Ludvig Holberg: Moralske Tanker (1744), 49

link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

Ludvig Holberg (1684-1754), Moralske Tanker (1744), 49

[3,77 s285 Fælles natur og metier avler had]

            Libr. III. Epigramm. 77. 

       Miraris fratrum qvod sit concordia rara: 
              Hos, qvia sunt similes, belligerare puto.

Man forundrer sig over den Usamdrægtighed, som findes blant Brødre: da de dog gemeenligen ligne hinanden, saavel udi Legemets Skikkelse, som udi Sindets Tilbøyeligheder. Thi man seer udi Almindelighed Børn at være dannede efter Forældrenes Billede, saaledes, at de udi begge Deele blive kiendelige Copier efter Originalen. Nu holde alt for, at Overeensstemmelse udi Humeur og naturlige Tilbøyeligheder ere de sterkeste Baand til Venskab og Samdrægtighed, og derfore desmindre begribe det Had og den Usamdrægtighed, som man saa ofte seer at regiere iblant Brødre og Blodsforvante. Men, saasom man kand giøre Annotater udi mange Axiomata, naar man setter til Side de almindeligen antagne Meeninger, og grunder sine Domme paa Erfarenhed, som er den tilforladeligste Lærerinde, saa kand man og sige, at den Beskrivelse, som giøres over Venskab, nemlig at det bestaaer udi Temperamentets og Inclinationernes Overeensstemmelse, ere blant dem, som behøve Correction. Thi, naar man søger efter Beviis af Erfarenhed, seer man, at stridige Studia og Tilbøyeligheder oftest binde Venskab, og at Overeensstemmelse udi Inclinationer løse det samme.
Naar udi Ægtestand eens Kaaldsindighed conjungeres med en andens Iver, eens Strænghed med en andens Fromhed, eens Ødselhed med en andens Sparsommelighed, styrkes Foreeningen heller derved end løses: thi, ligesom adskillige stridige Ingrediencer giøre en behagelig Ragout, saa have Ægtefolks stridige Inclinationer ofte en god Virkning. Derfore have de gamle Poeter copuleret den kielne Venus til den forfærdelige Mars, holdende for, at saadan Mixtur vilde giøre god Effect. Socratis Alcali menget med Xantippes Acido haver ogsaa havt god Virkning: thi med alle de Skyer, som reisede sig udi samme Ægteskab, vilde dog den eene ikke skille sig ved den anden; og vises af Socratis Endeligt, at der haver været en oprigtig Kiærlighed imellem dem indtil Døden. Philemon brænder af Kiærlighed til Lucretia; hvis Kiærligheden blev lige saa stor paa hendes Side, vilde hans Heede strax kølnes. Saasnart han bliver kaald, bliver hun igien hed: saa snart han vender hende Ryg, vender hun ham Ansigt, saa at hun ikke elsker uden den som hende hader, og hendes Ild ey optændes uden ved Beilerens Iis. Det heeder:

             Qvi me amat, hunc fugio; qvi fugit, huncce seqvor.

   Dette vide Beilere, og derfore anstille sig kaaldsindige, for des sikkere at naae deres Maal. Fruentimmeret practicere ogsaa ofte det samme med lige Succes, saasom Erfarenhed viser, at den eene maa brænde, om den anden skal fryse; eller den eene maa fryse, om den anden skal brænde: saa at det er ved stridige Qvaliteter de Elskende omsider gandske foreenes, ligesom Foreeningen ved de samme og holdes ved lige.
   At det er ikke Humeurernes Overeensstemmelse og communia studia, der stifte Venskab og underholde det samme, sees af adskillige andre Ting. Sejus, som er en lærd Mand, hader ikke Cajum, uden fordi han er ogsaa lærd: saa snart den eene holder op at studere, vil den anden og holde op at hade. Det bestandige Uvenskab, som regierer imellem Titum og Sempronium, kand og ikke henregnes til andet end til deres communia studia: de ere begge Theologi; lad een af dem slaae sig til et verdsligt Studium, saa vil jeg strax paatage mig at stifte Venskab imellem dem, hvilket jeg ellers holder ugiørligt, thi, saa længe som deres Studia ere foreenede, ville deres Gemytter blive skildte: det heeder: Figulus figulum odit.
   Man seer, at Mennesker foragte deres egne Dyder og igiennemheigle deres egne Laster, naar de findes hos andre. Ingen beleer meer en andens Daarlighed end den, som selv er en Daare; ingen troer mindre hvad andre sige, end den som selv lyver; og ingen laster meere Snaksomhed, end den der selv dræber andre med vidtløftig Snak. Man hører en Gierrig dagligen at skiemte med Gierrighed, en Gnier med Gnieragtighed, en Ødsel med Ødselhed, en Skiøge med Ukydskhed: thi, naar man hører en Pige at giøre alle sine Naboersker til Skiøger, kand man nogenledes være forvissed om, at hendes egen Jomfrudom er kommen til Skade: hendes Prædikener mod andres Ukydskhed maa tiene til Beviis paa hendes egen Løsagtighed.
   Jeg tilstaaer vel, at man kand udlede andre Aarsager til saadan U-eenighed: man kand sige, at den reiser sig ikke af Inclinationernes Liighed, men heller af Æmulation og Misundelse, og at en Gierig for Exempel hader en Gierig, og en Skiøge hader en anden Skiøge, ikke fordi de have lige Tilbøyeligheder, men fordi den eene kand betage den anden sin Næring. Men ved deslige foregivne Aarsager hæves aldeeles ikke dette Paradox: thi dette Had regierer ikke alleene imellem nærværende, som kand giøre hinanden Afbræk, men endogsaa blant fraværende. Thi hvad kand en Gierig, som boer udi Roeskild, tabe ved en andens Gierighed, som boer udi Æbeltoft, og hvad lider en Skiøge udi Kiøbenhavn derved, at en anden Skiøge sidder udi fuld Næring udi Aalborg. Ikke des mindre criticerer dog den eene den anden. En Pottemagers Had strækker sig til en anden Pottemager, endskiønt den eene bor i Finland, og den anden udi China.
   Hvis man kand give Aarsag til nogle Ting, saa kand man dog ingen Aarsag give til de fleste Ting: man kand ikke vise, hvorfor en Gnier laster en anden Gnier, hvorfore en Pedant væmmes ved en anden Pedant, hvorfore en Drukkenbolt igiennemheigler Drukkenskab, hvorfore en Løgner skiemter med en anden Løgner. Thi hertil og andet kand egen Interesse ingen Motif være. Man kand derfore ingen anden Aarsag dertil give uden Menneskers Bizarrerie, hvilken, saasom den vises af mange Ting, saa vises den og herudi, nemlig det er deres Qvalitet at foragte deres egne Dyder, og at criticere deres egne Laster, naar de findes hos andre. Dette er derfore og stedse vil blive et paradox; saa at denne min Thesis bliver staaende, som holder for, at Gemytternes Stridighed reiser sig af Inclinationernes Overeensstemmelse, og vice versa; ja at man kand sige et Menneske at hade og foragte et andet propter communia studia.

             Monstra tibi narro: tamen experientia monstrat, 
                  Vulgò dissimiles esse homines similes.

Ludvig Holberg Homepage