Udstillingens hjemmeside | Simon Paullis Flora Danica | Flora Danica 1761ff | Zoom en plante | Porcelænsstellet |
DNLB's hjemmeside | Flora Danica Online


Forrige | Næste | Udgiverne

2667.jpg (40297 bytes)
Tavle nr. 2667
Vinter-Eg
Quercus petraea L.

Folkeoplysning

Indbydelsesskriftet nævner som formål med udgivelsen af Flora Danica, "at udbrede ... Kundskab om indenlandske Væxter. Denne Udbredelse af Urte-Læren blant landets Indbyggere maa søges, saasom Botaniken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for ... faa Botanister." Derfor blev værket udgivet på "Landets Sprog, det Danske og det Tydske"; thi som Oeder skriver: "Videnskaben maa, forsaavidt mueligt, uden Skade for dens Grundighed giøres let". For at tiltrække et internationalt publikum blev værket også publiceret på tidens lærde sprog, latin.

For at sikre, at Flora Danica blev udbredt overalt i kongens riger (Danmark og Norge) og lande (hertugdømmerne) blev der uddelt "en anseelig Deel Exemplarer" blandt gejstligheden, således at hvert stift fik nogle eksemplarer. Stiftets biskop kunne videreudlåne dem "til dem af Stiftets Præster, der bedst vide at føre sig Verket til Nytte, og igien at tiene den botaniske Anstalt og Have med deres Correspondance." Formålet med at uddele frieksemplarer til stifterne var altså dobbelt. Dels skulle den botaniske viden spredes, og dels var det hensigten, at Oeders botaniske anstalt skulle modtage botaniske indberetninger fra alle egne af den danske konges riger og lande.

Flora Danica er et ægte barn af oplysningstiden.


Webmaster@dnlb.dk
11. december 2002

© Copyright 1998 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek