Hippokrates (ca. 460-ca. 370 f.Kr.)


Introduktion

Endevæggene
- Den østlige endevæg
- Den vestlige endevæg
- Sammenstilling

Portrætterne
- Den sydlige væg
    - Hippokrates
    - Steno
    - Newton
    - Pasteur
    - Darwin
- Den nordlige væg
    - Aristoteles
    - Tycho Brahe
    - Kopernikus
    - Ørsted
    - Einstein
- Den vestlige endevæg
    - Bohr
    - Krogh

Andreas Friis
Artikel af Hannemarie Ragn Jensen

Credits m.v.


 
Andreas Friis: Hippokrates		    

Ifølge overleveringen var Hippokrates født på den græske ø Kos, som med templer og kurhuse var hjemsted for ’lægeskolen’ Asklepiaderne efter lægeguden Asklepios (latin: Æskulap). Hippokrates tilhørte denne skole og rejste - som det var almindeligt for læger på den tid - rundt i landet, hvor han underviste og praktiserede.

Først nogle hundrede år senere i den alexandrinske tid (3. årh. f.Kr.) steg Hippokrates’ ry, og han blev siden kaldt den vestlige lægekunsts fader. De ca. 60 indsamlede skrifter og fragmenter fra hans tid udgør Corpus Hippocraticum. Vi ved ikke, hvem vi skylder deres tilblivelse. Men studier viser, at de er blevet til over længere tid, og at de har flere forfattere.

Den Hippokratiske medicin havde forladt en religiøs sygdomsopfattelse til fordel for mere rationelle sygdomsforklaringer og behandlinger, som i stedet hvilede på erfaring og iagttagelse. I de hippokratiske skrifter findes bl.a. læren om de fire legemsvæsker: blod, slim, gul og sort galde og deres indflydelse på helbredet. Denne teori, humoralpatologien, blev ned gennem tiden udbygget for først fuldstændigt at blive forladt af de europæiske læger i 1800-tallet.

Hippokrates’ navn er også knyttet til lægeeden – the Hippocratic oath. Man kender ikke lægeedens nøjere oprindelse, den synes at være blevet til i 5.-3. årh. f. Kr. Eden tilgodeser lægelavet, lægegerningens anseelse og patienternes tryghed og ligebehandling. Lægen måtte ikke bruge sine kundskaber og patientens situation til skade for patienten, foretage kirurgiske indgreb eller abort. På Hippokrates’ tid praktiseredes abort og børneudsættelse, mange tror bl. a. derfor, at ”den Hippokratiske lægeed” er fra en senere tid end Hippokrates’.
 

Den hippokratiske ed lyder (i oversættelse ved J. L. Heiberg)

Idet jeg kalder Lægeguden Apollo, Asklepios, Hygæa og Panakeia til Vidne samt alle Guder og Gudinder, sværger jeg at ville holde efter Evne og bedste Skjøn denne ed og Contract.

Jeg vil agte den, der har lært mig Kunsten, lige med mine Forældre og dele mit Brød med ham og, naar han behøver det, yde ham hans Fornødenheder; hans Afkom vil jeg agte lige med mine Brødre og lære dem denne Kunst, hvis de ønsker at lære den, uden Honorar og Forskrivning. Forskrifter og videnskabelig Undervisning og al anden Lærdom vil jeg meddele mine og min Lærers Sønner samt Elever, der har sluttet Contract og er taget i Ed efter Lægelavets Lov, men ingen anden.

Diætetiske Forskrifter vil jeg benytte til de syges Gavn efter Evne og bedste Skjøn og hindre dem, der kan volde Skade og Fortræd. Selv om jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige Gifte eller give noget saadant Raad, ej heller give nogen Kvinde fosterfordrivende Midler. Jeg vil bevare mit Liv og min Kunst rent og fromt.

Jeg vil ikke skære for Sten, men overlade det til Specialisterne.

I de Huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til Gavn for de syge, idet jeg holder mig fjern fra al bevidst Uret og Forførelse baade i andre Henseender og i kjønslig, baade overfor Kvinder og Mænd, frie og Slaver. Hvad jeg ser og hører i min Praxis eller udenfor Praxis i Menneskenes Liv, hvad som ikke bør komme ud, det vil jeg fortie, idet jeg anser sligt for Embedshemmelighed.

Naar jeg handler efter denne Ed og ikke bryder den, saa lad det forunde mig at nyde godt baade af mit Liv og af min Kunst, idet jeg nyder Anseelse hos alle Mennesker til evig Tid; men overtræder jeg den og bliver mensvoren, da times der mig det modsatte heraf.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi


Lægen, universitetsprofessor Johan David Herholdt fik myndighederne til at indføre et lægeløfte for danske læger i 1815. Siden har lægerne ved uddannelsens afslutning afgivet det lægeløfte, der var forfattet af Herholdt med inspiration fra ”den Hippokratiske ed” og som tilgodeser de samme: Patienten, lægegerningen og lægestanden, desuden skulle lægen nu også tage hensyn til ved sin gerning at gavne samfundet.

Link til nugældende danske lægeløfte på Den Danske Lægeforenings hjemmeside
 
© Copyright 2004 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek & Copyright 1940-44 Andreas Friis