link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

| Index | -1 | +1 |

Ludvig Holberg (1684-1754), Moralske Tanker (1744), 4

[1,27 s43 Mine skrifter bringer indtægt, men også ærgrelser]

                   Libr. I. Epigramm. 27. 

            Invidiam vivo pariunt non præmia libri, 
               Post mortem cineri gloria sera venit. 
            Ergo, cur studeo, qværis? est causa studendi 
               Ipsis in studiis: ut studeam, studeo. 

   En gammel Skribent siger heel artig, at den, som Jupiter er vreed paa, giør han til en Skolemester. Man kand og sige, at den, som Jupiter hader, giør han til en Skribent. Det Haab, som en Skribent flatterer sig med, at han skal leve udi Chrønikerne og indlegge sig et Navn efter hans Død, kand ikke balancere mod de Fortredeligheder, som han underkaster sig udi Livet. Jo bedre han skriver, jo større Misundelse og Had bliver han underkastet. Thi det er ikke ved triviale Skrifter man giør sig Fiender, men ved gode; og ere derfore haarde og bittre Critiquer, Beskyldninger og Forfølgelser gemeenligen Beviis paa et Skrifts Godhed. Man siger vel, at en god Skribent haver den Lykke og Fornøjelse at see sine Skrifter løbe om udi Folkes Hænder, da en trivial Skribent med Fortrydelse maae see sine Bøger at ligge paa Bogladen, og forderves af Skimmel. Men det er ingen bestandig Regel: thi, som de fleste Mennesker have en trivial Smag, saa give deslige Skrifter undertiden bedre Rente, end gode; og lærer Erfarenhed, at de beste Skribentere ofte med Edderkoppen have arbejdet sig til intet. Jeg kand dog i den henseende ikke bære Fortrydelse over mit Arbeyde: thi intet af mine Skrifter, saa vidt mig er bekiendt, er kommet udi Urteboder; og haver jeg saaet med Møje, saa haver jeg og høstet, skiønt Høstene have ikke været nær saa rige, som mange have indbildet sig. Thi en Bedendes-Kiæde, en Møllers Postill, en Taare-Perse, et Brystspand &c. har bragt meere tilveje end 30 Aars idelige Arbeide for mig. Dog haver jeg ingen Aarsag at besværge mig: thi mange have skrevet med større Capacitet, men haft mindre Lykke.
   De U-lejligheder, som jeg haver haft at klage over, have været adskillige Folks selsomme Critiqver. Thi saasom meenige Mand af Borgerstand ikke vare vante uden til triviale Bøgers Læsning, og udi Historier havde intet seet uden tørre Dag-Registere; udi Poesie intet, uden Lykynsknings-Vers; udi Theologie, intet uden Liig-Prædikener og Postiller; udi Skuespill fast intet uden gamle Historier om Adam og Eva, eller Eventyr om hellige Dorothea, Doct. Fausto og andet deslige, saa var det venteligt at see dem studse ved Skrifter, som ikke vare efter den gamle Plan og den almindelige Slentrian. Mine Skrifter have derfor opvakt mange selsomme Critiqver. Nogle have spiilet Øjnene derved, og bildet sig ind, adskillige Hemmeligheder derunder at have ligget forborgene. Hvert Ord, hver Bogstav have været et Mysterium. De have leedet efter Nøgle, søgt at dirke alle Laase, skiønt Dørre og Lukker have staaet aabene, hvilke de siden have fornummet og merket, at Nøglerne ikkun behøvedes for at aabne deres egne Hierner. Men, ligesom nogle have seet Ting, som ikke vare til, saa have derimod andre aldeles intet kundet see, men holdet de best udarbeidede moralske Skrifter for lutter Snik-Snak, saa at de have fundet større Smag udi Axel Thorsens Historie end udi Peder Paars, og præfereret Phoenixbergs forkeerte Avis for Niels Klims Rejse. At aabne deslige Folks Øjen er baade ufornødent og forgieves. Det er paa dem man kand applicere den bekiendte