Bogens Verden 1995 nr.4


Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel


Intensitet og koncentration

Et interview omkring en af årets største litterære begivenheder,
kortprosafestivalen i København

Af Erik Skyum-Nielsen


I midten af oktober måned kunne man på Ny Carlsberg Glyptotek over tre aftener lytte til prosaoplæsning af international kvalitet. PROSA 95 hed arrangementet, som mønstrede sammenlagt ni forfattere; tre fra Norden, tre fra det øvrige Europa og tre fra USA. Bogens Verden har talt med festivalens arrangører, Janus Kodal og Henrik Fuglsang, for at høre om overvejelserne bag.



Det er i grunden sjældent, at prosaister i større tal inviteres ud for at læse op. Deres tekster er som regel for lange til, at man når at opleve dem som en helhed inden for de 12-15 minutter, der danner overgrænse for opmærksomheden hos publikum. Anderledes med lyrikerne - et digt kan vare fra et par minutter helt ned til ti eller færre sekunder, og en lyriker kan ofte fange sit publikum alene på sprogets musik, selv når digtet egentlig fordrer læsning og lang tids fordybelse.

Imidlertid har der i de seneste år, både herhjemme og i udlandet, vist sig en ny tendens, en interesse for prosa der er tilstrækkelig kort og koncentreret til, at den, hvad præsentationsform angår, kan konkurrere med lyrik. Dette sammen med de positive erfaringer fra festivalerne POESI 93 og POESI 94 var årsag til, at Janus Kodal og Henrik Fuglsang turde binde an med årets mest spektakulære litterære arrangement. POESI 93 blev afholdt på Glyptoteket og trak fulde huse fire dage på rad. POESI 94 var lagt på Statens Museum for Kunst, hvor der desværre ikke blev plads til alle interesserede. I år var arrangementet tilbage i Glyptotekets Store Sal, en højtidelig og krævende ramme.

De ni forfattere, der læste egne tekster op på PROSA 95, var fra Norge: Kjell Askildsen (f. 1929), fra Danmark: Solvej Balle (f. 1962) og Peter Seeberg (f. 1925); fra Rusland: Andrej Bitov (f. 1937), og fra Frankrig: Jean-Philippe Toussaint (f. 1957) og Marcel Cohen (f. 1937). Fra USA kom Grace Paley (f. 1922), Jim Heynen (f. 1940) samt Stacey Levine (f. 1960). Samtlige medvirkende er præsenteret i festivalens katalog, en bog på 180 sider med portrætter, introduktioner og smagsprøver - det hele naturligvis på dansk, og til den latterlig lave pris ti kroner, som nok skal ses i sammenhæng med, at festivalens arrangører havde fået klækkelig støtte fra en hel stribe sponsorer.

Bogens Verden: Hvad er det, der får jer til at tro, at prosa kan formidles på linje med poesi?
Janus Kodal: 'Der er for tiden en slags bølge i dansk prosa især blandt forfattere, der har debuteret i 90erne, og som skriver med en ny sans for fylden i teksten. Man kan nævne Solvej Balle, Christina Hesselholdt og Merete Pryds Helle, men der er flere endnu, som skriver i korte, koncentrerede forløb. Mange af disse romaner og tekster kan læses lige så langsomt eller hurtigt som man læser digte, og når nogle af disse nye prosaister har været ude at læse op, har de kunnet arrangere materialet i forløb, så man virkelig fangede epikken i det de læste. Faktisk var det dette, at der i Danmark laves en prosa, der kan opfattes med samme lydhørhed som poesi, der fik os til at tro på muligheden for en prosafestival, hvor vi i selve programmet blandede repræsentanter for den nye korte prosa med mere traditionelle novelleforfattere. Franskmanden Marcel Cohen står for en prosa, der tit er endnu kortere end digte; men der var også mere stringente fortællere iblandt, novellister, som bare kombinerer høj koncentration i sproget med deres episke drive.'

Bogens Verden: Hvad tror I er baggrunden for den nye kortprosa?
Janus Kodal: 'Først og fremmest et ændret forhold til tiden. De nye prosaister skriver i blokke eller mikrofortællinger, der kan sammenlignes med reklamen, hvor tiden flyver af sted og er dyr. De forfattere af i dag, der ikke fanger den måde tiden går på, går galt i byen.'

Henrik Fuglsang: 'Det er det ene, prosaens intensivering lige for tiden. Det andet er, at Poesi 93 og 94 fik os til at tage afsæt i poesioplæsningen. Men vi er udmærket klar over, at der ligger et mætningspunkt, hvor folk lige pludselig holder op med at lytte. En tredje grund var simpelt hen lysten til at prøve noget nyt.'

