Tilbage

Kyklop
Arimasp, enøjet menneske


Skyggefod, Kyklop/Arimasp, Blemmye (menneske uden hoved), Hundehoved
Münster, Sebastian: Cosmographia. Basel, 1544

Kyklop01.jpg (35700 bytes)

Grækerne kendte hele tre forskellige slags kykloper. Ordet betyder 'væsen med runde øjne'. Der var nogle naturdæmoner, nogle kæmpeagtige bygmestre, og endelig de kykloper som kendes fra det store klassiske græske digt, Odysseen. Digtet fortæller om Odysseus' hjemtur fra den trojanske krig (skildret i Iliaden). Hjemturen tog ti år, og undervejs mødte Odysseus og hans folk mange farer, en af dem var mødet med kyklopen Polyfemos, det menneskeædende uhyre med ét øje midt i panden. Helt så afskrækkende ser kyklopen (hvis det ér en kyklop) på billedet ikke ud, men ét øje er alt, hvad den har. I deres bog om fabeldyr skriver Jean Anker og Svend Dahl, at man i huler på Sicilien har fundet rester af nogle små elefanter, som levede under istiden. Kranierne har foran ét stort hul, som man let kan forveksle med et øjenhul. Det er det nu ikke, det er næseborene. Pudsigt nok blev kyklopernes ø allerede i oldtiden stedfæstet til netop Sicilien.

Om arimasperne fortalte grækerne, at der langt mod nord, i Skythien (nu det sydlige Rusland og Ukraine) eller i Altai-bjergene (nu i grænseområdet mellem Rusland og Mongoliet), skulle leve nogle enøjede mennesker, som skulle få fat i guld ved at røve det fra nogle griffe. Rent faktisk er der guld i Altai-bjergene.

      © Copyright 2003, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek