Ludvig Holberg: Moralske Tanker (1744), 14

link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

Ludvig Holberg (1684-1754), Moralske Tanker (1744), 14

[1,107 s96 Folks evner vurderes bedst af deres omgivelser]

              Libr. I. Epigramm. 107. 

        Prudenter vivis, nos vivimus, Afer, honestè, 
            Te procerum studium, nos populiqvé tenet. 
        Virtutisqvé tuæ fructus sunt præmia honores, 
            Nostræ at Virtutis plebis inanis amor. 

                       Til * *

   Mange øve Dyder udi lige Grad, men blive u-lige derfor berømmet: ligesom mange giøre lige Arbeide, men nyde u-lige Belønning. Een lader fremskinne faa Dyder, men kommer i stor Anseelse, efterdi han øver dem paa visse Steder og iblant visse Folk, der med Succes kand udbrede dem. En anden derimod øver større Dyder, men lidet eller intet bliver anseet, efterdi han øver dem paa u-frugtbare Steder og blant Almue, saa at den Reputation, han derved erhverver, bliver indskrænket udi det District eller udi den Gade, hvor han boer, og kommer ikke videre. Jeg haver kiendt en Embedsmand, der udi alle store Stæder var afmalet med den hæsligste Farve, men udi det District, hvor han boede, var inderligen elsket af den heele Almue, og anseet, som en dydig og duelig Mand. Da jeg forundrede mig derover, og spurte om Aarsag dertil, svarede han: Bønder og fattige Folk, som ere mig bevaagne, føre ingen Correspondence eller Brevevexling med de store Stæder, hvorudover mit Navn og Rygte kommer ikke uden for Amtet eller Herredet. Nogle fornemme Mænd derimod, mod hvilke jeg beskytter Almuen, og som derudover blive mig ugunstige, correspondere alleene med Hoved-Staden, saa at det er ingen Under, at jeg der passerer for en ond Mand. Jeg haver lagt denne brave og retsindige Mands Ord paa Hiertet, og merket, at mange andre, som have fuldt hans Fodspor, have haft samme Skiebne; ligesom jeg haver merket, at Folk, der have været desterede og forhadte af den heele Almue udi det District, hvor de have opholdet sig, have udi Hoved-Staden været anseede, som Lysets Engle. Det er derfor en u-feilbar Regel, at, hvo der vil erhverve sig Navn og Berømmelse i Verden, maa arbeide paa, at hans Dyder og gode Gierninger flyde igiennem visse Canaler, der lede dem til rette Steder, hvor Frugter deraf høstes. Thi en eeneste anseelig Mands Venskab virker ofte meer end en talriig Almues. Det er her ikke anderledes, end udi Skakspill, hvor en Springer eller et Castel er af større importance og Styrke, end alle Bønder i Spillet. Man seer og Verdens Børn at tage dette nøje udi agt, og at de befinde sig ikke ilde derved. Naar jeg haver Borgemester og Raad til Venner, sagde en vis Byefoged, saa blæser jeg af det heele Borgerskab; og tog han derudi ikke feil: thi, saasom Borgemester og Raad alleene corresponderede med de høje Collegier, saa vidste ingen at sige uden alt got med ham. Herpaa grunder sig det bekiendte Munke-Ordsprog: Fac officium taliter qvaliter, & sta bene cum Domino Priore. Det er: Forret dit Embede løsligen, men hold Venskab med Abbeden udi Klosteret. Man seer herud af, at det Navn og Rygte, som mange have erhvervet sig paa somme Steder, er ikke at forlade sig paa, ligesom man ikke kand forlade sig paa de daglige publiqve Tidender, der kommer fra langt bortliggende Steder, og gaae igiennem visse Hænder, hvor de blive forfalskede, saa at en Forliis ofte bliver paa Vejen forvandlet til en Sejer, og en Skermytzel til en Hoved-Trefning. Vil man erkyndige sig om en Mands Forhold, maa man begive sig paa det Sted, hvor han boer, og indhente en tilforladelig Beretning, ikke hos Stedets Øvrighed, men hos hans Medborgere, blant hvilke han haver levet udi sit Naturel og uden Maske. Derfore seer man adskillige Regentere at have forklædet sig blant Almuen, for derved at erhverve sig en oprigtig og fuldkommen Kundskab om Ting og Personer. Det er blant Personens Ligemænd man bliver ret erkyndiget om Personens Characteer: Øvrigheds Personer kiende ham ikke uden af Rygte, hvilket bliver dem tilbragt enten af interesserede eller u-vidende Mænds Beretninger; eller de bedrages af Personens udvortes Anseelse og forstilte Væsen, og tage ham for andet end han er. Thi enhver Client eller Sollicitant er dydig og skikkelig udi Patronens og Beforderens Nærværelse: ligesom enhver Frier udi hans Frierie-Dage med Fliid skiuler sin Feil; og en Jomfrue, som vil giftes, er uden Lyde.
