Bogens Verden 1996 nr.2


Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel


Biblioteket skal ligge i midtbyen

Af Erik Stubtoft



ES: Du har som socialdemokrat siddet i Kulturudvalget i mange år. Så du er godt kendt med jobbet. Nu er det en Venstrepolitiker, der er formand. Hvad forskel gør det?

Sikær: For det første er det personligt en omvæltning efter så mange år som formand ikke at være den fremmeste mere. Omvendt må jeg sige, at det forpligter også - for 14 år som formand betyder, at jeg har medansvar for, hvordan kulturen i Vejle har udviklet sig. Det talte den ny formand og jeg grundigt om efter valget sidst - og blev enige om, at linien er lagt.

Om det har betydet ændringer - jo vist da. Men de fleste aktiviteter de første to år af denne valgperiode har været tilrettelagt i min formandstid, så endnu ses de store forskelle ikke.

Men nu begynder der snart en spændende tid. For de fingeraftryk, som Venstre vil sætte på kulturpolitikken i Vejle, skal sættes nu - men jeg tror ikke, at der kommer de store reformforslag, heller ikke på biblioteksområdet. Biblioteket er velbesøgt, folk er tilfredse med at komme der, så der er ikke de store ting at komme efter. Jeg har ikke set nogen forslag, som markerer, at der er sket et politisk skifte. Der er fred og ro - og Kulturudvalget er stort set enig om alle beslutninger.

Bech: For os i administrationen er der ikke nogen forskel i det daglige. Men man kan vel sige, at der generelt er stor opmærksomhed om bibliotekets forhold, men det ville der også være selv om der ikke var sket et politisk skifte.

Et forhold, der spiller ind her, er at vi har decentraliseret forvaltning. Det betyder, at mange beslutninger, der før blev truffet af Kulturudvalget, nu ligger på mit bord. Det giver færre kulturudvalgsmøder, færre sager på dagsordenen - men også mindre, daglig føling for politikerne med og ansvar for, hvad der foregår på biblioteket.

ES: Det må vel betyde, at politikerne går mere i dybden i forbindelse med budgetforhandlingerne?

Sikær: Ja, det er jo der de store slag - hvis der er sådanne undervejs - skal slås. I forbindelse med budgettet drøfter vi bibliotekets virksomhedsplan - og med decentraliseringen in mente er det her, der kan drøftes og markeres holdninger og ideologiske forskelle.

Stadsbibliotekaren udarbejder hvert år en virksomhedsplan, - og når den er budgetlagt og vedtaget, så er politikernes arbejde faktisk færdigt. Det blev vedtaget allerede i min formandstid.

Budgetlægningen i dag er anderledes end tidligere. Før i tiden vurderede bibliotekspolitikerne, hvad f.eks. et bibliotek skulle indeholde, hvilket serviceniveau der var ønsket - og satte budgettallene derefter. I dag vedtager Byrådet et rammebeløb, der er fastsat ud fra ønsket om at fastholde skatteprocenten - og så får biblioteket et beløb med besked om, at det ikke må overskrides. Sådan fungerer det for alle institutioner og skoler i kommunen.

Bech: Udgangspunktet har de seneste år været, at virksomheds-planen og dermed budgetforslaget er en fremskrivning af det seneste års budget.
Budgettallene er steget voldsomt de seneste år, men det skyldes i høj grad, at vi har indtægter og udgifter på produkter, som vi leverer "ud af huset". Det er f.eks. betjeningsoverenskomsten med Jelling kommune, musikcirkulationsordningen, Erhvervsservice, lokalbibliografien og andre tjenester. Men indtægter og udgifter ved disse tjenester er jo øremærkede - de giver ikke mulighed for udvidelse af publikumsarbejdet på selve biblioteket. Så de højere budgettal og decentraliseringen betyder ikke, at biblioteket har udvidet sine aktiviteter eller servicen over for borgerne.


Biblioteket til debat - og hvor?

