Udstillingens hjemmeside | Simon Paullis Flora Danica | Flora Danica 1761ff | Zoom en plante | Porcelænsstellet |
DNLB's hjemmeside | Flora Danica Online


Forrige | Næste

Jens Vahl

1796-1854, botaniker. Søn af Martin Vahl.

Vahl tog farmaceutisk eksamen i 1819 og begyndte derpå at studere botanik og kemi. 1822-1826 farmaceutiske og botaniske rejser, hvorfra han hjembragte store samlinger. Vahl deltog i 1828-30 i W. A. Graahs ekspedition til Østgrønland og fortsatte med kgl. understøttelse sine studier i Vestgrønland. Kom hjem 1836 efter omfattende rejser i Grønland. Deltog i en fransk ekspedition til Nordkap og Spitsbergen, hvorfra hans plantesamling er den ældst kendte.

I 1840 blev Vahl medhjælper ved Botanisk Museum og i 1842 assistent og bibliotekar ved museet. Han testamenterede sine manuskripter og sit herbarium til Botanisk Museum.

Vahl var sammen med Drejer og Schouw udgiver af Flora Danicas hæfte 38.

Forrige | Næste


Webmaster@dnlb.dk
28. marts 2000