Kæmper
Kircher, Athanasius: Mundus subterraneus in 12 libros digestus. Amstelodami, 1665-1664

Forestillingen om kæmper stammer dels fra en antik forestilling om, at menneskeslægten engang havde været meget større, men efterhånden degenererede og blev mindre og mindre. I et bjerg på Kreta havde man fx fundet en krop på 37 alen, som nogle udlagde som levninger af Orion, en græsk sagnhelt, som man også kan se som et af de klareste vinterstjernebilleder. 37 alen svarer omtrent til 23 meter, ganske usædvanligt efter moderne målestok. 

For nogle af de fund af ’kæmper’, som blev gjort, er det senere blevet godtgjort, at der har været tale om fossiler, fx af mammutter.

Kirchers billede viser et almindeligt menneske, Homo ordinarius; det er den mindste af skikkelserne. Den næstmindste er den fra Det gamle Testamente kendte Goliat, som David nedlagde med en slynge. David fremstilles i Bibelen som en ung knøs, der ikke – som resten af den israelitiske hær – var bange for Goliat og hans forhånelser af israelitterne. Han fik kong Salomons tilladelse til at kæmpe mod Goliat, nedlagde ham med sin slynge og brugte bagefter Goliats eget sværd til at hugge hovedet af ham. Hvis man antager, at Homo ordinarius på billedet er 1,70 m høj, så er Goliat ca. 5 meter høj – og han er ikke ligefrem afbildet med en tynd hals; det har krævet en god sværdhånd at hugge hovedet af Goliat.

Nu er Goliat kun den næstmindste af figurerne. Den største er 24 gange større end Homo ordinarius; det bliver til ca. 40 meter, lidt af en kleppert.