Fabel om Muldvarpen: En ung Muldvarp bad sin Moder, at hun vilde kiøbe sig et par Briller, saasom han merkede, at Mennesker betienede sig deraf; men Moderen sagde: de Penge, min Søn, vil ikkun spildes; thi Briller som giøre Mennesker Tieneste, ere Muldvarpe til ingen Nytte. Somme Folks selsomme Smag haver og foraarsaget mig een og anden latterlig Hendelse. Thi adskillige daarlige Skrifter ere mig bleven tillagde; og erindrer jeg for nogle Aar siden, at een aflagde Taksigelse til mig for den forkeerte Aviis, hvilken her blev forfatted af nogle Bogtrykker-Svenne. Den samme slette Smag haver ogsaa tilvejebragt een og anden fortredelig Hendelse: thi saasom mange vide ikke at giøre Forskiel imellem en honete Satire eller et Socratisk Morale og et Skandskrift, saa have de af saadan Uvidenhed undertiden confunderet mine med adskillige plumpe og utilladelige Skrifter; ja Kræmmerne, som have holdet dem til fals, have givet mig ud for Autor, for at faae dem desbedre solte: og for at give det noget Skin, have Skribentere udi deres daarlige Skrifter indført adskillige af mine Indfald, og efterabet saavel Methode som Stiil.
   Deslige Ting kand giøre en Skribent kied af at exercere sig udi moralske Materier. Jeg vilde foragte og fordømme mig selv, om jeg havde bemænget mig med andre Critiqver end saadanne, som angaae det heele Menneskelige Kiøn, og skulde jeg være den sidste, der vilde bruge min Pen til at particularisere: thi jeg holder saadant ikke alleene en Philosopho, men enhver ærlig Mand u-anstændigt.
   De fleste som have giort sig mine Skrifter bekiendte, og læset de Forklaringer, som jeg haver giort derover, ere og derom gandske bleven persvaderede: ja de have mærket, at jeg heller haver lagt Tømme paa min Geist, end givet den Tøjelen, og at jeg kunde have moraliseret med større Fynd og Eftertryk, hvis jeg ikke havde skrevet med Præcaution og ligesom med Svøben over Hovedet. Man dandser ikke vel, naar Gulvet er knortet og ujævnt; man synger ikke vel, naar Synge-Mesteren staaer med Ferlen udi Haanden: og man sover ikke vel, naar man er bange for Spøgelser. Sindet maa være frit for Frygt og Bekymringer, om det skal øve sine Kræfter. Vi admirere adskillige sindrige Engelske Skribentere: deres Skrifter fortiene og Admiration. Men lad en Dryden, en Swift, en Pope, &c. forsøge at skrive paa andre Steder, og iblant Folk som leder efter Knuder paa Siv (Nodum in Scirpo) og som finde Mysteria udi hvert Ord og Bogstav, deres Skrifter vilde tabe meget af deres Fynd, det vilde gaae dem, som Poeten siger:
                   - - caderent de crinibus hydri. 

   Man kand ansee de mistænkelige Folk og Nøglesøgere, som et slags Cabbalister, der ved daarlige og arbitraire Forklaringer kand giøre af et Ord hvad de ville, eller som de underjordiske Folk, der formedelst Synets Skarphed kunde see Blommen udi et Eg, men ikke Skallet, ja der vare ligesom blinde af formeget Syn. Det er Ont at skrive udi et Kammer, som er fuld af Fluer og Insecter, og hvor man maa sidde med Pennen udi den eene og Fluesmekken udi den anden Haand. Man kand med Billighed ligne deslige mistænkelige og incommode Censores med et slags Utøj, der forstyrre Skribentere udi deres Arbeyde, og ved deres ikke mindre daarlige end dristige Critiqver foraarsage, at man taber sine Concepter, ja at Skribentere maa qvæle og supprimere de Ting, som kunde være baade dem selv til Nytte og Fædernelandet til Ære.
Ludvig Holberg Homepage
[Hjem] [English] [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]
© Det Kongelige Bibliotek