link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

| Index | -1 | +1 |

Ludvig Holberg (1684-1754), Moralske Tanker (1744), 59

[4,83 s331 En advokat kan rigtig regne den ud]

              Libr. IV. Epigramm. 83. 

     Callet causidicus numerandi qvatuor artes: 
         Litem addit liti, jurgia multiplicat. &c. 

   Den bekiendte Græske Comoedie-Skriver Aristophanes haver giort en Statsmand og en Pølsekræmer til et slags Folk; saasom han holder for, at begges Handteringer bestaaer udi at blande adskillige Ting sammen. Udi Imitation deraf haver den hvervende Officier udi Paarses Historie viset en fuldkommen Overeensstemmelse imellem en Kræmersvend og Soldat, og det med disse Ord:
       I skraber Krukker, vi paa Landet skraber Bønder; 
       Vi slaar paa Trommer, I paa Fade og paa Tønder, 
       Vi begge og Papiir maa bruge: een til Krud 
       Har saadant nødigt, maa Patroner deraf giøre, 
       Som vi til Exercitz maa stedse med os føre. 
       I Kræmerhuse giør. Jeg liden Forskiel seer 
       I vor Profession, eens Dont det moxen er. 
       Eet Handværk man har giort til 2 Professioner. 
       Bild Eder ikkun ind, at, naar I giør Patroner, 
       At de af Stivels er, saa har i Konsten fat; 
       Og saa paa eengang er I Kræmer og Soldat &c. 

