[Skrevet af Lisbeth Wesche:] 8-12-1 Jeg ryster. hele mit Legeme skælver kun mit Hoved er behersket og klart. gid nu mine lemmer maa lystre og Haanden være tilstrækkelig hurtig. Han skal straffes. helst pines. skal. skal - skal - eller jeg forgaar i min egen fortærende Glød. Dette er en Kamp mellem os. Du er ikke ærlig over for mig. jeg kan ikke stole paa dig. Du piner mig hvert minut Døgnet igennem, du gør mig nervøs, urolig - ubehersket; jeg kan ikke holde det ud i længden. Det aner mig at der vil ske noget som vil faa haarde følger. men det er ikke min Skyld. Jeg tror det er min Selvopholdelsesdrift der vælder frem - jeg gaar til Grunde i vort nuværende Forhold. Jeg kan ikke mere dræbe alle min egne Egenskaber og Forlangender - og du giver mig ikke Erstatning nok i det, du byder mig. Der maa en sjælelig Udløsning [til]. Jeg er kun angst for, at jeg ikke skal have Styrke nok til et Opgør - kan jeg undvære dig? Kan jeg taale at se dig eller vide, at du hver Dag drikker og morer dig med andre? Aa - du piner mig, piner mig, saa jeg krymper mig i Smerte. Men jeg kan snart ikke mere. jeg rejser mig med min sidste ulmende Kraft. 9-12-31 Gustav! Vi har skændtes eller jeg har skældt dig ud - ubehersket, hysterisk, ophidset; jeg har grædt og grædt mod min Vilje: Du har forsøgt at forklare og begrunde og dermed undskylde dine Handlinger, undskylde dine Smaaløgne - Vi kommer vist aldrig til at se ens paa det! Og saa - saa har du givet mig Haand paa at du skulde være ærlig over for mig saa længe jeg kan holde det ud. Tænk, du har maattet love at lade være med at lyve over for mig! Skulde det ikke være en Selvfølge? Skulde ikke vi to kunde taale at høre hvad den anden gør, selvom det kan være misbilligende? Er du for syg eller for doven til at tage imod bebrejdelser eller til at se min Smerte? Aa ja, du siger at jeg skal ikke bryde mig om hvordan du er, jeg maa ikke tage mig det for nær du er nu engang saadan og du kan eller vil ikke forandre paa det. ja, jeg skal naturligvis bare konstatere at du er saaadan og saadan. Ja, Gustav, jeg skal prøve paa det men det er et haardt Forlangende - og jeg tror desværre ikke jeg kan - jeg holder alt for meget af dig, Gustav. Vi blev gode venner igen, men du blev ikke og sov hos mig. Aa, den kolde Tomhed naar du er gaaet! Jeg fryser! Jeg trænger saadan til at føle Tryghed jeg er saa træt - lad mig støtte mig til dig! lad mig hvile ud hos dig og samle nye Kræfter hos dig! - men du er saa ung endnu - for ung -. Jeg maa selv prøve at være stærk - aa ja - jeg skal nok prøve. - Du var som altid saa sød og kær at gaa sammen med paa gaden og ogsaa hos Tom Christensen, men paa Brasilko forstyrrer dine Omgivelser dig. Du ringede og sagde, at du skulde til Møde med din Far, men da det nok ikke vilde vare hele Aftenen vilde du maaske gaa ned i Digterkroen -. Ja, maaske! Men hvorfor ikke glæde og overraske mig med at komme herud og kysse mig Godnat? Nej, for den slags taabelige Romantik eksisterer ikke mere. Konstateret!!! 