Man kan læse temalinjerne i en hvilken som helst rækkefølge. Men sådan som de står her, er rækkefølgen på den anden side heller ikke helt tilfældig. Den afspejler til dels en kronologisk udvikling. Fx var Gustaf Munch-Petersen mest optaget af det første tema, "Løsrivelse og generationsopgør", i starten af forfatterskabet. Men den kronologiske rækkefølge er ikke konsekvent, for andre af temalinjerne er sværere at afgrænse tidsmæssigt. Desuden er temaerne her listet sådan, at de efterhånden bliver mere og mere abstrakte. De første handler om forholdsvis konkrete problemstillinger, de sidste handler i mindst lige så høj grad om ideer eller indre oplevelser.
Temaerne hænger sammen på forskellig vis, og de krydsende temalinjer er med til illustrere flerdimensionaliteten eller flertydigheden i de litterære tekster. Når en tekst indgår i flere forskellige temalinjer, ligger der heri en antydning af nogle af de forskellige retninger, en tolkning kunne bevæge sig i.
Et eksempel er digtet "det underste land", som er et af Gustaf Munch-Petersens kendteste digte. Det indgår i tre temalinjer: "Borgerskab og arbejderklasse", "At være kunstner" samt "Drøm og underbevidsthed". Kort fortalt afspejler det tre oplagte overordnede tolkningsmuligheder: at forstå digtets "underste land" som et billede på henholdsvis arbejderklassen, kunstnerne eller underbevidstheden. De tre muligheder er forskellige, men udelukker ikke nødvendigvis hinanden. De hænger sammen på den måde, at den surrealistiske avantgarde (som Gustaf Munch-Petersen en overgang var en del af) i 1930'erne gerne opfattede sig selv som mennesker, der havde en særlig, priviligeret adgang til underbevidstheden. Det var netop det, der satte dem i stand til at skabe deres kunst. Heri ligger forbindelsen imellem temalinjerne "At være kunstner" og "Drøm og underbevidsthed". Og samtidig havde de en forestilling om proletariatet som en gruppe af mennesker, der var mere oprindelige og ægte end borgerskabet. Arbejdernes drifter og instinkter var mente man - ikke i samme grad undertrykt af civilisationen. Derfor var de også mere i kontakt med underbevidstheden, selv om de måske ikke brugte det til at skabe kunst. På den måde krydser temalinjen "Borgerskab og arbejderklasse" i dette tilfælde temalinjen "Drøm og underbevidsthed".
Temalinjerne udspringer af forskning i Gustaf Munch-Petersens forfatterskab, og de repræsenterer ifølge sagens natur et subjektivt bud. Websitets indhold baserer sig især på arbejde med forfatterskabet i forbindelse med en doktorafhandling forsvaret ved Lunds Universitet: Martine Cardel Gertsen, Gustafs ansigter - selvfremstilling i Gustaf Munch-Petersens forfatterskab (Göteborg og Stockholm, 2003).
Man kan ikke identificere temalinjer uden - i en eller anden udstrækning - at fortolke. Alligevel vil vi pointere, at det ikke er hensigten at komme med færdigudfoldede fortolkninger og analyser på dette website. Selv om der i de fleste tilfælde ligger et mere detaljeret analysearbejde bag placeringen af den enkelte tekst i en bestemt temalinje, er det her udelukkende hensigten at give brugerne nogle generelle fingerpeg, der forhåbentlig kan virke som inspiration til eller udfordring af deres egne fortolkninger.
De otte temalinjer er selvfølgelig ikke udtømmende. Det ville være muligt at indplacere flere af Gustaf Munch-Petersens tekster i temalinjerne, og man kunne også meget vel finde frem til flere temalinjer.