Man kan vel diskutere, hvor meget politikerne skal drøfte bibliotekets forhold - og hvor meget tid der skal bruges på andre opgaver. Men Kulturudvalget har indført den gode ide, at forvaltningschefen, altså stadsbibliotekaren, får lejlighed til at fremlægge virksomhedsplanen, argumentere for den med ord og kropssprog. Det giver selvfølgelig stadsbibliotekaren en mulighed for at få politikerne grundigt i tale.

ES: Hvor længe varede drøftelsen af virksomhedsplanen ved den seneste budgetforhandling?

Bech: Virksomhedsplanen var udsendt i forvejen, og der var flere spørgsmål til planen. Efter en halv times drøftelse var den godkendt. Godkendelsen er imidlertid kun at betragte som en hensigtserklæring for, hvad der kan være en god ide, at biblioteket foretager sig. Næste år udarbejder vi så en ny og ajourført virksomhedsplan. Tidligere havde vi i løbet af året flere egentlige bibliotekssager på Kulturudvalgets dagsorden, men det er også småt med det. Så alt i alt må man sige, at ansvaret er overladt stadsbibliotekaren - og det har jeg og mine medarbejdere det godt med. Vi føler, at det er udtryk for tillid til vort arbejde.

ES: På de vilkår må det vel blive sværere for en kulturpolitiker at identificere sig med f.eks. biblioteket?

Sikær: Før i tiden blev Biblioteksudvalgets møder holdt på biblioteket, Museumsudvalgets møder på museet osv. Man fornemmede stemningen og miljøet der. I dag holdes Kulturudvalgets møder på Rådhuset. Og Kulturudvalgets område omfatter både biblioteket, museerne og de mange andre kulturelle aktiviteter i kommunen. Derudover også idrætten, idrætsanlæggene, parkerne mv.

Man kan godt tolke det sådan, at afstanden mellem aktiviteterne og institutionerne på den ene side og politikerne på den anden side er blevet længere. Det stiller så endnu større krav til de daglige ledere om, at decentraliseringen skal fungere optimalt. Det tror jeg på, at den gør.

Jeg har mange gange i min tid som kulturudvalgsformand konstateret, at i årets 11 måneder var bibliotekspolitikerne interesseret i biblioteket. Men i den 12. måned var de mest interesseret i økonomien. Desværre faldt den 12. måned altid sammen med budgetforhandlingerne. Ikke engang den vits kan jeg bruge mere! Nu handler det om økonomi hele året.

Det er vel i øvrigt blot udtryk for, at politikernes kendskab til bibliotekets verden og miljø er omend ikke forsvundet, så dog blevet mindre - generelt set. Det er nok ikke muligt at ønske udviklingen tilbage. Vi har ikke mere de gamle ildsjæle, som brændte for bibliotekssagen.

ES: Men debatten om bibliotekets store muligheder, de mange gode ideer og visioner, kritikken og forslagene fra brugerne, alt det må vel så finde et andet forum at blive diskuteret i?

Sikær: Selvfølgelig. Jeg mener da også, at de amtslige biblioteksforeninger som en del af Danmarks Biblioteksforening kan og skal løse en væsentlig opgave her. Amtsbiblioteksforeningen må i fremtiden være centrum for den bibliotekspolitiske debat. Det er her, at ideerne og visionerne skal prøves af. Amtsbiblioteksforeningen er et godt mødested for alle biblioteksinteresserede, både brugere, medarbejdere og politikere.

Amtsbiblioteksforeningerne er også et godt forum til at få diskuteret med politikere fra de forskellige partier og andre kommuner.


Biblioteket skal hjem igen!

Når man kommer til Vejle ser det ikke ud som om biblioteket ligger lige netop der, hvor folk kommer. Lidt uden for city gennem et industriområde, ingen særlig trafik. Den gående møder ikke en sjæl på den næsten 1000 m lange gåtur. Bybusserne har godt nok holdeplads lige uden for biblioteket, men der er en time imellem busserne. Der er mange parkeringspladser, men det viser sig, at de er godt brugt af idrætsfolkene, der besøger VejleCentret og svømmehallen. Det må ikke være let at få folk til et bibliotek, der er lagt så uhensigtsmæssigt, tænker man, når besøget i Vejle alene har det formål at besøge biblioteket.

