Ludvig Holberg: Moralske Tanker (1744), 36

link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

Ludvig Holberg (1684-1754), Moralske Tanker (1744), 36

[2,97 s225 Min mave tyranniserer mig]

           Libr. II. Epigramm. 97. 

       Servus ab ingenuo non valde distat, Anilo: 
            Estqve suo Domino subditus omnis homo. 

                     Til * *

Jeg haver viset ved adskillige Lejligheder, min kiære Anilo, at de menneskelige Vilkor ere ikke saa u-lige, som de holdes for at være. En Tieners Tilstand differerer fra en Herres fast ikke uden i den pure Titul. Thi et hvert Menneske er et slags Herredom underkastet. Een domineres af Frygt, en anden af Ærgierighed; een udaf Vrede, en anden af Elskov; een udaf Gierighed, en anden af Vellyst: saa at enhver Herre haver en Herre over sig igien. Foruden disse og andre Affecter, som holde Mennesket udi bestandig Slaverie, plages det af Sygdomme, som paaføre ikke mindre Trældom. Jeg erindrer mig, at du engang prisede mig lykkelig, efterdi jeg i visse Maader var min egen Herre, saavel uden for, som inden for mit Huus. Jeg merkede, at du derved vilde give tilkiende en Huus-Sorg, hvormed du selv plagedes, og som jeg var fri for. Jeg bekiender vel, at en myndig Hustrue er et fortredeligt Meuble udi et Huus, og at jeg derudi er lykkeligere end du est. Men mon jeg derfor er min egen Herre? mon der er ikke meer end een slags Huusplage til? Jeg haver en daglig Hofmesterinde, som dominerer stærkere end 10 Xantippæ eller myndige Qvinder. Jeg haver en Mave der holder mig udi bestandig Trældom, der foreskriver mig de haardeste Love, ja byder at hade mig selv. Eget-Had er Indholden af min Maves Lovbog, som ellers bestaaer udaf mange Capitler og Paragraphis, alle haarde og utaalelige. Jeg befales dagligen at renoncere paa min Appetit, og intet at æde uden hvad jeg finder naturlig Afsmag udi. Sukker, Frugt, Viin, Melk og utallige andre velsmagende Ting ere mig forbudne, som contrabande Vahrer. Hvad som mig alleene tillades er Vand og Brød, samt alt hvad der er bittert; og maa end det samme uddeeles udi smaa Portioner. Jeg tager undertiden Mod og Hierte til mig, og søger at afkaste Aaget: men den truer strax at skikke mig Feber, Coliqve, Obstruction, Dysenterie og andre Fiender paa Halsen; og, naar jeg fremturer udi mit Forset, skrider den til Execution, hvorudover jeg maa beqvemme mig til de haardeste Forliig, og overgive mig paa Naade og U-naade. Det gaaer mig da ey anderledes end alle overvundne Rebeller, hvilke efter giort Opstand underkastes haardere Love end de forrige. Thi, i steden for at visse gode Ting tilforn bleve mig negtede, nægtes mig da alting. Naar jeg da spørger min Hofmesterinde, om jeg maa drikke et Glas Vin, svarer den ney: thi den hidser. Naar jeg spørger om Øl, faaer jeg samme Svar; thi det foraarsager Galde. Beder jeg om en Havre-Suppe, som tilforn haver været tilladt, heeder det, at den slimer. Beder jeg om Rug-Brød, siges der, at det foraarsager Syrlighed: og forlanger jeg Hveede-Brød, foregives, at det stopper. Siger jeg: hvad skal jeg da nyde for at holde Livet ved lige? svarer min Hofmesterinde, at hun ikke er bered paa hvad hun vil tillade mig. Og spørger jeg endeligen, om jeg skal faste, svarer hun, at det er ey heller tienligt. Hvilket Herredom kand være strængere, og tillige med meere Bizarre? jeg maa ikke æde, jeg maa ey heller faste. Jeg maa ikke vaage, jeg maa ey heller sove. Jeg maa ikke arbeide, ey heller være ørkesløs. Enhver maa tilstaae, at den er i en beklagelig Situation, som staaer ikke alleene under et strængt men end ogsaa under et selsomt Herskab, som intet kand giøres til Maade. Der er saaledes en bestandig Kriig imellem min Appetit og min Mave, om det ellers kand kaldes en Kriig, hvor en altid slaaer, og en anden altid faaer Hug:

     
      - - Ubi tu pulsas, ego vapulo tantum.

Det kand rettere kaldes et Fiendskab, saadant som er imellem strænge Herrer og Tienere, og hvorved de sidste intet vinder uden at giøre deres Vilkor haardere. Man haver havt Exempel paa, at Lemmerne associerede sig engang sammen og erklærede Maven Kriig; men Krigen faldt, som bekiendt er, u-lykkelig ud for de første, saa at de efter en kort Modstand maatte give sig paa Naade og U-naade. Dette Exempel og mit eget holde mig stedse udi en slavisk Lydighed, saa at jeg hader, men tilligemed frygter, ligesom alle de Undersaatter der ere under et haart Aag. Naar du dette overveyer, vil de Tanker, som du haver om min Lyksalighed, forsvinde. Ingen føler Smerten, uden den, som Skoen trykker. Enhver holder sin Incommoditet for den største, efterdi han ikke haver følet en andens. Jeg kand nok forestille mig, at det er et Kaars at have en myndig Kone. Men jeg er altid bereed til at giøre Mageskifte, hvis du vil give mig din Kone, og tage min Mave til dig igien.

Ludvig Holberg Homepage