Bogens Verden: Når man overfører en form fra poesioplæsning til prosa, risikerer man så ikke, at prosaen bliver vurderet på poesiens præmisser?
Janus Kodal: 'Det tror jeg ikke. Der har jo altid været en tradition for mundtlige historiefortællere, selv om de tilhører en anden form for litteratur. På en festival som Prosa 95 bliver prosaen snarere oplevet på forfatternes præmisser, ikke mindst fordi vi har at gøre med folk, der er erfarne i en offentlig sammenhæng.'

Bogens Verden: Er oplæsningspublikummet for dødt her i landet?
Janus Kodal: 'Nej, bestemt ikke. Men det er da rigtigt, at der en vis andægtighed over for litteratur, sammenlignet med f.eks. rockkoncerter, hvor man som publikum kan komme i en form for trance sammen med dem, der optræder. Ved poesioplæsning er der snarere tale om en intellektuel beundring eller interesse. Når jeg selv læser op, synes jeg kun det er rart, hvis publikum lever med.'

Henrik Fuglsang: 'Selv om folk, der går til poesioplæsning, ikke hujer og pifter, kan der godt i de store rum opstå en særlig intens stemning, måske en form for taknemmelighed.'

Janus Kodal: 'Det skete i hvert fald nogle gange under Poesi 93, bl.a. når digtere læste op på et sprog, som ikke ret mange blandt publikum forstod. Så lyttede folk efter rytmen og sprogmusikken. Gennadij Ajgi fra Rusland sagde dengang: 'There are two great poetry festivals in the world - one in Rotterdam and one in Copenhagen.' Og det var endda første gang, der blev holdt én i København!'

Bogens Verden: Hang det sammen med rummet I brugte, Glyptotekets store sal?
Janus Kodal: 'Ja, sikkert, men også med den lidt konservative måde, jeg valgte at introducere folk på. Man behøver ikke sige andet end hvad folk hedder, og hvor de kommer fra. Hvor gamle de er, kan alle jo se på dem, og hvad der ellers er brug for af oplysninger, kan stå i et program. Formen skal holde kernen frem og sige HER ER.'

Henrik Fuglsang: 'Desuden skal sammensætningen af digtere lægges bevidst til rette. Stemmerne skal komponeres, der skal være en sammenhæng i følgen af forfattere. Så er det lettere at give forfatter og tekst lov til at stå for sig selv uden at skulle tales ihjel af en subjektiv præsentation.'

Bogens Verden: Hvilke erfaringer gjorde I under Poesi 93 og 94 - positive såvel som negative?
Henrik Fuglsang: 'En både positiv og negativ erfaring ved Poesi 94 lå i fremmødet. Der kunne kun klemmes lidt over 300 ind på Statens Museum for Kunst, hvor betjentene gerne ville beholde det gode forhold til brandmyndigheden og derfor lukkede porten ti minutter før.'

Janus Kodal: 'Egentlig negative erfaringer har vi vel ingen af. Men jeg kunne da godt ønske mig, at forlagene ville udnytte den research, vi foretager, og benytte sig af, at nogen finder frem til uoversatte forfattere af høj kvalitet. I 1993 udkom der i forbindelse med festivalen bøger af tre af forfatterne, nemlig foruden Gennadij Ajgi også amerikanerne Robert Creeley og Michael Palmer. I 1994 blev der ingen bogudgivelser omkring arrangementet. I 1995 har vi kun set en enkelt udgivelse, idet Jens. Chr. Grøndahl har oversat Kjell Askildsens nyeste bog, som midt i oktober udkom på Forlaget Per Kofod. Derudover var der udsigt til en bog af Grace Paley, men to forlag spændte ben for hinanden. Der er også et forlag, der har kigget lidt på Jim Heynens ting, men det er ikke blevet til nogen bog endnu.'

Bogens Verden: Har omtalen af de tidligere arrangementer stået mål med jeres forventninger?
Henrik Fuglsang: 'Ved Poesi 93 var pressen så benovet over, at der kom så mange, at journalister gik rundt og spurgte publikum, om det mon var blevet trendy, at folk igen var begyndt at lede efter en mening med deres liv! Ved Poesi 94 skete der det glædelige, at Neal Ashley Conrad skrev en anmeldelse i Information af arrangementet som oplæsning. Bortset fra det var der ingen deciderede anmeldelser. Det ville ellers være af stor nytte for os som arrangører.'

Bogens Verden: Ser I frem i tiden, til et arrangement i 1996?
Henrik Fuglsang: 'Der kommer i hvert fald en Poesi 96 støttet af midler fra Kulturby 96. Vi vil ved den lejlighed invitere en digter fra hver af de 11 tidligere europæiske kulturbyer, plus én fra Oslo, Stockholm og Helsingfors.'


Tilbage til toppen