For mange står Brødrene Karamassov, Idioten eller Raskolnikov som Dostojevskijs hovedværker. Men der er gruppe indenfor den verdensomspændende Dostojevskij-kult, der regner Kældermennesket - Optegnelser fra en Undergrund (1864) som det inderste i forfatterskabet.

Forlaget Nansensgade Antikvariat har netop udsendt Ole Husted Jensens nyoversættelse af bogen (176 sider, 180 kr.) Kældermennesket indgår i en overbevisende serie klassikere, som forlægger Jess Jessen har samlet i Kælderbiblioteket: Kafka: Kære far, forstå mig ret..., Hesse: Rejsen til Morgenlandet, Artaud: van Gogh - samfundets selvmyrdede, Baudelaire: Parisisk Spleen, Mandelstam: Rejse til Armenien.

At Kældermennesket har denne særstatus blandt visse Dostojevskij-læsere har muligvis noget at gøre med, at dens kerne er den misantropi, den menneskefjendskhed, som lurer undertrykt i os alle.

Bogen er en anonym fortællers bekendelser. Et selvpinerisk menneske, der i såret stolthed har trukket sig tilbage fra samfundet og filosoferer i og om mindreværd, såret forfængelighed og egoisme.

På det idémæssige plan er det et opgør med rationalismen, som brød frem i samfundet på den tid, Dostojevskij skrev bogen. Det er en bekendelse til mennesket som irrationelt væsen, også selvom det irrationelle bliver til selvdestruktivitet.

Fortælleren beretter, at han allerede som ung havde et kælderdyb inde i sig, skriver Knud Hansen i sin store Dostojevskij-bog (Gyldendal, 468 sider, 203 kr.).

Han er, da han begynder nedskrivningen, en mand i 40 års alderen, men siger at han allerede for 20 år siden slog sig ned i sin kælder.

Bekenderen lægger ikke skjul på at hans problem er frustration som det hedder i vore dage. Eller fremmedgørelse. Han er overbevist om at han er kommet til kort allevegne, at han er blevet sjoflet af enhver, at alle håner og foragter ham. Enhver berøring med ligegyldig hvem benytter han som anledning til at føle sig fornærmet.

Også ærgrer det ham at han ser dum ud... Alene det ville være ham grund nok til at lukke sig inde i sig selv og dyrke sit had til alt og alle.

Undergrundserfaringen, oplevelsen af intethed, fremmedgørelse, værdi-tomrum eller hvilken betegnelse den nu har fået kan siges at ligge til grund for hele det moderne åndsliv, forklarer Villy Sørensen i sit nyskrevne forord til denne udgave,

Kældermenneskets agressive desparation overtages af skikkelser i alle de store romaner, fra Raskolnikov (1866) til Brødrene Karamassov (1879-80)...