Den anden koleraepidemi ramte Europa 1830-32 .

Danmark gik som et af meget få lande fri af denne epidemi, som menes at have kostet ca. 1 mio. mennesker livet.

Overalt reageredes der voldsomt, man fandt syndebukke og forfulgte dem. Værst gik det til, da epidemien kom til Paris. Heine har givet en indgående skildring af forholdene der: Koleraen kom midt i karnevalstiden, og et af de første ofre var selve Harlekin. Derfor troede man i første øjeblik, at det hørte med til spillet. Forskrækkelsen blev stor og forvandlede sig også i Paris lynhurtigt til vrede og syndebuksudpegning. De lavere samfundsgrupper troede, at det var de borgerlige og deres regering, der havde forgivet dem, mens borgerskabet mente, at det var proletariatets fysiske og moralske urenhed, der var skyld i det hele. Voldsomme uroligheder  med hængning og lynchning var konsekvensen. Alene i Paris døde 15-20.000 af kolera.
Et par år senere kom epidemien til Sverige, hvor den i starten afstedkom mindre uroligheder, men tog ikke springet over Øresund. (Tekst G. Bonderup)

Træsnit inspireret af Heines fortællinger (A. Rethel 1851)