Tycho Brahes verdenssystem
Tycho Brahe: De mundi aetheri recentioribus phaenomenis. 1588
DNLB

Giovanni Riccioli: Almagestum novum, 1651
Tychos system vejer tungere end Copernicus'
DNLB

Tychos system med banerne vist. 
Solen kredser om Jorden (blå) og Mars (rød)  om Solen (gul).

Tycho Brahe var helt på det rene med, at det gamle, ptolemæiske verdenssystem ikke længere kunne bruges som grundlag for opfattelsen af verden. Til gengæld kunne han ikke, som Copernicus, acceptere, at en så stor genstand som Jorden skulle kunne flytte sig. Derfor konstruerede han sin egen teori om verdens sammensætning:

Jorden hviler i midten som i det klassiske verdensbillede. Omkring Jorden kredser inderst Månen, og længere ude Solen, hvorom planeterne kredser. Yderst er stjernernes sfære.

Tychos system kan synes kompliceret, men det løste nogle basale problemer uden at skabe nye. De ydre planeters retrograde bevægelse og det forhold, at de indre planeter, Merkur og Venus, ikke kan fjerne sig ret langt fra Solen er forklaret, og Tychos system skaber ikke problemet med den på hans tidspunkt endnu ikke iagttagelige fiksstjerneparallakse. Med datidens teknik var det ikke muligt via observationer at påvise, om Copernicus' system eller Tychos var det rigtigste.

Tychos system vandt anerkendelse i mange år, og en periode 'vandt' det over Copernicus', jf. titelkobberet til Ricciolis Almagestum Novum fra 1651, hvor Copernicus' og (Ricciolis variant af) Tychos systemer vejes - Tychos system vejer mest. Den katolske kirke, måske især de lærde jesuiter, var glade for Tychos system, fordi det ikke flyttede Jorden væk fra verdens centrum.