Den Arbejdsgruppe til Undersøgelse af den borgerlige Kultur, som er dannet indenfor Clarté, har samlet en Mængde Materiale og udarbejdet nogle Artikler, hvoraf vi nedenfor bringer den første.
Red.

    Wells har gennem sine værker virket som en opdrager i stor stil. Han har forsøgt at faa menneskene til at besinde sig paa sig selv, forsøgt at faa dem til at opdage de muligheder, de ejer, og ansporet dem til at udvikle disse muligheder. Han har orienteret dem fremefter i en tid, hvor de har været i færd med at stagnere med blikket stift rettet mod fortiden.
    Fortiden er de fuldbyrdede kendsgerningers land, fast og begrænset; fremtiden er mulighedernes uendelige rige, det forjættede land, som vi skal tage i besiddelse, ikke "om gud vil", men om vi selv vil. Det er karakteristisk for Wells, at han ikke ser det sociale problem som en gaade, vi ikke kan gætte, og som vi venter paa, at et gunstigt tilfælde skal løse for os, men som en opgave, der kan gribes praktisk og rationelt an. Ganske vist en uendelig opgave, men derfor er der ikke mindre grund til at tage fat paa den.
    Wells ser klart, at opgavens løsning ikke er enkeltmands sag. Vi maa koordinere vore bestræbelser; vi maa med andre ord blive socialister, hvilket ikke vil sige andet, end at vi vil arbejde sammen paa at skabe menneskelige kaar for menneskene.
    Tidligt har han været klar over den betydning, opdragelsen kan have for de sociale fremskridt. Den er meget langt fra at have det nu. Tværtimod. "I ingen anden del af det sociale liv har sløv traditionalisme bredt sig som i skolen. En dvask konservatisme er den atmosfære, alle opdragende anstrengelser maa virke i; og lærerne er afskaaret fra den tanke- og talefrihed, som alle andre respektable mennesker har. De maa holde kæft om Darwin, de maa være højst konventionelle i politik og højst ortodoxe i religion. Hvis de kvikker deres elever op, maa de kvikke op som - en trompet, uden ord og tanker. De maa gerne blive store folkeførere - forudsat, at de fører folket baglæns eller ikke ud af stedet."
    - Denne karakteristik af opdragelsens kaar er træffende. Alt taales af skolens autoriteter, dumhed og sløvhed, kritikløshed og stupiditet, blot ikke revolutionært sindelag. Og dog øver denne sidste egenskab ikke en nær saa ødelæggende indflydelse, hverken paa intelligens eller karakter. Opdragelsen har hidtil haft den samme tragikomiske skæbne som kirken, den kommer traskende langt bagefter i menneskehedens aandelige udvikling og naar først at anerkende de fremaddrivende tanker, naar de er blevet trivielle og dagligdags sandheder. Som et enkelt exempel kan blot henvises til deres forhold til udviklingslæren, over for hvilken de endnu den dag i dag indtager en afvisende holdning.
    Saadan kan det imidlertid ikke blive ved at gaa. Hvis vi ønsker fremskridt, hvis vi ser det som vor opgave at skabe fremskridt og vil gribe sagen rationelt an, maa vi begynde med opdragelsen. Der er en snæver forbindelse mellem opdragelse og samfundsorden. Da man levede under despotisk statsstyre, baseret paa tvang, var skolen en tvangsskole. I den fri konkurrences tidsalder har skolen skiftet karakter; det er nu ikke alene tvang, men ogsaa konkurrencelyst, der skal komme den mangelfulde lærelyst til hjælp. Saadanne skoler kunde frembringe henholdsvis undersaatter og stræbere; naar de virker sammen, som i vor tids skole, faar vi en kuriøs blanding af begge.
    Efter Wells' mening er tiden inde til, at tvangs- og konkurrenceskolen kan afløses af en skole, der bygger paa en naturlig interesse i og for arbejdet og som ansporer børnene til at slutte sig sammen om løsningen af de opgaver, skolen stiller. Intet skal svække hans overbevisning om, at en saadan skole er mulig. Han har set idealet virkeliggjort i Sandersons skole i Oundle, set hvorledes denne store skolemester kunde faa eleverne til at gaa op i praktiske opgaver og løse dem ved fælles hjælp.
    Af en saadan opdragelse vil der kunne fremgaa en ny mennesketype. "Thi ikke alene vil man ad denne vej kunne opnaa bedre intellektuelle resultater, men der dannes en ny skoleaand. Denne bestaar ikke alene i, at samvirksomhedens aand kommer ind i skolen. Den kendte den ældre generations drenge iøvrigt ogsaa fra sportspladserne, hvor de maatte underkaste sig spillereglernes og holdets disciplin og virke sammen for at opnaa det bedste resultat. Men drengenes samarbejde faar nu det maal at lave noget, at fremstille noget, og ikke blot at vinde noget. Det er den skabende aand, der drager ind i skolen."
   Det vil være let at stemple Wells' tanker om opdragelse som idealistisk sværmeri. Men de, som besværer sig derover er de samme som føler sig dybt forarget over den materialistiske historieopfattelse; og saadanne mennesker, der haanligt afviser al idealisme og føler sig forarget over m aterialis me, maa man paa forhaand opgive at tilfredsstille. For resten er Wells ikke en idealist af den type, som uvægerlig er hjemfalden til grinet. Han staar fast med begge ben paa jorden og hans opdragelsesprogram kan kort formuleres saaledes: Opdragelsen skal ikke komme bagefter i den kulturelle udvikling og samle alle kasserede anskuelser op, men den skal gaa foran og jævne vejen ind i fremtiden.

New York Times
   bringer den 31. Marts en morsom Afstemning, foretaget af over 1000 Dartmouth-Studenter, der gennem udfyldte Spørgeskemaer har søgt at klarlægge deres Stilling til Religion og Kirke.
    Spørgsmaalene og Stemmetallene er følgende:
    1. Tror De paa Gud? 763 Ja, 188 Nej, 69 Stemmer ikke.
    2. Tror De paa Udødeligheden? 380 Ja, 548 Nej, 92 St. ikke.
    3. Tror De paa Bønnen som et Middel til personlig Forbindelse med Gud? 423 Ja, 527 Nej, 70 St. ikke.
    4. Tror De, at Jesus var guddommelig som intet andet Menneske? 330 Ja, 638 Nej, 52 St. ikke.
    5. Anser De Biblen for at være inspireret som ingen anden Bog?- 245 Ja, 731 Nej, 44 St. ikke.
    6. Er De aktivt Medlem af en Kirke? 455 Ja, 578 Nej, 7 St. ikke.
    7. Besøger De Gudstjenesten regelmæssigt? 326 Ja, 679 Nej, 15 St. ikke.
    8. Er De opdraget i et religiøst Hjem? 828 Ja, 185 Nej, 7 St. ikke.
    9. Mener De, at Religion i en eller anden Form er nødvendig for Individet og Samfundet? 858 Ja, 132 Nej, 30 St. ikke.
    - - Denne noget ejendommelige Statistik fortæller mere end mange Bøger om den særlige Form for borgerligt Aandsliv, der udfolder sig paa "det frie Amerika"s Universiteter.