Bogens Verden 1995 nr.2
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel
Når man ikke kan finde sit ståsted må man bevæge sig forlæns og baglæns
Et svar til Peter Thielst
Af Jens Estrup, cand. mag.
Det er utroligt, at Peter Thielst igen og igen i sin nidkærhed opsøger nærkamp med alt og alle. Er det hans tilværelses indhold alene at gå efter ubetydelige anledninger til forcerende at lade sin aggressivitet få frit afløb?
Peter Thielst har med uforløst, hengemt og tilbagevirkende kraft faldet over den indledende passage i mit foredrag holdt på Hald Hovedgård i Viborg, hvori det hedder: ... at jeg i lang tid var uvidende om, at Gyldendal netop stod over for at skulle udgive en formidlende bog om Søren Kierkegaard. Min uvidenhed bliver i Peter Thielsts hjerne frit oversat med fatal løgnagtighed. Jeg kunne ikke dy mig for at løfte overbærende på smilebåndet, da jeg læste hans krav om "berigtigelse". Denne trang til at søge "berigtigelse" over for stort set hvert eneste indlæg og anmeldelse, der har været af hans bog i aviser og blade, er måske et symptomatisk udslag af den rådvildhed og tvivl, der fra tid til anden som betændelse må kvæle ham indefra over at have forfattet en anakronistisk tandløs mimrende udlægning af Søren Kierkegaard, hvor man forgæves søger efter engagement og lidenskab, men rastløst må bladre forlæns og baglæns i bogen.
Ved mit foredrag på Hald Hovedgård (som ordret er gengivet i Bogens Verden, nummer 6/1994) var Peter Thielst selv til stede, og har således allerede på daværende tidspunkt hørt ovennævnte sentens. Efter at jeg havde endt mit foredrag, fandt han pudsigt nok, især når man ser på den læserbrevsskribentagtige indignerede ildhu han ellers fremturer med, ikke anledning til at ville indvende noget som helst. I stedet for en direkte konfrontation er det jo også bedre i fedtet forstillelse at holde gode miner til slet spil, og vente til man kan komme hjem og kan skrive i trygge omgivelser. Så kan man jo altid forsøgsvis projicerende udlægge mig som mundlam, hvilket jeg aldrig er, men derimod overrasket over, at Peter Thielst overhovedet gider at skrive om noget, som beror på en misforståelse. Denne misforståelse kunne han have fået vished om, hvis han i stedet for at for(e)stille sig, ærligt og redeligt havde spurgt mig lige ud.
Hvorom alting er: Peter Thielst refererer, at han i en telefonsamtale allerede i foråret 94, skulle have fortalt mig, at han sad og skrev på en bog om Kierkegaard. Det er ganske rigtigt. Men på daværende tidspunkt anede jeg intet om, at hans bog skulle være formidlende (et udtryk, der efter udgivelsen af Thielsts bog er drevet rovdrift på, for at indtægterne kunne modsvare de planlagte udgifter til marketing), eller udgives af Gyldendal. Peter Thielst har jo udgivet flere bøger netop om Kierkegaard, så det tillagde jeg ingen betydning. Lad det også være sagt, at jeg på det tidspunkt og indtil Gyldendals bog faktisk forelå, var så godt som uvidende om, hvem Peter Thielst overhovedet er - det er jeg stadig. Og som jeg også siger i foredraget, var det først henimod slutningen af juli måned 94, at jeg fik at vide, at det skolemateriale, jeg arbejdede på, skulle udgives som bog. Så det var først i august måned, at jeg blev opmærksom på, dels hvor stort anlagt et projekt Gyldendal var ude i, dels at Assistens Kirkegårds Formidlingscenters beslutning om at udgive mit arbejde som bog, kom til at betyde, at min bog udkom først - hvilket de fleste aviser og tidsskrifter angiveligt med Gyldendal i ryggen har valgt at ignorere. Angående din karikerende beskrivelse af min knejsende statur, så "tog det mig ikke en måned!" - jeg fik kun en måned til at gøre bogen færdig i.
Men hellere have noget på hjertet i en måned end at lade alt væsentligt udeblive igennem halvandet år.
Redaktionen betragter hermed debatten som afsluttet.
Tilbage til toppen