11-12-31 Gustaf! Jeg længes efter dig - vanvittigt vildt - jeg skriger uden Lyd dit navn ud i det kolde Rum, jeg hulker af Tomhed: Gustaf du skal være hos mig nu - altid… Lad dine stærke Arme knuge mig, lad mig føle dit varme Legeme og dine begærlige Læber. Gustaf, du skal tage mig, aa, gør det. Voldsomt og ubehersket nyd! nyd! Tag og giv!! Jeg vil lade mine Hænder glide langs dit Legeme jeg vil føle dets Form og dets Varme jeg vil mærke dets Puls og høre dit Aandedræt jeg vil føle din Vægt. Rund din Haand om mit Bryst og læg dine Ben langs mine - kys mig - kys! Gustaf føler du Livet, ungdommen, Styrken? ras, kæmp og nyd. Tak! Gustaf, jeg vil holde dit Hoved mellem mine Hænder. jeg vil lægge min kind ind til din - ganske blødt jeg vil stryge mine Fingre gennem dit Haar - ganske sagte. Tak Gustaf min Gustaf. 18-12-31 Gustaf! Jeg havde dækket fint bord til dig, Silkedug, Stearinlys, brogede Krukker, Kager og Rødvin til Toddy. Du blev overrasket da du kom: du blev desorienteret. "Gud hvad er det"? Du saa ud som vilde du spørge: hvad er meningen? Hvad vil du opnaa? Intet, kære Gustaf, ikke noget særligt. Kun at glæde dig, at overraske dig, at føle at jeg kan gøre noget for dig. Aa det er saa dejligt at udrette noget og vide at det er for dig. At tænke ved hver lille Ting: det skal være saadan, for det vil glæde Gustaf! Aa Gustaf hvorfor skal jeg ikke altid have Lov til at tænke saaledes? Hvor er du kær og sød! Jeg vil kysse dig, jeg vil sanse Duften af dit Haar, jeg vil knuge dig, Gustaf min Gustaf. Aa! Du bringer mig saa megen Uro og Angst [Skrevet af Gustaf Munch-Petersen:] 21-XII-31 Lisbeth! - efter at have læst disse blade, har jeg faaet bekræftet en del antagelser angaaende dig, din tankegang m.m.; jeg hverken kan ell. vil opfylde de krav som saa tydeligt skinner igennem hosstaaende linier! - atter engang og uigenkaldeligt sidste gang vil jeg sige dig, at mit ledende princip for ethvert forhold til ligegyldigt hvilket menneske er total mangel paa forpligtelser, (forpligtelser af virkelig betydning har jeg kun over for mig selv!) og endvidere overbærenhed med eventuelle utiltalende resp. mangel paa gode egenskaber, saalænge gode og tiltalende egenskaber forefindes i en saadan grad, at det andet rigeligt opvejes deraf. - for mit vedkommende er dette ikke mere tilfældet -: du har især i de sidste 2-3 maaneder vist dig fra sider som absolut ikke er efter min smag. - facit er blevet negativt efter min regnemaade! - (- jeg beder dig undskylde min rolige og beherskede tone. men naar jeg taler ell. skriver om ting, der ligger mig om hjærte blir formen altid forretningsmæssig -) altsaa der langen rede kürzer sinn: færdig - farvel - tak for alt det meget du har været for mig i snart et aar - tak! __ (hvis jeg endnu maa ha' lov til at gi' dig et raad der virkelig er ment som en hjælp og efter mit ringe skøn en snart nødvendig hjælp, saa vilde jeg bede dig om følgende: (maaske kan du ikke benytte dette raad, det ved jeg ikke, men prøv! -) tag ikke din egen nervøsitet og melankoli alt for højtideligt, naar den, som jo er ganske aabenbart især efter læsningen af disse blade udelukkende stammer fra et opskruet og overdrevet sexuelt liv! - naar du ser hvilke følger et saadant har, kan du mon saa ikke prøve paa at beherske det lidt? - for dit sjælelige helbred er det sikkert nødvendigt!) __ undskyld mig den frækhed at gi' dig raad nu bagefter, men da jeg sikkert er en af dem, der ved mest om dig i den henseende, syntes jeg, at jeg vilde sige det til dig: - sov mere - tænk mindre - spis mere - elsk mindre -! ja, jeg kan sagtens snakke, siger du vel; altsaa vil jeg tie. farvel - tak! gustaf M-P. vend! lisbeth! - dig tør jeg ikke elske - din store blødtfavnende kærlighed lægger