Sikær: Bibliotekets placering drøftes hele tiden i kulturudvalget og andre steder i det politiske landskab. Der er ingen tvivl om, at biblioteket ikke ligger ideelt. Men det var mulighederne, da det blev bygget i 1971.

Jeg er jo socialdemokrat, og jeg har den vision, at biblioteket skal flytte ind i bymidten, så flere ting kan kombineres. Vores ønskedrøm er at få det flyttet ind til selve bykernen. Vi har der et område, som i folkemunde kaldes Kulturparken. Der ligger Museet, Musikhuset, biografen osv. Hvornår det bliver aktuelt ved jeg ikke, men i løbet af 3-4 år tror jeg.

Socialdemokraterne i Vejle kommer snart med et konkret forslag som oplæg til debat om et nyt bibliotek. Det vil være et af vore forslag til det kommende kommunevalg. Forslaget går på at bygge et nyt bibliotek kombineret med et kunstmuseum - og placeret inde i bymidten. De andre partier vil forhåbentlig være med til det, men nu får vi se. Vi er overbevist om, at vi deler interesser med de fleste borgere i denne sag.


Bibliotekets brugere

Bibliotekets placering uden for byens centrum, men tæt på VejleCentret, Idrættens Hus, Gymnasiet, Handelsskolen og Teknisk Skole, gør det naturligt, at de studerende udgør en markant del af bibliotekets publikum.

ES: Er det en ønskelig udvikling?

Sikær: Det er vi bestemt ikke kede af. Det betyder f.eks. også, at vi har en stor opgave i at introducere de unge i brug af biblioteket. Vi tror på, at denne opgave er en investering i bibliotekets fremtid. Det er jo lidt mærkeligt, at vi i dette land har en fin biblioteksbetjening af de unge, mens de går i folkeskolen, men når de så kommer op i mellemuddannelserne så ophører det. Derfor har vi en opgave at løse over for de studerende.

Vi arbejder bevidst på at etablere biblioteker på undervisningsinstitutionerne. Det er en politisk strategi, som politikerne har lagt megen vægt på.

Bech: I det daglige arbejde på biblioteket er vi glade for de mange studerende. Men det kan have en gøgeungeeffekt, fordi det tager tid at betjene de unge studerende, der skal have materialer til deres opgaveløsning. Derved bliver der mindre tid til den almindelige publikumsbetjening Samtidig er vore bestræbelser også gået på, at uddannelsesinstitutionerne må have deres egen biblioteksbetjening - og det går ganske godt. I 1995 fik Vejle Amt bibliotekarbetjening på alle amtets gymnasier - og således også på de to gymnasier, vi har i selve Vejle by. I løbet af foråret 1996 bliver der betjening af en halvtidsbibliotekar på Handelsskolen, så nu mangler der kun Teknisk Skole og VUC af de større uddannelsesinstitutioner.


Initiativer for brugerne

Vejle Bibliotek fik i 1993-94 et tilskud fra Amtet på næsten 250.000 kr. med henblik på at opbygge en stor samling af sprogkurser i forbindelse med en amtslig sprogkampagne. Der blev udarbejdet et fælleskatalog over sprogkurser i hele amtet, og sprogkursusmaterialet cirkulerer nu frit mellem amtets biblioteker.

I 1996 vil Amtet igangsætte en ny stor fællesopgave, nemlig den såkaldte læselov, som Folketinget vedtog i 1995. Baggrunden for loven er, at over 400.000 danskere har læseproblemer. Som eksempel kan nævnes, at af Specialarbejderforbundets mere end 300.000 medlemmer viser det sig, at 21 % er dårlige læsere.

