link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

Noter (1994) til M. A. Goldschmidt: Avrohmche Nattergal (1871)


| Tekst |

Efter selvstændig bogudgave med denne titel, 1871.
   

Som dreng så Goldschmidt Tryllefløjten på Det kongelige. Det var hans første teaterbesøg. Han kedede sig. »Men i Logen var dens Besidder, en jødisk Billetsjover ved navn Abraham eller Avrohmche med tilnavnet Schnorr, og endvidere sad der en smuk Pige i nedringet Kjole og med et grønt eller blaat Silketørklæde om Halsen. »Vil du have et Stykke Æble, min Dreng?« sagde hun med paafaldende smuk Stemme og delte et Æble med mig. Over 40 Aar efter, i 1869, kjørte jeg paa Jernbanen mellem Hannover og Kassel. Jeg var ene i Coupéen, det blev mørkt, jeg kunde ikke læse, og da jeg begyndte at kjede mig, søgte jeg efter Noget at fortælle mig selv; men intet Sammenhængende frembød sig. Paa en Station steg en ung Pige ind i en Coupé nær ved mig. Jeg kunde ikke se hende, men hørte hendes klare Stemme sige Farvel til dem, der havde fulgt hende. I samme Nu, ved Lyden af denne Stemme, sprang Logen, den unge Pige, Billetsjoveren frem i mit Sind og formede sig under deres hastige Fremtræden til Billeder, jeg aldrig havde seet: den unge Pige blev til Emilie, Billetsjoveren blev Avrohmche Nattergal, der fik en Fader, en Fortid, Venner og en Skjæbne, og den hele Historie fik jeg fortalt og lært udenad, inden jeg kom til Kassel (rigtignok med Undtagelse af Slutningen, de syv sidste Sider, der give Fortællingen Mening og Symbolik; de toge et Aar). En bekjendt Læge her i Kjøbenhavn har oftere været ilav med mig for at faa Oplysning om, hvorledes Noveller blive til i en Forfatters Hjerne; her er nu i al Ubetydelighed et Exempel; men jeg troer rigtignok ikke, at det oplyser, eller overhoved at det, der bliver søgt, kan oplyses; thi endskjøndt Stof og Anledning er atomistisk tilstede i Sindet, bliver det Egenlige, den Magt, der samlende griber ind, skaber, giver Liv og Farve, lige skjult.« (Livs Erindringer og Resultater I, udg. M. Borup, 1965, s. 74).


   [DSL 123] dum: stum. - orthodox(e): rettroende. - bene vixit (...): ændret citat fra den rom. digter Ovids (43 f.v.t. - 17 e.v.t.) Tristia, 3,4,25. - Sabbatlysene: lys der brænder helligdagen over.
   [DSL 124] Associé: medejer. - rimeligt: sandsynligt.
   [DSL 125] air: fornemt anstrøg. - Pretension: prætention, indbildskhed. - Kaftan: lang overklædning for mænd, især brugt af ortodokse jøder. - Geschäft(et): ty.: forretning. - virksom: aktiv.
   [DSL 126] Meschuggàs: galskab.
   [DSL 127] Billetsjouer: billethandler, der køber billetterne i bundter og sælger dem enkeltvis foran teatret.
   [DSL 128] Kavai: lang kappe med stor krave eller slag.
   [DSL 129] Mdm.: madam, fru. - Kong Midas' Barber: gr. sagn om kong Midas, der som en straf havde fået æselsører, men ville holde skammen hemmelig. Hans barber kunne ikke bare sig, men måtte fortælle hemmeligheden i det mindste til sivene. - rimeligvis: sandsynligvis. - Firskilling: se n.t.s. 22.
   [DSL 130] rare(e): køn, tiltalende. - Felbereder: garver.
   [DSL 132] Svend Dyrings Hus: romantisk folkevisetragedie (1837) af Henrik Hertz med musik af Henrik Rung. Citatet og scenen, de diskuterer s. 133, er fra stykkets slutning, hvor den ulykkeligt omgifte Svend Dyring får besøg af genfærdet af sin afdøde hustru af første, lykkelige ægteskab, Helvig. - Den Stumme: - se n.t.s. 41. - Slummer-Arien: kulminationen af operaens mikstur af kærlighed og politik, begyndelsen af 4. akt, hvor Fenella, der er blevet forført og har fået tungen skåret ud, så hun ikke kan sladre, sover, mens hendes bror holder vagt, og hendes forfører, folkets undertrykker, nærmer sig, på flugt for det oprørske folk. - Raptus: (kortvarigt) anfald af begejstring.
   [DSL 133] justement: fr.: netop. - Jeg vil gaae: dvs. i teatret.
   [DSL 134] det stegte Æble (...) ristet: elskeren i Svend Dyrings Hus, ridder Stig, rister (dvs. indridser) runer i et æble for at kaste det i skødet på den, han elsker ugengældt. Efter folkevisetro er det et magisk middel, som vil vække modtagerens kærlighed til afsenderen. Fru Sass kender ikke denne brug af ordet 'riste' og opfatter det derfor som ensbetydende med 'stege'. - Guldborg: Svend Dyrings anden, onde hustru.
   [DSL 135] Jaconet(s Kjole): tyndt, blødt, storvævet bomuldsstof; gaze.
   [DSL 136] sympathetisk: indfølende. - Alle de smaa Billeder (...): fra visen »Agnete og Havmanden«, Danmarks gamle Folkeviser, nr. 38.
   [DSL 137] billig(t): passende.
   [DSL 139] Schema Jisroel: Hør, Israel! - verschwärtzt(er): ty: formørket. - endnu (Børn): endda, dvs. oven i købet. - op med: komme frem med, vedstå (offentligt). - Prostitution(en): latterliggørelse.
   [DSL 140] Hundetand: hjørnetand.
   [DSL 141] Lærke: flad brændevinsflaske. - Halvpægleglas: glas, der rummer 1,2 dl. - talmudisk Tale: billedlig tale; dannet af ordet 'Talmud', betegnelse for samlingen af jød. traditionsstof efter 'Toraen', Mosebøgerne, og gennemsyret af billedlig tale. - Oprørsscenen i »den Stumme«: se n.t.s. 41.
   [DSL 142] Tvedragt: splittelse. - besynderlig: særlig.
   [DSL 144] betænke: overveje. - forandre sig: gifte sig.
   [DSL 148] Um Gottes willen: ty.: for Guds skyld!
   [DSL 149] verschwärtzte: se n.t.s. 139.


M. A. Goldschmidt Homepage
[Hjem] [English] [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]
© Det Kongelige Bibliotek