Italien er ikke længere ene om at bære Verdens Foragt for den Middelalderens Renaissance, som har fundet Sted; ogsaa andre Lande er fascistisk disponerede. Rædselsperioderne i Finland, Rumænien, Bulgarien, Jugoslavien og Ungarn, med Snigmord, Massakrer og Massemord af Titusinder er den samme Form for kapitalistisk Rekonstruktion. Særlig ondartet er den hvide Terror i Polen.

Allerede i 1923 vakte Menneskemishandlingerne og Fængselsmordene Verden til Protest. Franske Politikere og Forfattere, Mænd som Herriot, Painlevé og Romain Rolland sendte Polen en Note, i hvilken de protesterede mod Retsløsheden og krævede Menneskelighedens elementæreste Fordringer respekterede.

Sejm-Deputeret Stanislaw Thugutt sendte Painleve en Skrivelse, hvori han forsøgte at tilbagevise Beskyldningerne. Imidlertid blev der med ham selv i Spidsen nedsat en Kommission til Undersøgelse af Fængselsforholdene i Polen. Af Kommissionsberetningen, som man først efter 2 Aars Forløb turde offentliggøre, og som da ogsaa langt overgaar enhver Beskyldning, skal vi bringe et Uddrag. Den forelaa 23. Januar 1926.

Der findes 341 Fængsler i Polen. Fangernes Antal er over 32,000; de politiske Fangers Antal anslaas lavt til 6000-9000. Der gøres ingen Forskel paa Kriminalfanger og politiske Fanger (d. v. s. anderledes tænkende end Fascistregeringen!). Overfyldningen i Fængslerne er rædselsfuld. Loven foreskriver, at hver Fange skal have 16-25 m2 Luft; de har fra 1,5-2 m2. "I Krakauer-Fængslet slog en kvælende Bølge af stinkende Luft os i Møde fra Cellerne. Det var ganske umuligt at overskride Dørtærskelen !" Brikser, Straamaatter, Spiseredskaber mangler overalt. Alle Fanger plages af Utøj og Snavs - de faar ikke Vand til at vaske sig i. Nødtørft forrettes i en overfyldt Celle, hvor der aldrig bliver gjort rent. Om Vinteren opvarmes end ikke Lazaretterne. Værst af alle Fængsler er dog "Hellig Kors"-Fængslet, beliggende i en øde Bjergegn med evig Taage. Cellevæggene siler altid med Vand, og her myrdes i Løbet af tre Aar alle Fanger, idet en Trediedel af de 450 Fanger hvert Aar dør af Lungetuberkulose.

Intet Under, at disse Rædsler driver Fangerne til Selvmord eller Sultestrejke for at fremtvinge bedre Forhold. Dette Iykkes dog aldrig. Tvangsfodringen gennemføres med mageløs Raahed; Tænder knuses med Jærnredskaber, Tarme sønderflænges, og i Bialystock blev paa een Dag 4 Fanger myrdet ved "kunstig Ernæring".

Langt værre er dog Forholdene i Politiarresterne. Her genopleves Historiens mørke Aarhundreder - Middelalderen med alle Torturens Rædsler. Thugutt-Kommissionens Beretninger om disse Forhold minder om en syg Hjernes Fantasterier.

Fangerne - d. v. s. i Reglen uskyldigt mistænkte, hvis Sag først skal undersøges - gennemprygles af raa, ofte drukne Betjente med alle Slags Gummi- og Jernredskaber. Blødende og sanseløse sparkes de hen til Døre, hvor deres Tommelfingre knuses, Søm og Splinter slaas op under Neglene, og deres Næser gennemskylles med Eddike, saa de faar Blodstyrtninger i Lungerne. Mange Fanger er forkrøblet for Livstid, og mange er dræbt under Torturen.

At vellønnede eller paa Livet truede Provokatører er "troværdige Vidner", kompletterer Retsbilledet i Polen.

Saadan er de Forhold, som en Kommission af moderate Politikere i "uhørt mild og forsigtig Form" (Thugutt) berettede om i den polske Sejm 23. Januar 1926.

Saadan fares der frem mod dem, der har en anden Samfundsmening end Fascist- og Bourgeoisi-Regeringen, og saadan fares der frem mod de nationale Mindretal, mod Hvide-Russere og Ukrainere. (De nationale Mindretal udgør 40 pCt. af Befolkningen!). I disses Egne omdannes Biografer og Skoler hensigtsmæssigt til Fængsler og Torturkamre.

I fuld Forstaaelse af den Frygt, disse Terror-Lande faktisk nærer for den vesteuropæiske Opinion (Rakosi reddedes fra en sikker Dødsdom paa Grund af vesteuropæisk Intervention !), vil Barbusse nu samle Verdens Intellektuelle til Protest mod Retsløsheden i Pilsudskis Polen og samle dem i Kravet om

politisk Amnesti i Polen.

Steffen Schjøtt.