Bogens Verden 1994 nr.3


Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel Forrige artikel


Dansk forfatterforening

Forfatterforeningens 100 års jubilæum

Tale ved Mogens Damm



Kære danske forfattere!
Kære Dansk Forfatterforening!

I slutningen af dette årtusind fejrer vi jubilæum for den ene forening og organisation efter den anden, og en simpel rotation af himmellegemerne får os til at vende blikket fremad og bagud på én gang. Hvad nu? Hvad skete?

I dag hylder vi Dansk Forfatterforening ved 100-året. Den forening, som jeg har den ære og glæde at være ny formand for, Danmarks Biblioteksforening fylder næste år 90 år. En naturlig rækkefølge. Forfatterne skulle til først. De er bibliotekernes forudsætning, de biblioteker der som en central opgave har at stille det bedste af den på dansk foreliggende litteratur gratis til rådighed for befolkningen.

Men hvorfor alle disse runde år oven i hinanden? Jo, i virkeligheden fejrer vi enkeltvis og samlet det danske demokrati. Alle jubilarerne er eksempler på, hvordan vi har instrumenteret vores politiske system i sidste halvdel af forrige århundrede og frem.

Karakteristisk for alle disse organiserede bevægelser er fraværet af fanatisme. De er fora for samtale i samfundet. Den gensidige påvirkning er sat i system med den åbenhed, humor og respekt, som demokrati forudsætter. Vi dyrker ikke den organiserede lobbyisme af den dyre professionelle slags, men har en århundredlang sammenkomst om de ting, vi nu engang skal finde ud af at løse i fællesskab.

Sådan vil jeg også gerne se forfatternes og bibliotekernes indbyrdes forhold. Af forfattere som af alle andre kunstnere forventer man det uventede, men foreningsmæssigt er begge parter med til at forvalte og udvikle en kulturel formidlingsopgave og skabe rammer for kunstnerisk udfoldelse.

I den smukke bog, som Lisbeth Worsøe-Schmidt har skrevet i anledning af jubilæet, og som jeg har haft lejlighed til at øje, omtaler hun det første af mange møder mellem forfattere og formidlere om et økonomisk anliggende, nemlig Thit Jensens berømte 5 øres foredrag ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 1918 i Viborg.

Jeg kan supplere lidt vedrørende det møde. Den daværende formand i Danmarks Biblioteksforening mente, at der måtte være flere til at dele udgiften end brugerne og bibliotekerne, og pegede specielt på boghandlerne, hvortil Thit Jensen på stedet udbrød: "Er De tosset mand. Boghandlerne vil kun tjene penge på bøger!" Thit Jensen forventede åbenbart en større idealisme i biblioteksverdenen.

Der gik 28 år, før vi fik den første biblioteksafgift. Den afgiftsmodel, vi har i dag, og som unægtelig på mange måder er problemfyldt, er delvis blevet til i et samarbejde mellem vores to foreninger og er et af mange eksempler på, hvordan vi går sammen om konkrete opgaver.

Siden 1978 har dagens jubilar haft fast sæde i Danmarks Biblioteksforenings styrende organer, og vores foreninger har i godt 10 år dannet ramme om Den Litterære Institution uss (under stadig skælven), et fællesvirke der bl.a. har resulteret i danske klassikerudgivelser og i det store klassikerkatalogprojekt samt i, at vi nu har fået en permanent, kulturministeriel støtte til almenkulturelle tidsskrifter.

Og lige nu arbejder vi sammen om det næste projekt, at gøre Hald Hovedgård til et forfatter- og oversættercenter. Foreningsfællesskabet om sådanne initiativer er i dag mindst lige så vigtig, som det har været gennem alle årene. Hvad der skal klares i denne eller hin situation, skal klares som vi på mange måder har gjort det i hundred år, nemlig ved paradokset: en skov af foreninger og individualister, så langt øjet rækker. Det er derfor, vi har adskillige slags venstremænd, at vi har mere end én slags socialdemokrat, at vi har to forfatterforeninger (det gjorde nu ikke noget, hvis der kun var én) og tre biblioteksforeninger, alt i alt en finurlig demokratiets massebevægelse som mod alle sociologiske love fungerer.

Disse fællesskaber er ikke outdated. Tværtimod. Takket være dem vil vi modstå mediegiganter og bureaukratiske direktivforslag fra EU, så vores forfattere kan skrive de sætninger og ord, man ikke altid forstår ved umiddelbar læsning, men som stimulerer mere end al anden læsning og forhindrer os i statiske livsbetragtninger. Vore foreningsdannelser var oprindeligt nationalt bestemte, men i dag har de i stigende grad intemationale opgaver. Det betyder - i forhold til det mest nærliggende nemlig EU - at de goder, vi har opnået, som f.eks. biblioteksafgift, ophavsretslov og fri og lige adgang til litteraturen via folkebibliotekeme, kan vi kun vedblive at eje, hvis vi dagligt bidrager til deres videreførelse.

Jeg mener, at Dansk Forfatterforening og Danmarks Biblioteksforening har en vigtig fællesopgave her, fordi denne videreførelse af vores frihedsværdier i dag forudsætter en offensiv over for et EU med centralistiske traditioner. Vi skal være brobyggere, men det elsker vi jo også her i landet.

Med disse ord vil jeg lykønske vores uundværlige samarbejdspartner Dansk Forfatterforening med jubilæet og takke danske forfattere for deres enestående bidrag til verdens bedste biblioteksvæsen.


Tilbage til toppen