Mens den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev en realitet fra den ene dag til den anden, ændredes pressens forhold ikke med ét slag, men forværredes lidt efter lidt. Udenrigsministeriets Pressebureau havde endda k ontrolleret nyhederne af hensyn til vor neutralitet og vor sydlige nabo allerede før den 9. april. Mængden af illegale publikationer i besættelsens første år var beskeden. Da Det kongelige Bibliotek i 1954 udsendte en bibli ografi over besættelsestidens illegale blade og bøger - en bibliografi som endnu ikke har fået en moderne opdateret afløser - anslog man det samlede oplagstal for 1940 til så lille et tal som 1200. Selv om vi med vor viden i dag må fordoble tallet nogle gange, er den illegale indsats i 1940 stadig så lille, at den knap tæller i den samlede opgørelse på 24 mill. eksemplarer for hele besættelsestiden.
Hvad der begyndte langsomt og småt, endte i en omfattende, frodig og avanceret aktivitet, der hverken af besatte eller besættere kunne overses eller forbigås. Af de 24 mill. illegale tryk udkom mere end de 21 mill. i krigens sidste ha lvandet år. Det er ikke mange danskere, der dengang ikke har haft et illegalt blad i hånden, og i sommeren 1944 måtte redaktøren for den tyske hærs officielle soldaterblad, "Kopenhagener Soldatenzeitschrift", indlede sin for sideartikel med at konstatere, at "vi soldater på det danske område må gøre os klart, at vi indirekte og direkte er mere udsat for påvirkning fra den fjendtlige propaganda end det plejer at være tilfældet i andre dele af Europa".
Mens oplaget ingen rolle spiller, når man skal udstille de illegale blade og bøger, så gælder det samme ikke antallet af forskellige publikationer. Ingen har tal på dem, men Det kongelige Biblioteks samling, der er den st ørste, der findes, rummer skønsmæssigt omkring 12000 forskellige tryk, og disse 12000 tryk udgør sandsynligvis mindst 80% af alle kendte. De fordeler sig på ca. 600 illegale bladtitler, nogle hundreder illegale bogtitler o g en samling løbesedler og flyveblade, som ikke kan henføres til nogen bestemt bladgruppe. Hvad man end vælger at vise i en begrænset udstilling som denne, vil der være væsentlige bladgrupper og bogforlag, der ikke er repræsenteret. Udstillingen foregiver ikke at være repræsentativ på alle områder, men den forsøger at yde stoffets mangfoldighed en vis retfærdighed.
Udstillingen følger de illegale tryk fra de første spæde flyveblade til de hundreder af organiserede og navngivne bladgruppers og illegale forlags publikationer, spændende fra simple afskrifter i hånden og gennemslag p&a ring; skrivemaskine til professionelt bogtryk, fra opinionsdannende månedsblade til daglig illegal nyhedstjeneste, der betjente såvel de danske illegale blade som den fri presse i udlandet, fra illegal satire og humor til støttemæ rkater, der viser det illegale arbejdes hårde økonomiske realiteter, fra små strøsedler, der kunne skydes ud i mængder over gader og pladser, til større plakater, der måtte opklæbes enkeltvis.
Udstillingen viser både nogle af de kendteste og berømteste illegale skrifter og nogle mindre kendte specialiteter. Til de første hører "Kogebogen", besættelsestidens berømteste lærebog i sabotage og spr&ae lig;ngningsteknik, der er skrevet af Eigil Larsen til brug for den kommunistiske sabotageorganisation BOPA. I virkeligheden hører "Kogebogen" knap nok til den illegale litteratur, der havde sin målgruppe uden for modstandskampen og den enkelt e gruppe. "Kogebogen" er derimod et eksempel på internt gruppemateriale, og den fandtes da oprindelig også kun i fem eksemplarer, som organisationen hægede strengt om. Da Eigil Larsens efterfølger som BOPA-leder, Børge Thin g, lod "Kogebogen" afskrive i yderligere 5 eksemplarer, blev disse straks beordret tilintetgjort af centralkomiteen. Også Det kongelige Bibliotek har i efterkrigstiden hæget om bibliotekets 2 eksemplarer af "Kogebogen", hvoraf det ene er Eigil Larsens originale eksemplar. Der har gennem årene skullet gode argumenter til, for at få "Kogebogen" hentet frem fra sin boks, og at befrielsen har halvtredsårsjubilæum er ikke et argument, der kan bruges hver dag.
