Til Forsiden om dette website
om Gustaf Munch-Petersen
temalinjer
indeks
bibliografi
forside

menneske

død findes ikke og livet venter -
et dødt menneske er et lig, og
ved mit
vil kvinder græde bittersorg
og mænd vil stampe,
snydt for hævnen -

men du i jordens skjorte
og stumhed i panden
vil med fumlende hænder
finde saaret, ligesom
man finder en bille i hjulsporet -
tag da revolutionens uldtot
fra mit hjærte
og æd i dit gumlebrød -
naar fænghætten svider,
lever jeg -

knugende stumhed brister
som voldets blære -
- i jordens skjorte rejser sig
menneske -

Vild Hvede, okt. 1935

This browser does not appear to support Applets.