge i dem, hvad han vil, blot man opfatter deres rent maleriske Funktion i
Billedet. De øvrige Personers forskellige Syslen vil man let kunne henføre
til bestemte Naturvidenskaber som Astronomi, Fysik, Zoologi og saa videre,
saaledes at Billedet som Helhed giver Udtryk for Videnskaben i dens Forhold
til den Natur, der omgiver os.
- - - - - -
Salens ens nuværende grønne Farve danner i Øjeblikket ikke nogen Harmoni med
Billedet. Dette vil under alle Omstændigheder blive ændret, ligesom en
paatænkt Opstilling af sammenhængende Reoler under Billedet vil bringe de
Ligevægtsforhold i hele Endevæggen. Men det har iøvrigt fra Begyndelsen af
været min Hensigt at behandle Salens Udsmykning som en Helhed, hvor Væggenes
Udsmykning gensidig kunde paavirke og stimulere hinanden. Hvis der er
tilstrækkelig Interesse for det og de fornødne Pengemidler, er det Meningen
at bemale de to langvægge med en Række af betydelige Naturvidenskabsmænd fra
alle Tider, og den modsatte Endevæg skulde da afslutte Udsmykningen med et
Billede af Naturvidenskaben i Nutiden, i Maskinens og Teknikkens Tidsalder.
Andreas Friis.
|