udvandrersang

da vi var tyve aar,
fyldte i vore graadige hænder
med stemplede regninger,
at vi skyldte jer vor ungdom -

saa gik vi -
og vi var mange -,
og vi solgte vor ungdom -
minerne fyldte vi -
let-
kontorerne fyldte vi -
maskinhallerne
fyldte vi -
for vi var mange -

og da vi havde fyldt
jeres miner
og jeres kontorer -,
og jeres maskinhaller
og jeres butikker
og jeres værksteder -,
og jeres avisfabrikker -,
(vi solgte vor ungdom,
og vi var mange, mange),

saa fyldte vi jeres smalle fortove
og jeres parker
og lagde vor ungdom der -
og lange, lange var jeres regninger

men nogle af os
gik
med vor ungdom -
vi gav fanden i jeres samfund
og jeres løfter -

om aftenen
byttede vi vor unge kærlighed bort
mod blege fotografier og visnende violbuketter -
jeres høje skibe fyldte vi -
og togene - de lange, slingrende toge -
til guldlandet -!
til sollandet -!
og jeres regninger -

ja jeres -
guldlandet -?
sollandet -?
og vore hænder -
ja vore -
dem fyldte i ikke -

om seks aar
kommer vi tilbage -
saa kender vi mænds haarde øjne -
saa kender vi mere
end fotografier og visnende violbuketter -
om seks aar kommer vi,
for at lade vore uhøviske glæder
larme i jeres smaa gader -

om seks aar -
vore hænder -
i vore haandflader sollandets sitrende ømhed -
guldlandets barakstaal -
og til vore elskede
vore faktisk sidste draaber paa et flaskeskaar -

om seks aar -
i vore sjæle -
røde og sorte ridser -
gitterstænger -
sol -

om seks aar kommer vi -

vi vil ikke saa meget -
vi gir fanden i jeres samfund
og jeres løfter -
men Glæde vil vi -
en sang skal vi stønne,
et skrig skal vi synge -

og Glæde vil vi -,
Glæde for os selv
og for vore kvinder -