Tilbage

Havfolk
Se også Havfrue | Kæmpefisk | Sømunk | Søslanger


Havfolk
Aldrovandi, Ulysses: Monstrorum historia. Bononiæ 1642.


Havmand
Paré, Ambroise: A docto viro plerisque locis recognita, et Latinitate donata, Iacobi Guillemeau... labore & diligentia. Parisiis 1582

I fabeldyrenes verden spiller havet en stor rolle;  en broget skare af sære væsener er i tidens løb blevet placeret her, og det er ikke mærkeligt. I tider, hvor den søværts transport skete kystnært - kun få søfolk sejlede så langt ud, at de ikke kunne se kysten - har havet med dets ukendte dybder givet menneskets fantasi gode udfoldelsesmuligheder.

Kun få af de mange væsener vil blive omtalt her, en del bliver omtalt særskilt (se menuen foroven) og mange udelades helt. 

Grækerne og romerne havde nereiderne, en slags havfruer i menneskelig skikkelse, som dansede på bølgerne eller red på forskellige havdyr, fx søheste. En romersk general skrev, at man ofte fandt døde nereider på stranden i Gallien (Frankrig), og hørte deres dødsskrig; der har muligvis været tale om sæler.

Søhesten, som bl.a. nereiderne red på, var oprindelig heste, men blev efterhånden til et blandingsvæsen, hest fortil, fisk bagtil. De har intet at gøre med den lille fisk, som kaldes søhest.

I den nordiske folketro blev havfolkene med tiden blidere. Tidligt i middelalderen fortalte man om de grumme uhyrer, marmælen (hanlig) og margygen (hunlig); margygen kunne være skøn at skue, men grum var hun. Senere folkeeventyr og -viser fortalte om blidere væsener, fx den havmand, som førte Agnete med sig til havets bund og fik børn med hende. Men der forekommer historier om havfolk, som standsede skibe og først ville slippe dem løs, når de havde fået en gave. Gaven kunne typisk være det, som en fornem kvinde bar under sit skørt (hun kunne være gravid uden at vide det endnu). Hvis mennesket ikke holdt sit løfte, skulle havfolkene nok få det gennemtvunget alligevel. Denne historietype minder meget om historien om Germand Gladensvend, som ellers hører hjemme i forbindelse med griffen.

      © Copyright 2003, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek