Robert Watt (1837-94) nåede fra sit 20. til sit 57. år en del. Han opnåede tillige i en stor offentlighed at stå som en rigtig ‘gennembrudsmand’. Gennem sine reportagebøger fra 1860erne og 70erne - Fra Australien, Pariser-Fotografier, Breve fra Rusland, Kjøbenhavn-Melbourne-Paris (se illustration), Fra Ægyptens Land og Hinsides Atlanterhavet udviklede han tidens nye genre - underholdende og letlæste skildringer fra udlandet, der byggede på selvsyn og refleksioner - og var samtidig med til at åbne danskernes øjne for de store politiske og sociale omvæltninger, der fulgte i kølvandet på industrialismen og Europas koloniale ekspansion.

1867 ledsagede han H.C. Andersen til Verdensudstillingen i Paris, og to år senere drog han til Ægypten i følge med forfatterkollegaen Peter Nansen og den norske dramatiker Henrik Ibsen for at overvære åbningen af Suez-kanalen.

Til hans øvrige virksomhed hørte oversættelse og bearbejdning af udenlandsk dramatik; også tidens moderne; og fra 1876 til 1884 var han leder af Folketeatret, hvor han bl.a. lod Bjørnstjerne Bjørnsons Leonarda opføre. 1886 slog han sit navn fast som københavnsk forlystelseskonge, da han blev direktør for Tivoli. Her skaber “Rutschebanen” - et af hans mange tiltag - hvin og gys den dag i dag.

Afholdt som han var, fik den lokale verdensmand kun elskelige hip i tidens ellers ganske skrappe revyer: “mon Watt har faa’t sin Kaffe”, spørges der bekymret i visen “Den bedste By” i Sommerrevuen Kaptain Grants Børn 1879.