Knet-logo
Danske Kulturtidsskrifter 1917-45

Red.: Det Kongelige Bibliotek

Om / About  Hjælp / Help

Op
Clarté (1926-27)
1927
Nr. 01 - Januar

Forrige Næste
[11] s. 21-24
Borgerligt Aandsliv

Facsimile

Tidsskriftprojeter

1927:1

BORGERLIGT AANDSLIV

Uddrag af Dansk biografisk Haandbog.

Danmarks Frederik'er.

Frederik I: Sparsommelig indtil Gerrighed og oftest gnaven i sin ydre Optræden kom han aldrig i nøjere Forbindelse med det danske Folk, hvis Sprog han næppe talte.

Frederik II: Jagt og Drikkelag var hans højeste Glæde, og ved en gennemført Mageskiftepolitik samlede han derfor store Dele af Riget til sammenhængende Krongodser med mægtige Vildtbaner, hvor han kunde styre, »som os synes bedst uden nogens Indsigelse.«

Frederik III: Med stor Ærgerrighed paa Kongedømmets Vegne forbandt han i sin indesluttede Natur en taalmodig og beregnende Tankegang; han kunde vente, til Sejren var ham vis, men skaanede derefter ikke sine tidligere Modstandere.

Frederik IV: Skønt han var ivrig religiøs, var hans Liv langtfra sædeligt.

Frederik V: Udpræget Drikfældighed og Usædelighed nedbrød ham legemlig og sjælelig; og medens han som Barn og ung skal have vist gode Evner, giver ingen af hans senere Regeringshandlinger Indtryk af nogen overlegen Forstand.

Frederik VI: Betegnende er det, at han 1807 under Københavns Bombardement opholdt sig i Hertugdømmerne og 1813, da Kampen stod dér, i København.

Frederik VII: Han var og blev degeneret, manglede fysisk og moralsk Rygrad og var stærkt forfalden.

Frederik VIII: Han talte let og gerne og lagde overhovedet Vægt paa en folkelig Optræden. Under en Rejse døde han pludselig paa Gaden i Hamborg.

Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg (f. 11. Febr. 1899) Kronprins. - Tog 1917 Studentereksamen, fik samme Aar Sæde i Statsraadet.

Endnu nogle Biografier af "Folkets Førere".

Restauratør Carl Wivel (1844 - 1922) - uddannedes som Barber og nedsatte sig 1872 i Holmens Kanal, men overtog 1880 Restauranten "Røde Lygte" etc. Han var fra 1911 Formand for Vaabenbrødrenes københavnske Afdeling og bevarede stadig militære Interesser og Sympatier. Død i Monte Carlo.

Justitsmilnster P. A. Alberti: Robust af Helbred og Samvittighed og begavet med et klart og hurtigt Hoved ejede han en vindende Elskværdighed og en djærv og selvsikker Veltalenhed, der gjorde ham det let at underlægge sig andre. - Udnævntes 1908 til Gehejmekonferensraad. 8. Septbr. s. A. meldte Alberti sig til Politiet i København som skyldig i Bedrageri og Falsk - 17. Decbr. 1910 dømtes han til 8 Aars Tugthus og overførtes straks til Horsens. Aug. 1912 flyttedes han af Helbredshensyn til Vridsløselille, og 14. Aug. 1917 1øslodes han efter at være benaadet for Resten af Straffen.

Anton Bast: 1910 grundlagde han Centralmissionen, der søger at yde baade materiel og aandelig Hjælp til de alleruslest stillede af Storbyens Proletariat, og ved denne Virksomhed, som han stadig leder, har han vundet almindelig Anerkendelse. - Desuden redigerer han fra 1897 det metodistiske Organ »Fyrtaarnet«, der sælges til Fordel for Fattige.

Helge Rode: Medens han religiøst er i stadig Uro og Udvikling, har han nationalt fundet helt hjem.

Harald Tandrup (f. 1874): - var en Tid Gasmaaleraflæser i København og gik saa over i Journalistik - kauserer over Dagens Emner ud fra Decenniets konservativ-radikale Problemstilling.

Direktør H. P. Prior (f. 1866): - Mænd som Foss og Harald Bing har offentlig taget ham stærkt i Forsvar. Højesteret har dog ved Dommen i Landmandsbanksagen 29. Septbr. 1923 kendt ham skyldig i Fængselsstraf, hvorefter han maatte træde tilbage som Direktør. P. har sjældent været retfærdigt bedømt; han var den fremragende Tekniker, der ved at vove sig for langt udenfor sit egentlige Felt har ødelagt det gode Navn, han rettelig burde have.

