Ild er uden sammenligning den største trussel mod bibliotekers og arkivers samlinger. I tidens løb har brande forårsaget uoverskuelige tab af enestående bøger og arkivalier. Berømtest er måske den brand, der i oldtiden ramte biblioteket i Alexandria og gjorde det af med flere hundrede tusinder af bogruller.
Men vi behøver såmænd ikke gå længere tilbage i tiden end til 2004, da Anna Amalia-biblioteket i Weimar – et fint 1700-talsbibliotek et par hundrede kilometer syd for Berlin – mistede over 50.000 bøger i en voldsom brand. Og endnu tættere på Danmark måtte man i Linköping i 1996 se store dele af det gamle stiftsbiblioteks samlinger gå op i luer.
I dansk sammenhæng er den mest ødelæggende katastrofe Universitetsbibliotekets brand i 1728. Senere har også Det Kongelige Bibliotek været tæt på at blive flammernes bytte: Da Christiansborg Slot nedbrændte i 1884, var det kun et omslag i vindens retning som sparede Det Kongelige Bibliotek for at dele skæbne med slottet.
I Bibliotheket oven på Trinitatis Kirke vare mange Ting, som Verden nu ikke mere eier; hvilken Skade kan ikke afhielpes (Arne Magnusson i 1728)
KØBENHAVNS UNIVERSITETSBIBLIOTEKS BRAND 1728
Den største brand i Københavns historie, og den største brandkatastrofe i dansk kulturhistorie, var Københavns brand i 1728. Ilden hærgede i dagene 20.-23. oktober. To femtedele af byen brændte ned. Især gik det ud over området omkring Rundetårn, hvor Universitetsbiblioteket havde til huse på loftet af Trinitatis kirke. Hele det store bibliotek – ca. 35.000 bøger – blev flammernes bytte.
Siden universitetets oprettelse i 1479 var der her opbygget en fin og alsidig videnskabelig samling af trykte bøger, og der var samlet en lang række uerstattelige håndskrevne dokumenter fra middelalderen og nyere tid. Der var også fine glober og kort.
Sidste halvdel af 1600-tallet var bibliotekets storhedstid. I 1652 flyttede biblioteket ind i den store sal over den nyopførte Trinitatis Kirke. Indgangen var gennem det – ligeledes nyopførte – Rundetårn. Langs siderne i salen stod bogskabene, hvorpå der var malet billeder og små opbyggelige sentenser. I vinduesnicherne hang billeder af berømte lærde mænd.
I 1600-tallet var biblioteket en seværdighed. En norsk rejsende fortæller om, hvad der blev vist frem som særlige udstillingsstykker i 1668 – bl.a. en håndskreven bibel ”paa smaa ufødde Lammeschind”, en kinesisk bog skrevet på silkepapir, en tyrkisk koran – og et læsehjul som det, der ses på billedet.
I forbindelse med at biblioteket blev indrettet på loftet over Trinitatis Kirke, fik også studerende adgang til at benytte det. Hidtil havde det været forbeholdt professorerne. Udlån var i almindelighed ikke tilladt, men til gengæld var biblioteket, som det hed i de nye love, ”så bekvemt indrettet og forsynet med hensigtsmæssige borde og bænke, at det kunde være et fælles tilflugtssted for alle lærde mænd”.
Mange uerstattelige dokumenter gik tabt i 1728. Men efter ulykken forenedes kræfter fra mange sider i at genopbygge Universitetsbiblioteket gennem generøse foræringer.
Illustration fra André Masson: Le décor des
bibliothèques du Moyen Age à la Révolution,
Genève 1972
UNIVERSITETSBIBLIOTEKET I 1500-TALLET
I 1500-tallet var universitetsbiblioteket stadig beskedent af omfang. I følge et bevaret katalog fra 1603 rummede det omkring 1000 bind. Næsten alle bøgerne var på latin. Teologiske, historiske og juridiske bøger var der mange af, men der var også bøger om naturvidenskabelige emner. Her vises tre af de nye, naturvidenskabelige bøger, der har kunnet læses i Universitetsbiblioteket i 1500-tallet. Universitetsbibliotekets egne eksemplarer er brændt, og de bøger, der ses her, kommer fra andre dele af Det Kongelige Biblioteks samlinger.
