Kyklop
Arimasp, enøjet menneske
|
Grækerne kendte hele tre forskellige slags
kykloper. Ordet betyder 'væsen med runde øjne'. Der var nogle
naturdæmoner, nogle kæmpeagtige bygmestre, og endelig de kykloper som kendes fra det
store klassiske græske digt, Odysseen. Digtet fortæller om Odysseus' hjemtur fra den
trojanske krig (skildret i Iliaden). Hjemturen tog ti år, og undervejs mødte Odysseus og
hans folk mange farer, en af dem var mødet med kyklopen Polyfemos, det menneskeædende
uhyre med ét øje midt i panden. Helt så afskrækkende ser kyklopen (hvis det ér en kyklop)
på billedet ikke ud, men ét øje er alt, hvad den har. I deres bog om fabeldyr skriver
Jean Anker og Svend Dahl, at man i huler på Sicilien har fundet rester af nogle små
elefanter, som levede under istiden. Kranierne har foran ét stort hul, som man let kan
forveksle med et øjenhul. Det er det nu ikke, det er næseborene. Pudsigt nok blev
kyklopernes ø allerede i oldtiden stedfæstet til netop Sicilien. Om arimasperne fortalte grækerne, at der langt mod nord, i Skythien (nu det sydlige Rusland og Ukraine) eller i Altai-bjergene (nu i grænseområdet mellem Rusland og Mongoliet), skulle leve nogle enøjede mennesker, som skulle få fat i guld ved at røve det fra nogle griffe. Rent faktisk er der guld i Altai-bjergene. |
© Copyright 2003, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek