Ludvig Holberg: Moralske Tanker (1744), 52

link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

Ludvig Holberg (1684-1754), Moralske Tanker (1744), 52

[3,87 s297 Enhver er sin egen bedste læge]

          Libr. III. Epigramm. 87. 

      Pharmaca qvod vires habeant, Martine, fatemur; 
         Auxilium multis succus & herba fuit. 
      At medicina valet non semper: tempore prosunt 
         Qvæ data non apto tempore sæpe nocent. &c.

   Ingen kand nægte, at der er jo Kraft udi Medicamenter, item at mange Sygdomme derved ere curerede. At de saa ofte slaae fejl, kand ikke tilskrives Saft og Urter, men den utilstrækkelige Kundskab man haver om Menneskets Legeme: thi et Menneskes Constitution er efter en stor Medici Sigelse ligesom det u-bekiendte Sydlige Land, hvis Kuster vi end ikke kiende. Heraf kommer det, at hvad som er een tienligt, er en anden skadeligt, og hvad som paa een Tiid opererer, vil en anden Tiid ingen Virkning giøre. Dette merkes ikke alleene hos adskillige Folk af u-lige men endogsaa af den selv samme Constitution, ja endogsaa hos de selvsamme Mennesker, hvilke nu finde sig vel, nu ilde, nu megen, nu igien ingen Virkning af et Medicament. Det er ingen Under, at Sæden slaaer fejl, naar man ikke kiender eller kand lære at kiende Jorden, hvorudi den skal saaes. Et Menneskes Constitution er ikke alleene et Mysterium og skiult Ting, men endogsaa en Proteus, der forandrer Natur og Skikkelse, saaledes at den i Dag er ikke den samme som den var i gaar, eller som den vil blive i Morgen. Derved confunderes alle medicinske Regler, og en Medicus kand ansees som Manden, der havde en vægelsindet Hustrue, hvilken han aldrig kunde giøre til Maade, efterdi hun hver Time havde nyt Sind.
   Jeg drister mig derfor just ikke til at sige, at all Cuur er en Slumpelykke: thi det var at gaae for vidt; men jeg tør frit sige det om de fleste, holdende for, at det er med Medicis i visse Maader, som med Spaamænd, hvilke spaae saa længe, indtil noget omsider indtreffer. Og ligesom Spaamænd ved en og anden Hændelse komme i Reputation, og faae Navn af Propheter, saa faae Medici ofte Navn for det, hvorudi de ingen Deel have havt, men hvor enten Naturen, Hendelser eller Patientens Imagination alleene have virket. En Skribent haver giort en saadan Definition over en Medicus, nemlig, at det er en Mand som skriver saa længe Recepter, indtil Patienten døer, eller Naturen curerer ham. Derfor have de Gamle sagt: [Græsk] polloi ou therapeuontes alla flyarountes [Slut]. Jeg underskriver dog ikke aldeeles denne Definition, saasom der kand anføres u-imodsigelige Beviis paa adskillige store Curer, som næst GUd Lægekonsten alleene maa tilskrives. Jeg siger ikkun, at en Medicus oftest faaer Navn for det, som enten Naturen, Hændelser eller Patientens Imagination alleene udvirker. Den sidste Medicus er gierne den beste; ikke fordi han forstaaer Konsten bedre end de første, men fordi han haver den Lykke at blive consuleret, naar Sygdommen haver udraset, og naar Naturen vil hielpe. Dette tage Folk ikke udi agt, hvorudover den beste Medicus undertiden ligesaa uforskyldt bliver lastet, som den sletteste uforskyldt erhverver Reputation: efterdi man tilskriver Personerne det, som bør tilskrives Tiden.
   Man tilregner og af samme Vildfarelse Konsten, hvad som skeer af puur Hendelse. En Feber kand ofte stilles ved en Alteration, en anden Sygdom ved en paakommende Iver, Glæde eller anden Affect. Her maa det ogsaa heede, at Lægen haver giort alting, endskiønt han virkeligen intet andet haver giort end at besøge Patienten samme Tiid, da Sygdommen ved paakommende Hendelse ophørede. Der fortælles om en Pige, at hun af Eenfoldighed consulerede en Medicus, hvad hun skulde bruge for at finde et Faar igien, som var bortkommed, og at han af Skiemt ordinerede hende en Purgation derfor; da nu Faaret strax efter Operationen kom løbende tilbage, tog hun ikke i Betænkning at tilskrive det Medicamentets Virkning. Saaledes blev han i hendes Tanker en stor Medicus; ligesom Præsten blev holden for en stor Prophet, efterdi just da han truede Almuen med en hastig overhængende Ulykke formedelst deres Synder, et Stykke af Kirke-Hvelvingen faldt ned, og giorde stor Skade.
