Den ældste navngivne forfatter til lægevidenskabelige værker i hele Norden er Henrik Harpestreng (d. 1244), Erik Plovpennings livlæge, der i dag tillægges forfatterskabet til flere læge- og urtebøger, som har haft stor udbredelse i Norden, men som nu kun kendes i afskrifter.
Som egentlig bærer af en tidlig dansk Materia Medica regner man "Den danske urtebog", der, skønt flere afsnit påviseligt er latinske oversættelser også indeholder 10 kapitler, som formodes at være Harpestrengs originale indsats.
Et andet værk er den latinske urtebog, der kendes under navnet "Liber herbarum", og som omtaler både planter af dansk og udenlandsk oprindelse. Det kan ikke med sikkerhed fastslås, at bogen er af Harpestrengs hånd, men meget tyder derpå, og under alle omstændigheder hører den til de ældste danske værker om lægeurter og deres tilberedning og egenskaber.
Disse urtebøger kendes i mange afskrifter, og man antager, at de har spillet en væsentlig rolle for den medikamentelle behandling i Danmark.

Harpestreng døde som kannik i Roskilde. I domkapitlets Necrologium omtales han som magister, en titel han må have erhvervet i udlandet, da der ikke på det tidspunk fandtes et universitet i Danmark. Hans værker er karakteriseret af holdingen: medicinen alene helbreder - hvilket kunne tyde på, at han har opholdt sig på datidens berømteste lægeskole Salerno, der var en verdslig institution. I hans arbejder findes derfor kun ganske få besværgelser og trylleformularer, som måske er tilføjet af afskriverne.