   Dette fører Hververen end vidtløftigere ud, for at vise, at en Soldat og Kræmersvend differere ikkun i dette blotte Navn.
   Udi dette Epigramma vises, hvilken Overeensstemmelse der er imellem en Advocat og en Regnemester, saasom begges Embeder bestaaer udi at addere, subtrahere, multiplicere og dividere. Dette er Grunden udi Regnekonsten, er ogsaa Grunden udi en Procurators Videnskab.
   Additio, som er den første Species udi Regnekonsten, er ikke mindre fornøden at vide for en Procurator end for en Regnemester. En Regnemester veed at legge Tall til Tall, faaer sin Summa Lateris udi Indtægter og Udgifter, og derved legger Grundvold til sine Ballance Regninger. En Procurator legger Dag til Dag, Stævning til Stævning, Indleg til Indleg, og ved at svare, replicere, duplicere, forvandler et Ark Papiir til et Riis, og derved legger Grundvold til de Regninger, som insinueres hans Principal til Beviis paa hvad han haver til gode. Thi derudi bestaaer Kunsten, ved een Tingdags Addition til en anden at giøre en Uge til en Maaned, og en Maaned til et Aar, og det saa tydeligen, at Principalen ingen errorem calculi derudi kand finde; thi det heeder: saa mange Dage, à Dagen saa meget, ergo Summa Summarum denne.
   Subtractio, som er den anden Species, kommer ogsaa en Procurator fortreffeligen til pas. Man seer den ogsaa med Nytte dagligen at bruges: thi der ere faa Sager som vindes, hvoraf en habile Procurator jo veed per Subtractionem at tilveje bringe sig en Broderlod, og det ved liqvide Regninger, hvorudi ingen Annotationer kand giøres; thi det heder: den Sum Contraparten betaler, beløber sig med Capital og Rente til 100 Pund; derfra subtraheres 60, som gaaer til Salarium, bliver saa udi behold 40 Pund, som Principalen tilstilles. Man seer heraf hvor fornøden denne anden Species udi Regnekonsten er for en Procurator; thi det er per artem subtrahendi, at han stedse finder sin Regning, og aldrig kommer til kort, hvordan end Sagen falder ud.
   Multiplicatio eller den 3die Species er et Videnskab af ikke mindre Importance; og ingen kand siges ret at forstaae sit Embede, med mindre han er vel dreven derudi: thi den holdes for en slet Procurator, der bringer een Sag til Tinge, og gaaer ikke med tvende derfra tilbage. Det er ved saadan Multiplicatio, at det juridiske Studium besynderligen forfremmes, og en ærlig Mands Næring, som ellers kunde ophøre, stedse holdes ved lige. Den Dag i Dag er ikke nok, en fornuftig Mand maa ogsaa see til, at der kand fortienes noget i Morgen. Jeg haver kiendt en Mand, der per artem multiplicandi, eller ved at multiplicere Sagerne, magede det saa, at de ikke alleene holdte ham ud hans Livs-Tiid, men end ogsaa gav sin Dotter, som var forlovet med en Advocat til Medgift 3 Kurve fulde af gode og vel funderede Processer; saa at han med en vis Philosopho kunde sige: sevi arbores, qvæ aliis profuerunt, det er: jeg haver plantet Træer, som andre have Nytte af. Saadant kaldes at Arbeide ikke alleene for sig selv, men end og for Posteriteten. Hvad nytter det juridiske Studii Theorie, naar man ikke forstaaer at føre det til bestandig Praxin.
   Divisio, som er den 4de Species, kroner Verket, og er af allerstørst Vigtighed: ja den er det kraftigste Middel til at hindre Barbaries og det juridiske Studii Undergang, som adskillige synes at arbeide paa. Thi der findes visse skadelige Mennesker, der stræbe at qvæle en Sag i sin Fødsel og at forlige Parterne, hvilket de ansee som en Merite. Dette veed en habile Procurator per Artem dividendi fortreffeligen at forekomme, ved at sette Mod udi Parterne, og ved at opmuntre dem ikke at lade deres Ret falde. Saaledes tilveje bringes tvende Herligheder: 1.) kommer den juridiske Republiqve i Activitet; 2.) nyder enhver den Ret, som han tilkommer (jus suum cuiqve tribuitur). Vel sige nogle, at de fleste vinde en Sag, saaledes, at all Profiten gaaer til Advocaten. Men de, som saaledes raisonnere, røbe ikkun deres Uforstandighed. Mon den Ære at vinde er ikke Fordeel nok? man seer jo ofte heele Nationer i ingen Henseende til Fordeel, men af pure honete Ambition at føre Krige, og Te Deum at synges over en Sejer, som i det øvrige ingen anden Nytte fører med sig. Vil man laste Advocater, fordi de hindre Forliig og opmuntre Folk til at forsvare deres retfærdige Sag, saa maa man ogsaa laste Generaler, der opmuntre Soldater til Striid. Divisio er derfor en Advocats Hoved-Qvalitet, saavel i Henseende til oven anførte Herligheder, som i Henseende til hans egen Nærings Befodring. Det heeder: divide & impera. Og bør det være enhver ærlig Procurators Symbolum.
   Man seer heraf, af hvilken Importance Regnekonsten er for en Advocat, og at det er paa de 4re Species i Arithmetica hans Embede grunder sig. Derved befodres Videnskabe, derved befodres got Folks Ære, og derved befodres ogsaa Advocatens Næring saaledes, at han settes udi Stand ærligen og reputerligen at forsørge Kone og Børn. Vil han gaae videre frem i Konsten, og tage fat paa Algebra, saa kand han ikke alleene fødes, men end og giødes: thi man haver Exempel paa juridiske Algebrister, som haver efterladt sig stor Riigdom. Men de fleste gode Mænd lade sig nøje med deres daglige Brød, og derfore indskrænke deres Studium til de 4re Species; hvilket er alt nok, saasom man seer tilstrekkelige Frugter deraf. (a)
(a) Udi denne Materie maa giøres Exception, som udi den foregaaende, saasom der ere fundne og endnu findes retsindige Advocater, der heller søge at forlige end at multiplicere Sager. Sigtes derfore alleene paa Rabulister.

   Man seer heraf, hvilken Overeensstemmelse der er imellem en Advocat og en Regnemester, og at begge have et Studium, item at de, der docere offentligen in jure, gaae ikke ret til Verks, i det de forklare for den juridiske Ungdom Grotium, Pufendorf, Institutiones, Pandectas og andre deslige tørre og ufrugtbare Præcepta, og derimod intet røre om det, som er Grundvolden til det juridiske Studium, nemlig den ædle Regnekonst, hvoraf man i Fremtiden alleene høster Frugt. Men dette er ikke den eeneste Ting ved publiqve Information, som behøver Reformation. Man seer Ungdommen overalt at oplæres udi de Ting, som udi den mandlige Alder lidet eller intet kommer til pas, saa at man haver Aarsag at sukke med Poeten:
           Nec frugem segetes præbent, nec pabula terræ. 

Ludvig Holberg Homepage
[Hjem] [English] [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]
© Det Kongelige Bibliotek