Den nye læselov giver alle, der selv mener, at de har et behov for at lære at læse bedre og derfor gerne vil have styrket deres læse-, skrive- og staveevner, mulighed for at komme gratis på et kursus af mindst 70 timers varighed.

ES: Har biblioteket på samme måde engageret sig i den store aktivitet, der skal foregå i 1996 og 1997 med den nye læselov, hvor initiativet og pengene også skal komme fra amtet?

Sikær: Det er der endnu ikke taget stilling til. Men personligt mener jeg, at det er en af de opgaver, hvor biblioteket sammen med de oplysningsforbund og andre uddannelsesinstitutioner, der har opgaver på dette felt, kan komme vidt omkring. Det er jo mange mennesker, der kan blive omfattet af de nye og gode muligheder for at lære at læse rigtigt.
Det er også en af de måder, som biblioteket kan placere sig centralt i befolkningen på - og en måde at få kontakt med en del af de borgere, der ikke i dag anvender biblioteket.

ES: I har haft et forsøg med søndagsåbent.

Bech: Det var et politikerønske at få afprøvet det. Man mente, at biblioteket burde have åbent, når folk havde fri. Så vi gjorde forsøget i 1 1/2 år. Det var et godt initiativ, men besøgstallene var for lave. Udlånene var rimeligt begrænset om søndagene samtidig med, at vi fortsat havde lynende travlt på hverdagene. Det var især børnefamilierne, der kom om søndagen. De gav sig god tid og fordelte sig også i hver deres afdelinger, men det hele fungerede ikke, som vi håbede på. Derfor stoppede vi.

Sikær: Jeg var ked af, at forsøget måtte sluttes. Ideen var, at biblioteket skulle være en del af søndagens familieoplevelse. Vi har jo idrætshallen og svømmehallen liggende tæt ved, så vi forestillede os, at det ene kunne supplere det andet. Men nu har vi prøvet det - og så må vi se, om der en anden gang opstår et behov. Det kan f.eks. være, når vi igen flytter ind i selve bymidten.


Samarbejde og filialpolitik

En ordning med Erhvervsservice, bl.a. med overvågning af EU-licitationer, er påbegyndt. Det er resultatet af et godt samarbejde med byens erhvervsråd og en opgave, som vi synes er spændende at varetage.

Vejle Bibliotek har fælles baser og fælles drift af EDB-systemer med skolebibliotekerne. Kan man som politiker begrunde, at vi stadig har denne opdeling mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker. Det er en naturlig vinkel for en samtalepartner at få belyst. Det kunne måske også råde bod på det forhold, at Vejle Bibliotek faktisk ingen filialer har. Med sine ca. 14 hektar er Vejle på størrelse med Fredericia, som har seks filialer, Skanderborg som har 4 filialer og en bogbus.

Sikær: For min skyld - og jeg ser det endda gerne - kan vi hurtigt lægge skolebibliotekerne og folkebibliotekerne sammen.
Jeg ser for mig, at vi på de 14 skoler i kommunen, hvor vi har skolebibliotek, kan lukke op for, at voksne kan komme der og låne, som var det et folkebibliotek.

Vi har ikke følt, at der er et udtalt behov for filialer. Selv om der kun er godt 8 km. fra Vejles bymidte til de yderste lokalområder, så ved vi da godt, at den lange vej er for lang til et normalt brug af biblioteket. Men det har faktisk ikke været rejst som et politisk ønske på noget tidspunkt.

Men hvis vi kan få en aftale mellem skolebibliotekerne om at anvende lokalerne og biblioteksmiljøet, så vil det være en stor gevinst for byens biblioteksbetjening. Naturligvis er det ikke gratis - men det ville være en vision af de bedre.

Vi har for tre år siden indgået betjeningsoverenskomst med Jelling kommune, som er vores nabokommune med ca. 5000 indbyggere. Det har været afgørende for os, at biblioteket i Jelling kommune ikke fremstår som en filial af Vejle Bibliotek, men som et selvstændigt bibliotek. Det har da også givet stigende bogkøb og flere publikumstilbud. Men det koster også personale.