Til de kendte illegale skrifter, som vises, hører naturligvis også de store landsdækkende blade i mange varianter som "Frit Danmark", "Land og Folk", "De frie Danske", "Niels Jydes Breve" og "Morgenbladet", der var besættelsest idens største illegale dagblad, og flere andre. Mindre kendt er det sikkert, at der også udkom en illegal løbeseddel i blindskrift, og at denne endda talte alders- og invalidepensionisternes sag, eller at der også blev præg et illegale mønter, som blev solgt for at skaffe penge til modstandskampen. Illegale bøger har man måske hørt om, men at produktionen af dem var så organiseret, at man arbejdede med trykte prislister og bogagenter og endda dannede et illegalt forlæggerråd med henblik på at fastsætte ensartede salgsbetingelser, og at også spørgsmålet om forfatterhonorarer kom på tale her?
De illegale blade angreb sjældent hinanden; den tids fjende var det ikke vanskeligt at være fælles om. Der er derimod flere eksempler på, at ny blade opstod af utilfredshed med andre blade. Der er også en klar forskel p&ar ing; de blade, der anlagde en ren national linie, som man kaldte det, og de blade og grupper, for hvem den antifascistiske kamp på en og samme tid var en social og en international kamp. De illegale publikationers dominerende karakter af propaganda lader imidlertid ane, at bladenes målgruppe, den danske befolkning, ikke fuldstændig fulgte parolen. Den måtte stadig forsynes ikke blot med ucensurerede nyheder, men også med de rette meninger og holdninger. Markante antinazistisk e personligheder som f. eks. Hartvig Frisch, som turde stå frem med afvigende synspunkter, fik ørerne i maskinen. Udstillingen viser, hvordan den slags brudflader i den danske befolkning kom til ydtryk i den illegale litteratur.
Heller ikke tyskerne udgjorde imidlertid en enig front. I Danmark var der faktisk en tysk modstandsgruppe, som udgav et illegalt blad, der henvendte sig til de tyske soldater. Det lykkedes for dette blad, "Deutsche Nachrichten", at tvinge det allerede nævnte "Kopenhagener Soldatenzeitschrift" ud i polemik, og der er eksempel på, at en tysk officer deltog i uddelingen af de illegale blade. Den pågældende havde også kommandoen over en gruppe soldater, som havde til opgave at opspore og indsamle den fjendtlige propaganda - men det var kun få blade, de fandt!
Der gemmer sig megen dramatik bag den illegale litteraturs gulnede blade. Udstillingen førsøger at nærme sig denne. En dag i september 1944 følte Børge Outze, der havde opbygget det største illegale nyhedsbureau , "Information", at han havde Gestapo så tæt i hælene, at han måtte skrive sit "testamente". At han følte sig så trængt, kan man ikke engang mellem linierne læse i samme dags "Information". På udstill ingen vises Børge Outzes testamente for første gang offentligt.
Et medlem af Frit Danmarks Odense-redaktion, Niels Foged, blev forsøgt clearingmyrdet i marts 1944. Udstillingen viser ikke kun det illegale "Frit Danmark", den viser også Niels Fogeds jakke og slips med skudhuller og blodpletter, og den s kildrer den dramatiske begivenhed ved hjælp af uddrag af legale og illegale blade og af Anna Charlotte Fogeds private beretning om krigens år og mordforsøget på hendes mand. Niels Foged følges i beskyttelsesarrest under fal sk navn i Nyborg Statsfængsel, hvor han endnu syg og afkræftet påbegynder det studium af diatoméer, kiselalger, som gjorde ham til en internationalt kendt videnskabsmand, før han knap 82 år gammel døde i 1988. Blandt de mange sympatitilkendegivelser efter mordforsøget i 1944 var der også et brev fra den tyske front, og der var et brev fra en kvinde, der i besættelseslitteraturen er kendt som en af de værste kvindelige stikkere.
Under den tyske besættelse, der sluttede for et halvt århundrede siden, var fjenden let at udpege. Går man tæt nok på den tid, dens begivenheder og enkeltskæbner, sker det alligevel, at fronten mister sin skarphed. D en mere nutidige og diffuse varme eller kolde borgerkrig var allerede indbygget i verdenskrigen, som glimt af samhørighed hen over fronten var det.
Udstillingen bygger på Det kongelige Biblioteks samling af illegal publikationer fra besættelsestiden. Enkelte genstande er lånt privat hos Torun Gjelstrup, Anna Charlotte Foged og Niels Gyrsting. De takkes hermed alle tre for deres v elvillige medvirken, Niels Gyrsting desuden for ideer, kritiske bemærkninger og samtaler under udarbejdelsen af udstillingen. For resultatet bærer redaktøren det fulde ansvar.
John Fellow Larsen