Manuscripts from The Søren Kierkegaard Archive at The Royal Library


Back to SK Home Page
Aandeligt forstaaet kan Svimmelhed være en dobbelt. Den kan være fremkaldt ved, at et Menneske saaledes er faret vild i det Uendelige, at intet Endeligt kan faae Bestaaen for ham, at han ingen Maalestok kan faae. Denne Art Svimmelhed ligger nærmest i Phantasiens Exces, og man kunde, forsaavidt man metaphorisk nærmest sætter Svimmelhed i Forhold til Øiet, maaskee kalde den: Enkeltsynets Svimmelhed. Den anden Art Svimmelhed fremkaldes ved en abstrakt Dialektik, der, idet den abstrakt seer Alt dobbelt, slet Intet seer. Denne Art Svimmelhed kunde man kalde Dobbeltsynets Svimmelhed. Frelsen mod al Svimmelhed, aandeligt forstaaet, er væsentligen at søge i det Ethiske, som ved qvalitativ Dialektik tugter og begrændser, fæstner Individet og Opgaverne.

[Spiritually understood dizziness can be a double. It can be brought on when a human being is so lost in the infinite that nothing finite exists for him, that he is unable to obtain a yardstick. This type of dizziness lies rather in excess of imagination, and, insofar as one metaphorically, if anything, views dizziness in relation to the eye, one could perhaps call it: the dizziness of Single Vision. The other type of dizziness occurs in relation to an abstract dialectic, which, since the abstract sees everything double, sees nothing at all. This kind of dizziness could be called the dizziness of Double Vision. Spiritually understood, the salvation from all dizziness, is essentially to be sought in the ethical, which chastises and sets limits by means of a qualitative dialectic, and defines the individual and the tasks.]
Søren Kierkegaard


Web presentation Copyright © The Royal Library, Copenhagen, 1997
All rights reserved.