sig som olje paa min ungdoms urolige hav - - mens jeg endnu beruset sover mellem dine vuggende lemmer, tømmer du legende mit kogger for pile - - dig vil jeg ikke elske - jeg vil se solen gennem brydende søer - - til de haarde toner fra min bues streng vil jeg gaa ud at jage livet - farvel Gustaf Munch-Petersen. Ps. I undskyld mig, at jeg brændte dig af kl. 4 i dag!! Ps. II ring ell. skriv til mig angaaende de pekuniære [pengemæssige] mellemværender, vi har (billede af Hjort-N - skulptur af Bille). g M-P. [Skrevet af Lisbeth Wesche:] 28-12-31 Kære Gustaf! Vi to maa ikke elske hinanden - du kan ikke - og jeg maa ikke - altsaa skal det blive saaledes. Men jeg har meget at takke dig for. Først og fremmest for det Indhold og den Fylde du har givet mit Liv. Du borede dig ind i mit Hjerte og fortrængte alt andet, du gav mine Tanker nye Veje, som i høj Grad tiltalte mig, du førte mig sammen med Mennesker, jeg var glad for at lære at kende, du gav mig Glæde og Lykke, Sorg og Uro - alt! Men du forstod ikke, at jeg var et lille stærktfølende Menneske - og et Menneske der var for svagt til at være ene - et der trængte til at have een - blot een - at dele med, at give til - og at styrkes af. Gustaf, jeg siger udtrykkelig var - for jeg er en anden nu end dengang, du kendte mig. Jeg blev anderledes, da jeg læste det du havde skrevet i min Bog. Du forstaar nok at det gør meget, meget ondt, saadan at blive lavet helt om - men naar jeg rigtig vil, skal det nok snart være overstaaet. Nu forstaar jeg godt Gustaf, at det maatte gaa som det gjorde. Vi har begge i den sidste Tid været overnervøse, hysteriske og taabelige. Det er beklageligt, at det skulde faa saadanne Følger, men det var uundgaaeligt. Men nu forstaar jeg ogsaa, at det er bedst for et Menneske, at fortabe sig i sig selv. Man skal ikke stole paa andre, for saa skuffes man, og det er taabeligt at lade sig skuffe - man skal ikke vente sig noget af andre for det er som Regel forgæves - og man skal frem for alt ikke tro eller forlange, at andre skal blive anderledes end de er, for det bliver de ikke - man skal se og vide, at de er saadan - og saa ikke mere - ikke de andre, kun sig selv, sig selv har man. Og saa skal man kunne taale at se og høre den nøgne Sandhed i alleTing - i Begyndelsen er det som Piskeslag, men hvis man ikke forhærder sig bliver man knust. Jeg tror, det var lykkeligere før at være Menneske da de levede paa Haab og Illusioner. Men er det nok at være lykkelig? Jeg synes Livet er svært. Det er tungt at gøre sig forhærdet og kold - men det er nødvendigt for ikke at komme hinanden for nær, saa vi ikke brænder hinanden. - Nu skal vi le engang imellem, for det gør godt at le. Maa jeg endnu lykønske dig til, at du har faaet din Bog antaget. [det nøgne menneske, der udkom kort efter.] Jeg haaber, du maa faa Glæde deraf, i hvert Tilfælde er du sikker paa Forfængelighedens Glæde. Jeg vilde være dig taknemmelig om enten direkte eller ad Omveje lod mig vide, hvorledes det bliver med din Grønlandsrejse. Det er mit inderligste Haab for dig, at det skal lykkes. [Gustaf Munch-Petersen arbejdede i en kryolitmine i Grønland fra april til august 1932] - Gustaf, jeg har en stærk tro til at du skal klare dig, hvordan det end gaar, for du har Styrke. Lev vel! Og endnu en Gang Tak for alt! Din Lisbeth. P.S. Din Mor er et enestaaende prægtigt Menneske. Glem ikke det!