Undervisning.

Ved Polyteknisk Laereanstalt undervises der i et Fag, som kaldes »Teknisk Virksomhed.sledelse«. I Lærebogen, som er forfattet af Professor Thaulow gives der gode Raad til de vordende Ingeniører om den mest hensigtsmæssige Behandling af Arbejderne.» Man maa ogsaa søge at modarbejde Massepsykosen,« skriver Professoren, »da den kan gøre Samarbejdet besværligt. Mellem de mere kvalificerede Arbejdere, hvis Interesse kan isoleres gennem deres Arbejde, er dette ikke forbundet med saa store Vanskeligheder som med de mindre kvalificerede, hvis Arbejde er mere sammenfaldende og derfor lettere bringer dem i Flok. Her bør man dog ogsaa søge at opnaa en Afsvækning af Psykosen gennem individuel Behandling og gode Omgivelser, d. v. s. gode Arbejdskammerater. Uheldigt virker ogsaa den daglige Sammenkomst af Arbejdere i de sædvanligvis benyttede store Spise- og Omklædningsrum, hvor der bydes særlig Lejlighed til Psykose. Hvor det er muligt, bør man hellere underinddele de store Rum i mindre Rum eller Køjer, hvor der vanskeligere foregaar Tilslutning til Fællesstemninger og Menin

------------
side 23 mangler
------------

Er det da underligt, at "Tidens Tegn" er fuld af Begejstring for Hr. Fett som den, der »har et æggende Ord at sige enhver af os, som vil være med i Landets Iyse Hær i Kampen mod den graa Hær og den mugne Hob, som prøver at gøre Livet saa glædesløst og fattigt for os alle.«

Det manglede bare! Skulde de fattige nu ogsaa gøre Livet fattigt for Rigsarkivar Fett og »Tidens Tegn«? Vi maa virkelig bede den »mugne Hob« om at huske, at den er til Børnebal og ikke maa sidde og surmule i Krogene, selvom den ikke faar noget af Kagerne og de andre søde Sager.

Borgerskabets 12 smaa Profeter.

Professor Vinding-Kruse.

Hr. Vinding-Kruse er en siamesisk Tvilling. Den ene, Hr. Kmse, e r Universitetsprofessor og saa slagfærdig som en Barber. Paa Universitetet har han gjort et smukt Arbejde i den konservative Vælgerforenings Interesse. For videnskabeligt Arbejde er Hr. Kruses Hoved ikke dannet, hvorimpd han har gjort en betydelig politisk Indsats. Det var, da han som særlig Fuldmægtig blev sendt til Paris for i sidste Øjeblik at faa oprettet en international Stødpudestat i Slesvig. Med en enestaaende Hurtighed Iykkedes det Professor Kruse at faa Sagen bragt i fuldkommen Urede, og han fik overhovedet ikke Foretræde for den franske Udenrigsminister. Den danske Gesandt, Kammerherre Bernhoft sendte det ene fortvivlede Brev efter det andet til det danske Udenrigsministerium og omsider blev Hr. Kruse kaldt hjem. Ved hans diplomatiske Virksomhed havde de allierede imidlertid faaet Forstaaelsen af, at den internationale Zone var Galmandsværk, og Hr. Kruse har saaledes Æren af, at Grænsen blev draget, hvor den nu er.

Hr. Kruses Medtvilling, Dr. jur. Vinding, er en dygtig Forretningsmand, som driver en anselig Sagførervirksomhed med Afgivelse af Responsa etc. Iøvrigt har han - efter den nu afgaaede Professor Torps Eksempel - søgt at gøre sin juridiske Embedsstilling frugtbringende i Kapitalens Tjeneste. Endnu er det ikke Iykkedes ham at komme ind i de større Selskabers Bestyrelse, men i mindre ansete Foretagender har han gjort fortrinlig Fyldest.

*

Dersom den Sætning, at Trekantens Vinkler tilsammen udgør to rette, stred mod de besiddendes Interesser, saa vilde de have undertrykt denne Sætning ved at brænde alle Lærebøger i Geometri, saa vidt det stod i deres Magt.

*

Thomas Hobbes (1588 - 1679).

*

Folk, der tilhører samme Industrigrene, mødes sjælden - selv om det kun er i rent selskabelig Hensigt - uden at deres Underholdning munder ud i en Sammensværgelse mod Publikum

Adam Smith (1776).