Copernicus01.JPG (27085 bytes)
Nicolaus Copernicus
DNLB's portrætsamling

Copernici,Nicolai  S10.JPG (57070 bytes)
Copernicus' fremstilling af hans verdensbillede i De revolutionibus orbium coelestium, 1543.

DNLB

Nicolaus Copernicus (1473-1543)

Copernicus var kannik, læge, jurist - og astronom.

Copernicus er kendt for at have fremsat teorien om det heliocentriske verdenssystem.

Copernicus' ændring af verdensbilledet - at Solen er i centrum af universet - blev først publiceret af en af hans elever, Georg Rheticus (1514-1574) i en Narratio prima (første beretning) i 1540. Copernicus var fuldt på det rene med, at hans tanker kunne bringe ham i vanskeligheder, fordi de var i modstrid med den katolske kirkes opfattelse af verdensbilledet; derfor brugte han Rheticus' bog som prøveklud. Hans egen bog De revolutionibus orbium coelestium (Om de himmelske sfærers omdrejning) udkom i hans dødsår. Legenden siger, at han fik et eksemplar overbragt på sit dødsleje.

Copernicus foretog ikke mange observationer selv; han brugte, hvad tidligere astronomer havde efterladt.

Copernicus var en overgangsfigur mellem den klassiske tankegang og en mere moderne. Han placerede Solen i midten af universet i stedet for Jorden for at forenkle det komplicerede verdensbillede, Ptolemæus havde konstrueret. Han forlod dog hverken den klassiske opfattelse af, at planeterne sad fast på sfærer, eller at disse sfærer bevægede sig i jævne cirkelbevægelser. Resultatet blev, at selv om Copernicus skabte en meget enkel forklaring på planeternes retrograde bevægelse (det forhold, at de ydre planeter på et tidspunkt i banebevægelsen går 'baglæns' på himlen), så måtte han - for at få sit system til at passe overens med de observationer, han lagde til grund for sine beregninger - etablere et system, der faktisk var mere kompliceret end Ptolemæus'. Han måtte fx lade centrum af planetsfærerne ligge en lille smule ved siden af Solen, og han måtte igen indføre epicykler for at få systemet til at hænge sammen. Til overflod viste det sig, at Copernicus' tabeller over planetbevægelser besad lige så store fejl som Ptolemæus' tabeller. Kombinationen af, at hans system var i modstrid med den almindelige tankegang, ikke var enklere end det klassiske og ejheller mere pålideligt gjorde det svært for systemet at vinde frem.

Tycho Brahe (1546-1601) konstruerede et konkurrerende system, som beholdt Jorden i universets midte.

© Copyright 2001 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek