(1819-87)
|
|
Meïr Aron Goldschmidt er en af de betydeligste skikkelser i det 19. århundredes dansk litteratur.
I sin ungdom redigerede han det satiriske ugeblad Corsaren,
hvormed han gjorde sig bemærket som negativ ånd; senere blev han i
stigende grad optaget af tanker om organisk vækst og sammenhæng i tilværelsen. Disse tanker kom bl. a. til
udtryk i de store dannelsesromaner Hjemløs (1853-57) og Arvingen (1865). I
selvbiografien Livs Erindringer og Resultater (1877) fremlagde Goldschmidt
endelig et samlet billede af sin livsanskuelse: Nemisislæren.
Goldschmidts noveller og andre fortællinger er blevet til gennem fem årtier, fra 1846 til 1883. Udvalget -
det hidtil mest omfattende - repræsenterer alle fem tiår og alle de vigtigste
temaer og teknikker i hans fortællekunst. Goldschmidts yndede jødiske noveller er rigt repræsenteret.
Også hans romanlange fortællinger om den vægelsindede fra Gråhede og om begivenhederne
i 'Choleratiden' findes her. Nogle af hans politisk-satiriske allegoriske fortællinger
fra Corsartiden er stillet ved siden af hans øvrige fortællekunst.
Fra DSL-udgavens omslagstekster
|
Kommentar til vl@kb.dk
Opdateret 25.06.1999