Læser man sin Avis og sine Bøger med Etertanke, vil man daglig have Brug for Haandbøger af forskellig Art, som man spørger til Raads, naar man staar uvidende overfor et eller andet Ord eller Problem. Blandt de mest vigtige Haandbøger er sikkert de biografiske Lexika.

Da Gyldendals Boghandel i 1918 udsendte Subskriptionsindbydelse til et biografisk Haandleksikon, der baade ved sin Prisbillighed og sit mere beskedne Omfang (3 Bind) kunde gøre Regning paa Udbredelse i Befolkningens brede Lag, blev denne Idé hilst med stor Glæde. Dette Lexikon skulde tillige adskille sig fra Brickas ved at bringe Biografier ogsaa af de Personer, der har spillet en vis Rolle i det økonomiske Liv, i Sportens og Teknikens Verden, kort sagt af Folk fra det praktiske, dagligdags Liv. Tyngdepunktet skulde lægges i Nutiden, og Folkets Førere skulde faa, hvad der tilkom dem. I Løbet af 3 Aar skulde Værket være afsluttet. Der gik imidlertid ikke 3, men 8 Aar, før dette skete. Ser man nu tilbage over disse 8 Aars biografiske Arbejde, maa man sige, at dette Leksikon paa mange Maader er blevet en Skuffelse. De nkelte Lexikon-Medarbejderes personlige, politiske, videnskabelige og literære Sympatier og Antipatier synes at spille en altfor stor Rolle i de oftest ret malplacerede faa Liniers Vurdering af mere eller mindre betydelige Mænd. Det vrimler med Pastorer, Officerer, Stiftamtmænd og andre Statsembedsmænd, der har forstaaet den ædle Kunst at gøre Karriére, sikre sig et solidt Levebrød og gøre sig bemærket ved Udøvelsen af dette Kald. Om disse Mænds direkte eller indirekte Betydning for Folket, for Arbeidere og Husmænd, foreligger der saa godt som intet. Man kunde ønske lidt færre af de fremtrædende og adskillig flere af de fremragende Mænd og Kvinder omtalt.

Saaledes har den sindssyge og fuldstændig ubetydelige Christian den Syvende faaet mere Plads end en af den danske Histories mest interessante Skikkelser Christian den Anden; den nulevende Prins Valdemar behandles lige saa udførligt som Valdemar Atterdag. Eller for at gaa til vore Dages »store Mænd«: Aandelige Dværge og Mørkemænd, som Alfred Ipsen og Harald Nielsen, disse Bagstræbets sørgelige Apostle, faar en lige saa fyldig og adskillig mere velvillig Behandling end en Forfatter i Verdensformat sorn Martin Andersen Nexø. Medens Marott forherliges i en spaltelang Artikel, omtales en betydelig socialistisk Teoretiker som Gerson Trier ikke med ét Ord. En udpræget Kraks Blaabog-Mand som Schovelin faar en betydelig Plads i Lexikonet, medens hans Modpart - en af Krigstidens mest kendte og frygtede Mænd -, Dommer Thorup, ikke nævnes. Forøvrigt synes Kraks Blaa Bog (som dog har Frisind nok til at medtage Thorup), at have været en meget vigtig Kilde ved Udarbejdelsen af Nutidens Biografier. Man burde ogsaa tage Krak til Mønster i den Henseende, at en, ofte fuldstændig misforstaaet Vurdering af den behandlede Person blev udeladt.

Af Arbejderbevægelsens Mænd er der forholdsvis faa, af Arbejderkooperationens saa godt som ingen. Hverken J. M. Johansen eller G. Bolgann har fundet Naade for Redaktionens Øjne. Det samme gælder Danmarks mest kendte og uden Tvivl mest betydelige Tegner Anton Hansen. Derimod er der ofret rigelig Plads paa Carlo Wieth og Gerda Christophersen ! !

Disse faa i Flæng nævnte Eksempler *) viser, at »Biografisk Haandleksikon« ikke er uden politisk og literær Tendens, hvilket hurtig vil kunne finde sin Forklaring, naar man kaster et Blik paa Listen over de Medarbejdere, der har Ansvaret for Værket. Blandt disse findes dog flere, der har præsteret et baade grundigt og selvstændigt Arbejde.

Taget i sin Helhed maa man sige, at det nye biografiske Haandleksikon, læst med en vis Kritik, vil kunne blive til megen Nytte. Men man maa haabe, at en ny Udgave tager ganske andet Hensyn til Arbejderklassens Mænd. Hvis ikke, maa Arbejderbevægelsen selv skabe sig sit eget Leksikon.

sen.

*) Se ogsaa under "Borgerligt Aandsliv".