ES: Bibliotekets personalenormering er i dag næsten den samme som for 10 år siden - men til den almindelige betjening af publikum på biblioteket er der syv medarbejdere færre? De begrænsede resurser er anvendt til kontraktsamarbejdet med gymnasierne, Jelling Bibliotek osv.

Sikær: Når tingene stilles sådan op ser det ikke så positivt ud. Men i de 10 år har biblioteket udviklet sig enormt. Der er flere brugere i dag end på den tid, der er flere unge brugere med større krav til biblioteksbetjening end tidligere. Vi har afsat personale til biblioteksbetjeningen på uddannelses-institutionerne.


Teknologi-samfundet og bogen

Vejle Biblioteks konto til bogkøb er i 1996 reduceret med ca. 300.000 kr. Samtidig skal der ud af beløbsrammen betales for nye medier, CD, videoer, de nye informationsteknologiske tiltag osv. Skulle nogen spørge politikerne om de nye medier skal være på biblioteket, vil svaret vel være ja. Betyder det bare, at politikerne flygter fra ansvaret?

Sikær: Vi ved da godt, at det ikke er rimeligt, men det er de økonomiske muligheder, der ligger. Det betyder naturligvis, at der files på bogindkøbene, men de nye medier har vi også forpligtelser overfor.
Der er ikke skåret ned på budgetterne for biblioteket, men der stilles selvfølgelig hele tiden krav om, at biblioteket er med, når der udvikles nye opgaver. Vejle kommunes økonomi rækker desværre ikke i disse år til at give ekstra bevillinger til start af de nye opgaver, så pengene må tages fra de bestående opgaver.

For nogle år siden påbegyndte vi - som så mange andre - den fremgangsmåde, at biblioteket får en beløbsramme, som de ansvarlige så må disponere med. Det er således bibliotekets leder og medarbejdere, der beslutter, hvor der skal sættes ind. Det er mit indtryk, at bibliotekspersonalet er godt tilfreds med det.

Bech: Det vi kan kalde bibliotekets grundydelse stagnerer budgetmæssigt, men de nye aktiviteter og biblioteksydelser, som der er stor opmærksomhed omkring i disse år, får lov at udvikle sig.
I dag køber vi f.eks. for ca. 80.000 kr. nye CD-rom om året. Det er ud af et samlet materialekøb på ca. 4 mio kr. Det kan vi sagtens klare, men udviklingen kan ikke fortsætte ad den vej. Skal vi bevare bogen som en grundydelse med alsidighed og kvalitet, så får biblioteket et problem.

Sikær: Som politikere accepterer vi naturligvis - omend indirekte - at der købes færre bøger til biblioteket. Men det har vi ikke den store føling med, og derfor overlades prioriteringen til bibliotekets leder og øvrige personale.


Brugerindflydelse - eller?

Sikær: Der findes ingen formaliseret brugerrepræsentation i dag på Vejle Bibliotek. Det har vi diskuteret meget, og jeg ser gerne et biblioteksråd eller hvad det nu skal hedde. Det ville give biblioteket et folkeligt løft og bringe det aktivt ind i den daglige debat. Men hidtil har det ikke haft interesse hos medarbejderne, bl.a. fordi de er betænkelige ved, om der kan vælges et repræsentativt biblioteksråd.

Bech: Vi er som medarbejdere lidt betænkelige ved, om et biblioteksråd vil betyde, at politikernes interesse for biblioteket vil blive mindre, men uden at biblioteksrådet får samme gennemslagskraft, når det virkelig gælder. Hvis man definerer opgaverne for et biblioteksråd vil det være gavnligt. Så ved politikerne og biblioteksrådet hver for sig, hvad deres opgaver er.

Sikær: I amtsbiblioteksforeningen har vi drøftet det, og de fleste gav udtryk for gode erfaringer. Jeg er tilhænger af, at vi får indført en form for biblioteksråd, men det er vigtigt, at medarbejderne er positive - og vi skal nok have et grundigt forarbejde før det kan finde fodfæste.

