Knet-logo
Danske Kulturtidsskrifter 1917-45

Red.: Det Kongelige Bibliotek

Om / About  Hjælp / Help

Op
Clarté (1926-27)
1927
Nr. 01 - Januar

Forrige Næste
[5] s. 9
Clarté´s Aabne Brev til Nobelkomitéens Fredspræmieuddelere

Facsimile

Tidsskriftprojeter

1927:1

CLARTE'S AABNE BREV TIL NOBELKOMITÉENS FREDSPRÆMIEUDDELERE

Ærede Præmieudddelere!

Bismarck sagde efter den fransk-tyske Krig: »Vi vil Freden.« Mange troede ham dengang ikke. Men Bismarck var en brutal Realpolitiker: han følte Tyskland var mæt af Krig. Der skulde nu en lang Fredsperiode til, før Tysklands Militærmaskine skulde gøre det næste Fremstød. Mener De, at Bismarck af den Grund burde have haft Nobelpræmien i 1878?

Frederik den Store af Preussen førte efter 1763 en konsekvent Fredspolitik for at kunne genopbygge Preussen. Han havde tidligere ført en ligesaa konsekvent Krigspolitik for at udvide den preussiske Militærstat. Var Frederik derfor værdig til Nobelpræmien 1771?

Ærede Præmieuddelere! Chamberlain, Briand, Dawes, Stresemann har alle været ivrige Krigsdeltagere, ivrige Militarister, er det den Dag idag. Har Chamberlain faaet Nobelpræmien, fordi hans Krigsskibe for nylig har bombarderet Wanh-sien, dræbt og saaret flere tusinde Kinesere, brændt Tusinder af Huse? Har Chamberlain faaet Nobelpræmien, fordi han har tilladt Italien en fordækt Annektering af Albanien? Viser den tyske Rigsdags Forhandlinger ikke, at Stresemann repræsenterer Frederiks Synspunkter? Har Briand protesteret mod Verdenskrigen, eller deltaget aktivt i den? Har Dawes protesteret mod Amerikas Deltageise i Krigen, eller har han det ikke? Har Dawes erklæret alle Erstatninger for et infamt Røveri overfor Tysklands forpinte Befolkning - eller har han ordnet en Aagerkarleforretning, saa der blev en Rentenedsættelse, der opmuntrede den gældbundne til at slide, saa Blodet sprøjter fra Neglene?

Disse Mænd, der representerer det internationale Diplomati i dets hykleriske og brutalt realpolitiske Form, har De nu hævet i den offentlige Menings Bevidsthed som sande Fredsvenner, som Idealister, som Velgørere. Var Frederik den Store eller Jernkansleren da Fredsvenner? Vilde De ogsaa have givet Napoleon Fredspræmien, hvis han havde standset sine Erobringer, medens det gik ham godt?

Vi erklærer, at De ved denne Uddeling har gjort Nobels Fredspræmier døde og magtesløse, krænkende for almindelig Anstændighed og skadende al Antikrigspropaganda. De har dekoreret de Mænd, der skal lede den næste Krig, eller som skal være "Sejrens Organisatorer", hvis strenge »Fredsarbejde« kun er indstillet paa den næste Krig. Lad Hr. Dawes bekæmpe U. S. A.'s Indblanding i det Nicaraguanske Spørgsmaal. Lad Hr. Chamberlain trække de 37 Krigsskibe tilbage fra Kinas Farvande ! Lad ham standse Bygningen af Singaporeflaadestationen! Lad Hr. Stresemann opløse det sorte Rigsværn og de hemmelige Foreninger! Lad Hr. Briand kæmpe imod Felttoget i Marokko! Saa havde De et maadeligt Forsvar.

Vi erklærer, at Deres Uddeling er en Haan overfor Alle tænkende Mennesker i Evropa, og at Deres Institution er korrupt.