Udstillingens hjemmeside | Simon Paullis Flora Danica | Flora Danica 1761ff | Zoom en plante | Porcelænsstellet |
DNLB's hjemmeside | Flora Danica Online


Forrige | Digitaliseringen af Flora Danica

Johan Lange

Johan Lange

1818-98, botaniker

Lange var fra ti-års alderen i pleje hos sin morfar, pastor Bredsdorff i Vester Skerninge vest for Svendborg. Student 1836 og kom derefter til København, hvor han boede hos sin grandonkel J. W. Hornemann. Studerede botanik samtidig med at han underviste. 1851 ansat som assistent og bibliotekar ved Botanisk Have. Rejse i årene 1851-53 i Sydfrankrig og Spanien og hjembragte store plantesamlinger.

I 1856 blev Lange direktør for Botanisk Have, og han forestod flytningen fra Charlottenborg til den nuværende placering på voldarealerne. Udover direktørarbejdet var han også docent, senere professor ved Veterinær- og Landbohøjskolen.

Lange var blandt medstifterne til Botanisk forening. Han udgav i 1850-51 Haandbog i den danske Flora, der kom i fire forbedrede udgaver indtil 1888; håndbogen var i lange tider standardværket om den danske flora.

Lange var den sidste udgiver af Flora Danica. Han udgav hæfte 44 i 1858 sammen med Japetus Steenstrup; alene stod han for udgivelsen af hæfte 45-51,  1861-83 samt suppl 2-3, 1865-74, i alt 600 tavler. Efter færdiggørelsen udgav han Nomenclator Floræ Danicæ i 1887. Denne håndbog lister alle tavlerne i Flora Danica: Der er en afdeling i tavleorden med angivelse af navnet i Flora Danica og de på Langes tid gældende latinske navne; der er desuden en systematisk afdeling og geografisk afdeling samt naturligvis et alfabetisk register. Nomenclator er den dag i dag hovednøglen til Flora Danica.

Ud over Nomenclator genudgav Lange efter færdiggørelsen af Flora Danica en stor del af tavlerne i systematisk orden i 5 bind.

Forrige | Zoom ind på en plante


Webmaster@dnlb.dk
01. juli 2002