Apoteckerne vide aldeelis intet aff denne Urtis Brug at sige / huorfore de om den samme at lade sancke ere slet intet omhygelige med / med skiøtte huercken om hendis Blomster / blade / Stilcke eller Rødder: Men w-anseet at den vel deñem (saa at tale) er w-bekiendt / saa er den dog aff den gemeene Mand / saa som Bønder / deris Tiunde oc Børn / saa saare vel bekiendt / som fast icke nogen anden: Thi naar de om Foraaret gaae ud i Marcken / sancke de mange tilsammen aff dennem / giøre Krantze der aff / oc der med sig forlyste.
Men det er nocksom stor Forundring værdt / at denne Urt med sine Blomster udi Maymaanet kand være saa kraftig / at den Farfven paa Smøret saaledis kand forandre / at det som om Vinteren eller oc nogit lidet tilforne / var saa got som Sneehuit / nu bekommer en herlig guul Farfue: Oc for den Aarsag skyld / paa de Tider som Koen kand faae nock aff disse Kabeleye oc dens Blomster / da siger Bonden / at Koen gaar udi Smør-Mosen. Men Aarsagen huorfore at denne Kabeleye kand saaledis farfue Smøret / er vanskelig at forstaa / oc det er ey voris Forsæt her om at disputere. Ellers saa siunis det vel troligt / at Enge-Rosen / som aff Gesnero paa Latine kaldis Trollius flos, oc en deel andre slags Kragetæer / som ocsaa voxe udi Enge / om de ellers vare for Quægit saa sunde som disse Kabeleyer / oc saa aff dennem bleff æden / vel skulle være saa god oc kraftig til at farfve Smøret. Dog skal ingen sig her paa støde / oc tæncke disse Kragetæer endeligen at volde