   Jeg holder denne Erindring for den vigtigste, som kand gives Øvrigheds Personer og Sollicitanters Befordere. Thi daglig Erfarenhed viser, hvor merkeligen man bliver bedragen af de Vidnesbyrd, som indhentes af visse Folk, der alleene autoriseres til at give Vidnesbyrd om Personernes Dyd og Duelighed, og at ingen sikker og tilforladelig Kundskab kand faaes, uden hos dem, blant hvilke Personen lever uden Maske.
   Men denne Regel tages lidt eller intet udi agt, hvorudover man seer Folk uden skye at bedrive Misgierninger og øve U-dyder blant meenige Mand, saasom de ere forvissede om, at ingen Hinder kand giøres udi deres Forfremmelse, naar de ikkun erhverve deres Venskab, der correspondere med højere Øvrighed og alleene ere autoriserede til at give Skudsmaal.
   Hvis derfore, kiære Ven! du tænker, at erhverve dig et stort Navn i Verden, og agter at blive til noget, da følg oven anførte Munke-Regel, hold Venskab med Abeden, og lad dine Medbrødre sige om dig, hvad dem lyster: Hvis du vil med Honneur udstaae et Examen, da læs ikkun maadelig, men insinueer dig med Fliid hos Examinatores: Hvis du vil være Magister og Doctor, da studeer paa at vinde Decanum, og hvis du vil have dine Skrifter saalte, da skriv, hvad dig lyster, men holdt Venskab med dem, som ere autoriserede til at censurere Bøger; thi deres Skudsmaal og Censure beskytter dig mod alle andres Critiqve. Hvis nogen vil tvivle om din Lærdom, da produceer din Attestatz; hvis nogen vil criticere din Graduation, da viis, at du est legitime creered; og hvis Folk vil vrage dine Skrifter, da leg dem en Journal for Næsen, hvorudi du opløftes til Skyerne. Dette vidste en vis Officier fordum at føre sig til Nytte, hvorudover, saa ofte nogen ville tvivle om hans Bravoure, pleyede han at sige: Hvad Mand jeg er, kand man see udi den - - Tome af de politiske Journaler.
   Men, som intet moralsk Axioma er saa klart, at jo derimod kand giøres Indvendinger: saa kand herimod siges, at en eller to fornuftige Mænds Vidnesbyrd ere ofte tilforladeligere end en heel Almues, hvilken ofte af Vildfarelse confunderer Dyder med Lyder, og giør de groveste Laster til heroiske Gierninger. Dertil kand svares, at man ikke kand forlade sig paa Almuens Skiønsomhed, men paa dens historiske Beretninger, og eftersee hvorpaa de grundes, hvoraf man selv maa formere sig Domme. Naar Almuen for Exempel giver en Skudsmaal af en dydig Mand, maa jeg dermed ikke lade mig nøje, men videre efterforske hans Forhold, for at høre, om Dommen er vel eller ilde grundet. Saaledes, naar jeg hører et Borgerskab at berømme sin Øvrighed, eller Bønder velsigne sin Siælesørger, maa jeg videre efterforske Aarsagen; og, naar jeg merker, Øvrighedens Berømmelse grunder sig paa Efterladenhed, som confunderes med Fromhed, og Præstens paa en u-anstændig Familiaritet ved at bivaane alle Bonde-Bryllupper, Barseler og Gilder, hvilket ofte confunderes med en Christelig Ydmyghed, saa haver jeg en fuldkommen Beretning; men af deslige Præmissis formerer jeg en langt anden Conclusion.
   Paa andre faa Mænds Vidnesbyrd, skiøndt de ere autoriserede til at give Vidnesbyrd, kand den høyere Øvrighed derimod ikke tilforladeligen grunde nogen Dom, saasom Underretningen kand komme fra Embedsmænd, der enten af U-videnhed eller Interesse give falske Portraits. Thi mangen Fiscal giver Attest om en Mands Ærlighed, efterdi han haver deelt det u-retfærdige Mammon med ham, og mangen fornemme Huusfader giver skriftlig Vidnesbyrd om sin Piges Kydskhed, efterdi han selv haver nydet utilladelig Faveur af hende. Og andre lade sig bedrage af Folks Exterieur og Ansigter, efterdi de ikke see dem, uden naar de ere masquerede.
   Det staaer derfore fast, at hvo der vil have en tilforladelig Kundskab om en Mands Forhold, maa eftersøge den blant hans Ligemænd, saasom andre Vidnesbyrd formedelst ovenanførte Aarsager ere svage og suspecte; og, som denne Regel sielden tages i agt, bliver jeg ved min forige Erindring, og siger, at hvis du agter at erhverve dig Navn og Anseelse, da holdt Venskab med de Store; hvis du derimod vil lade dig nøye med en god Samvittighed, da giør vel mod Almuen.

Ludvig Holberg Homepage