Billede af en fisk kaldet Caspilly
Paré, Ambroise: Les oeuvres d'Ambroise Paré. Paris, 1614

Billede af en fisk, kaldet Vletif, en art narhval.
Paré, Ambroise: Les oeuvres d'Ambroise Paré. Paris, 1614

Så sent som i 1876 blev et usandsynlig stort havvæsen observeret fra det engelske skib, S/S Nestor, og beretningen kom i avisen. Der var ingen skade sket på hverken skib eller besætning, væsenet havde ikke taget notits af skibet, men stort var det: ca. 17 m bredt og 65 m langt - et areal som en god villagrund. Alene hovedet skulle være 4 m bredt. Det største dyr på Jorden nogensinde er blåhvalen, som 'kun' bliver 31 m lang, så det er forståeligt, at beretningen vagte nogen skepsis.

I Norden var havuhyret Kraken velkendt. Den var også stor. I midten af  1700-tallet blev det beskrevet, hvordan de norske fiskere 'fiskede på Kraken'. Hvis de var ude at fiske og kom til et sted med grundt vand, kunne der være mange fisk, og de tog for sig, så godt de kunne, men de passede på, for hvis der blev for kort ned til bunden, roede de alt, hvad de kunne for at komme væk, og så kunne de efter nogle minutter se Kraken komme op til havets overflade; de så ikke hele kraken, kun en del af den. Men stor var den, så stor, at hvis et orlogsskib kom til at sidde fast på den, ville det blive trukket med ned, når den dykkede igen.

Kraken har i den tidlige middelalder en forgænger, Hafgufa (havdamp), der er så stor, at den ligner et helt land mere end en fisk.