Til Forsiden om dette website
om Gustaf Munch-Petersen
temalinjer
indeks
bibliografi
forside

en lykkelig dag

i dag er det en lykkelig dag -
jeg har faaet et nyt slips af gud.
det er rødt og jeg binder det i en stor knude,
en fugl har skidt paa min nye frakke,
paa den højre skulder
paa min grønne frakke,
ja, det er en lykkelig dag.
den var sort, før den blev ny og grøn.
det betyder lykke, saadan noget,
som det med fuglen og slipset. -
jeg blir berømt i dag, sikkert;
det regner, men jeg sidder her
med sort og stærk kaffe -
iskoldt vand og pive
foran mig. -
en lykkelig dag,
med fugle, slips og regnvejr
og kaffe, berømmelse og iskoldt vand,
ja, det er underligt.

digte omkring "det nøgne menneske", 1932
This browser does not appear to support Applets.