Standbeholdere er den faglige betegnelse for de beholdere, der stod på apotekernes hylder. Allerede i de middelalderlige illustrationer kan man se den genkendelige opstilling af krukker i lange rækker.Gennem århundreder er der blevet fremstillet standbeholdere til apotekerne. Udformningen har dels været afhængig af det tiltænkte formål, dels været påvirket af de skiftende stilarter. Oftest var de fremstillet af træ, glas, metal og keramik. De ældste har formentlig været af træ, og disse træbøsser (eller træbuddiker) har været meget almindelige, men kun få er bevarede.

Henrik Harpenstreng (død 1244) er den første dansker, som skriftligt har beskæftiget sig med lægemidlers opbevaring i standbeholdere:

"Alle de indsamlede droger opbevarer man i hvidtede trækasser. De skal være lavet af asp, ask, bøg, eg eller tilsvarende træsorter, som ikke har nogen skarp lugt og smag eller anden uheldig egenskab. Ambra, moskus og lignende vellugtende medikamenter skal opbevares i krukker lavet af sølv, krystal eller glas; krukkernes åbning skal stoppes til. Fugtige medikamenter som for eksempel øjen- og øresalver skal imidlertid opbevares i kobberkrukker. Marv og alle former for fedt gemmes i blykrukker. Olier opbevares bedst i glaskrukker, vande i krukker af stentøj eller glas".

Gamle regninger og medicinaltakster viser, at der har været anvendt store mængder standbeholdere på apotekerne. Alene taksten fra 1619 indeholdt 1581 lægemidler, som alle skulle opbevares i standbeholdere.