Vi har modtaget følgende:

En Krigsbog som Julegave.
    I Clartés Junihæfte findes under "Borgerligt Aandsliv" en Artikel, undertegnet Harald Nielsen, hvori der rettes et hæftigt Angreb paa Bogen "En sønderjydsk Landmands Krigserindringer". Forfatteren skriver bl. a.: "Hr. fhv. Landdagsmand N. Nissen har altsaa tilladt sig at belemre den danske Litteratur med nok en Bog, der er den øvrige værdig." Rent bortset fra, at der dog muligvis i den danske Litteratur findes et og andet, som har nogen Værdi, kan det muligvis trøste Harald Nielsen i hans Fornærmelse at faa at vide, at den omhandlede Bog, som ganske rigtig er noget Makværk, ikke er skrevet af den fhv. Landdagsmand, men af en ganske inferiør Person af samme Navn. Det havde sikkert været klogere, om Harald Nielsen, før han angreb en sagesløs Mand, havde gjort sig den Ulejlighed at undersøge Sagen. Hvad vilde han selv sige, hvis han skulde sone f. Eks. den konservative Magister Harald Nielsens Synder?
    Clartist.

Forfremmelse.
    Det forlyder, at Hr. Henning Kehler er blevet Sekretær i "Foreningen af troende Brugsforeningsuddelere i Danmark". Hr. Kehler vil ogsaa i denne nye Virksomhed bevare sin Barnetro.

    I Anledning af den tyske General Max Hoffmanns Død meddeler Berlingske Tidende bevæget, at han "er gaaet til Brigaden hinsides".
    Bladet tænker sig aabenbart Himlen som en Kaserne, hvor Englene driver prøjsisk Eksercits med Gud som øverste Krigsherre. Det var morsomt, hvis det ogsaa kunde oplyses, om Bladets Medarbejdere, naar de er døde, vandrer til en Berlinger hinsides.

Præsterne.
    Onde Mennesker har været forargede over, at de samme Præster, som ivrigt har forsvaret Nedskæringen af Alders- og Invaliderenten, for deres egen Mund har reddet en betydelig Lønforhøjelse. Men fra teologisk Side hævdes det med Rette, at Samfundet ikke kan være tjent med. at Præsterne proletariseres, og desuden er det pædagogisk rigtigt og en Vinding for Guds Riges Sag, om Folk faar øjnene op for, at det ikke alene er Fanden, der hytter sine.

Ø. K. og Køge Bugt.
    Det er jo ikke ubekendt, at vort beskedne Lands eneste virkelige Stormand, Hs. Ekscellense Etatsraad H. N. Andersen, huser de varmeste patriotiske Følelser i sit Bryst. Forleden gav disse Følelser sig et over ordentlig markant Udtryk i en storladen Hyldest af Køge Bugt, hvor Niels Juel for 250 Aar siden besejrede Svenskerne. Da nemlig Ø K.s Skib "Polonia" passerede Bugten, kippede dets Fører, Kaptajn Topp, Flaget og nedsænkede en Laurbærkrans i Søen paa den Valplads, hvor det blodige Stævne fandt Sted. Samtidig fremsagde 1ste Styrmand et Digt, som Forfatteren Axel Juel havde forfattet til Lejligheden.
    Køge Bugt var rørt.

Kristendom og Krig.
    Pastor H. Engberg: "Det frie Blad" (til Lærer P. Larsen).
    "De har Ret i at gøre gældende i Deres Opsats "Vaaben-Værn" (D. f. B. Nr. 44), at man godt kan stemme for Retsstaten, fordi man er Forsvarsven. Formentlig er blandt Retsstatsfolk som blandt andre Danskere i over 1000 Aar Flertallet Forsvarsvenner; Forsvarsfjenderne er bare de mest højrøstede nu siden Verdenskrigen. Derimod synes De mig at have Uret i at sige, at Jesus Kristus "hele sit Liv igennem i Ord saavel som i Gerning afgjort afviser enhver Tanke om Vaabenbrug. Naar han nemlig siger til Pilatus: "Var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stridt derfor o. s. v.", og naar Danmark, ja mit lille Hjem, unægtelig er et Rige af denne Verden, tør jeg som Kristen nok forsvare det med Vaaben."