ES: I har planer om en brugerundersøgelse. Det vil give jer et fingerpeg om brugernes interesser og behov.

Bech: Vi er ikke ukendte med brugerundersøgelser. For et års tid siden lavede Vejle kommune en brugerundersøgelse, hvori også indgik spørgsmål om biblioteket. Den viste stor tilfredshed med biblioteksbetjeningen omend nogle af vore lokalsamfund gerne ville se mere biblioteksbetjening end en bogbus.

En af de meget glædelige ting i det daglige er de mange mennesker, der sidder og anvender vores EDB-terminaler til søgning efter bøger. Vi holder også velbesøgte små kurser i søgningen. Men folk kan lide selv at gå på opdagelse - og det synes jeg er herligt. Så vi har god kontakt med mange brugere.
Men vi laver en ny brugerundersøgelse for at få mere detaljeret viden om især brugernes ønsker til biblioteket - men vi spørger også ikke-brugerne for at få viden om, hvorfor de ikke kommer på biblioteket.

Vi ved i dag, at ca. 70 % af Vejles indbyggere har været på biblioteket mindst en gang pr.år., så vi har lidt svært ved at se, hvilke tiltag vi skal gøre yderligere. Men det vil svarene i undersøgelsen så forhåbentlig vise os.


Fremtiden for biblioteket

Vejle er vel sådan ca. den 12. største kommune i Danmark. Biblioteksstatistikkerne for 1994, som man naturligvis skal tage med det forbehold, at der altid er lokale forhold, som spiller ind, viser imidlertid, at Vejle ligger ca. på 30-pladsen - og under landsgennemsnittet - både med hensyn til biblioteksudgifterne pr. indbygger, antal udlån pr. indbygger og udlån pr. personaleenhed.

ES: Hvordan ser biblioteket ud i år 2005?

Sikær: Til den tid vil skolebiblioteket ikke eksistere mere. Så vil det hedde Skolens Informationscenter og have skiftet karakter fuldstændig. Det er min vision at få koblet folkebiblioteket på, så vi er i stand til bredt at give Vejle kommunes unge og voksne et relevant tilbud om at være med i den traditionelle biblioteksudvikling, men også være med i den informationsteknologiske udvikling.

Biblioteket bliver i fremtiden en stadig vigtigere institution i samfundet. Kravene til biblioteket vil stige i takt med folks opfattelse af, at her stilles de fornødne faciliteter til rådighed for borgerne. Det gælder med hensyn til teknologi, informationsteknik, nye medier, musik - ja og med hensyn til kulturelle aktiviteter.

Som politiker og som medlem af Kulturudvalget må jeg se i øjnene, at hvis ikke vi i de næste år passer på, så vil udviklingen med informationssamfundet overhale biblioteket. Derfor må vi have en grundig fremtidsdiskussion i nær fremtid og sætte kursen i den rigtige retning. Det koster penge, det ved jeg. Men vi kan ikke lade borgerne i stikken, fordi vi ikke har været forudseende nok.

Bech: Kulturudvalget har bedt om, at der i foråret 1996 bliver udarbejdet oplæg til en visionsplan, fordi vi skal have sat focus på biblioteket i år. Den kommer jeg med oplæg til - og så vil Kulturudvalget vide, i hvilken retning bibliotekets ledelse ønsker at bevæge sig. Men der følger ikke nødvendigvis penge med visionsdebatten. Men - jeg sidder selvsagt med en forventning om, at politikerne vil prøve at skaffe pengene, hvis de er enige om visionerne.

Sikær: Det er ikke det vigtigste, at der i første omgang sættes penge på en visionsplan, men at der kommer en debat, som Kulturudvalget kan forholde sig til ud fra de politiske holdninger. Som socialdemokrat vil jeg medvirke til at gøre biblioteket uundværligt for alle byens borgere.



Tilbage til toppen