   Saasom adskillige Sygdomme reise sig af Imagination, saa cureres ogsaa adskillige derved. Hvad Virkning Imaginationen kand giøre hos Patienter, er fast utroeligt. Den bekiendte Chymicus Franciscus Borri curerede en Tiid lang alle Sygdomme, og derudover kom i saadan Reputation, at Patienter lode sig bære fra Paris til Amsterdam, for der at blive curerede af ham. Men, som man omsider merkede, at han ikke kunde hielpe uden dem, som havde en stærk Imagination, og hans Credit begyndte engang at falde, kunde han siden ingen curere. Det samme fortælles om en Irlandsk Qvaksalver, der til en Tiid giorde forunderlige Curer udi London; men, da hans Reputation engang ved en Hændelse faldt, faldt og hans heele Konst tillige med. Herudover kand man sige, at den Medicus er best, som Patienten haver meest Tillid til: og, efterdi dette er af saadan Beskaffenhed, holder jeg det for en Ubillighed at binde Patienter til visse Doctores; ligesom jeg holder det haart at binde Agonisanter til visse constituerede Siælesørgere, som de ingen Tanker have til. Her maa lades Frihed saavel til de eene som de andre: efterdi de, som man haver Tilliid til, udvirke med maadelig Konst, eller Veltalenhed meer end de Beste og mest Erfarne, som man ingen Tanker haver om. En Heste-Doctor, som Patienten fæster sin Troe til, er i mine Tanker bedre, end een der er legitime creered udi Padua, men som Patienten haver ingen Tanker om. Og, som Erfarenhed viser, at Imaginationen haver saa stor Virkning, befalder jeg ikke de Doctores, der mistrøste Patienten, og siger ham sin Meening reent ud om en Sygdom. En Doctors Hovedqvalitet maa være at lyve, eller (at jeg skal exprimere mig udi en finere Stiil) at flattere for den Syge. Thi mangen døer for Tiden, efterdi hans Medicus siger ham reent ud, at han ikke kand leve, og mangen bliver frisk, efterdi hans Doctor med Assurance forsikkrer ham om fuldkommen Restitution; og er dette i mine Tanker en deel Aarsag til de mange store Curer, som giøres af Qvaksalvere: thi en Qvaksalver kand alleene curere med hans Ansigt. Den Assurance hvormed han lover Patienten en hastig Restitution, giør ofte større Virkning end et heelt Apothek; og er det Patienten lige meget, paa hvad Maade han bliver cureret, enten det skeer ved Piller og Draaber, eller det udvirkes ved Imagination, eller Tilliid til Lægens Løfte. Den lærde Th. Bartholin vidner, at han engang af Vanvare tog en Flaske purt Vand i steden for en anden, hvorudi var en Vomitiftinctur, og gav Vandet til en Patient, hvilket formedelst Imaginationen giorde samme Effect som en virkelig Vomitif. Jeg haver kiendt en Officier, hvilken havde mistet sit Been udi Krigen, og igien havde bekommet et Træbeen. Den samme vidnede helligen, at han mod ont Veir kunde udi Træbeenet føle den samme Liigtorn, som han havde haft udi det rette Been. Hvis Folk kand blive syge af Indbildning, maa man og forsøge at curere dem ved Indbildning. Den Vægelsindede udi Comoedien beklagede sig at hun alle Fredage var plaget med Hovedpine, hvorudover hendes Beiler gav hende det Raad, at hun skulde giøre Ansøgning om at faae Fredagen udkradset af alle Almanakker.
   Ingen maa tænke, at jeg herved søger at sætte Mispriis paa Medicine, eller at jeg anseer Medicos, som en aldeeles unyttig Nation: tvertimod, jeg tilstaaer, at der er Kraft udi Pulver og Urter; jeg tilstaaer, at mange store Curer udvirkes ved Lægens Konst. Jeg siger alleene, at Konsten de fleste gange tilskrives det som skeer ved Naturens, Hendelsers og Imaginationens Virkning: jeg siger, at Menneskets Constitution i Henseende til dens Ubegribelighed er en Forargelse for Medicis, og at de fornuftigste Regler udi Medicinen derved confunderes. Hvis derfore jeg var Medicus, gav jeg een Patient ikke det samme, som jeg gav en anden, skiønt de laborerede af lige Svaghed, og havde samme Complexion. Jeg dømmede om Medicamenter, Spise og Drik ikke efter deres egen Kraft, men efter den Virkning de gemeenligen pleiede at giøre hos visse Folk. Jeg vilde ikke raade nogen til at bruge det, som var bittert, salt eller suurt. Jeg vilde alleene spørge, hvad Drik og hvad Føde han fandt sig vel efter. Hvis han foregav sig at æde raat Kiød eller at drikke brakket Vand, og at han altiid havde befundet sig vel derved, vilde jeg bede ham at continuere dermed. Jeg bruger dagligen Caffee, efterdi jeg befinder mig vel derved, men raader andre af min Complexion derfra, efterdi de finde sig deraf graverede. Udi en Medicinsk Consultation maa derfore Patienten have to Vota: eller rettere, Lægen maa alleene lade sig nøje med at spørge, og Patienten maa decidere. Thi, endskiønt den eene kand have giort Experimenter paa mange, saa haver den anden giort best Experiment paa sig selv. Saa at det derfore vel maa hede, som Ordsproget lyder: At enhver er sin egen beste Doctor.

Ludvig Holberg Homepage