hør Monsieur. Er I ikke Erich Madsens Bogholders Søn.
LEANDER.
Forlad mig det kiære Sviger-Far. Jeg heeder Leander og er Hr. Jeronimi Søn.
VIELG.
Hør Seign. Jonas Corfitzen. Er det ikke jer Fetter.
OLDFUX.
Forlad mig det min Herre. Jeg heeder Oldfux og er en bekiendt Pudsenmaker her i Staden til tieniste.
VIELG.
Jeg spør jer nok engang Monsieur. Er I ikke Bedemand her i Byen.
ERICH MADS.
Og jeg svarer jer nok engang for alle, at jeg er Erich Madsen Bogholder.
VIELG.
Og I Unge Person, som har faaet min Huusholderske er I ikke en Bedemand og en Bedemands Søn.
PEDER.
Jeg er Peder Bogholder, som har faaet hans Datter.
VIELG.
I er gal, der staaer jo Peder Bogholder.
LEANDER.
Ney Herre! jeg heeder Leander.
VIELG.
Ach! Himmel! hvad er dog dette. Enten er jeg gal eller I galne, eller Ovidii Metamorphosis er kommen i vore Tider. Hør min Datter est du ikke min Datter?
LEONORE.
Jo jeg er hierte Papa!
VIELG.
Og I Magdelone! er I ikke Magdelone?
MAGD.
Jo Herre!
VIELG.
Og du min Datter est du ikke gift med Peder Erichsen Bogholder.
LEONORE.
Forlad mig hierte Papa! jeg er gift med Leander Jeronimi Søn.
VIELG.
A - - - - og I Magdelone! Er det ikke en Bedemand, I har faaet.
MAGD.
Forlad mig Herre! det er en Bogholder.
(Vielgeschrei sætter sig ned paa en Stoel og grunder)
ERICH MADSEN (til Leonard.)
Min Herre! hans gode Broder er kommen reent fra Forstanden. Vi maa have Bud efter en Doctor; thi han kiender jo ikke en af os igien.
LEONARD.
Jeg har staaet gandske fortabt og hørt paa alt dette. Jeg troer ikke andet end her er spillet nogen hocus pocus.
VIELGESCHREI. (springende op af Stoelen.)
Jeg er Alexander Magnus og I andre ere alle Slyngle, som skal døe for min Haand.
(Tar Stoelen i Haanden og jager iblant dem, Leonard fatter ham om Livet og sætter ham.)
LEONARD.
Min hierte Broder kiender I mig ikke?
VIELG.
Ach! ach! ach! Jeg var gandske fra mig selv over disse Historier I er min Broder Leonard.
LEONARD.
Giv jer tilfreds min hierte Broder! lader os examinere Sagen med Kaaldsindighed; thi her er vist nok spillet Intriguer. Hør min kiære Leonora! Jeg kand merke, at jer Far har villet gifte jer til en mod jer Villie, og I derfore har brugt List for at undgaae saadant Giftermaal.
LEONORA (paa knæ.)
Ach! min allerkiereste Far. Jeg beder med grædende Taare om Forladelse. Kierlighed til Monsieur Leander paa en side og Desperation paa den anden har forførdt mig til at gribe til disse ulovlige Midler.
LEANDER (ogsaa paa Knæ.)
Gunstige Hr. Svigerfar. Jeg er den Person, som han i maares visede saa haanlig bort. Jeg har stillet mig an, som jeg var Peder Erichsen Bogholder for, under det Navn at nyde den Skat, som jeg ellers ikke kunde blive mægtig.
PERNILLE (ogsaa paa Knæe.)
Gunstige Herre! Jeg er Capitain for dette hele Compagnie af Intriguer. Jeg har opspundet alle disse Listigheder, ikke for at bespotte min Herre, men for at redde jer kiære Datter, hvilken af Fortvilelse havde taget Livet af sig selv, hvis hun havde blevet tvunget at tage denne Bogholder.
OLDFUX (ogsaa paa Knæe.)
Gunstige Herre! jeg er Oldfux en vel-studeret vandrende Ridder. Det var mig, som agerede Advocat og Skriver i Eftermiddag, for at hindre Herren, at han ikke fik Leylighed at tale med Peder Erichsen, da han kom at frie til Magdelone, som man bildte ham ind var Herrens Daatter.
VIELGESCHREY.
Ach! Monfrere! dette maae jeg hevne, om det skal koste mit Liv.
LEONARD.
Monfrere! Jeg kand forsikre, at dersom de havde taget mig udi Ledtog med, havde jeg u-anseet dend Estime jeg har for min Broer, ladet mig ogsaa bruge dertil. I maa forlade disse unge Mennisker, og ansee disse Intriguer, som Kierligheds- og Fortvilelses-Virkninger. Kierlighed er saadan sterk Passion, at man overtræder alle Grendser for at nyde det, som man inderlig attraaer. Hvad har I ellers at sige paa dette Parti? Er det ikke ti gange bedre og reputerligere end det andet? Er det ikke en skikkelig, fornem og riig Person.
VIELGESCHR.
Men Monsieur! han forstaaer ikke sit Bogholderie. Jeg vil have en Svigersøn, som var færdig derudi, og kunde gaae mig til Haande i mine besværlige Forretninger.
LEONARD.
Hør Monfrere! Vil I lyde mit Raad, saa skaf først alle jere Skriver-Karle af, gak ud og besøg gode Venner om Aftenen, sov jer Middags-Søvn, og bild jer ind, at I har intet at forrette, og see saa til, om der ikke skal blive meere bestilt udi Huuset.
VIELGESCHR.
Ey Monfrere før ikke saadan Snak. Ingen veed, hvordan Skoen trykker, uden den, som har den paa Foden.
LEANDER.
Ach! min hierte Sviger-far! dersom han vilde lade sin Vrede fare, forsikrer og lover jeg at legge ald min Tid an paa at regne og skrive, for at gaae ham til Haande udi hans Forretninger.
PERNILLE.
Ja det vil jeg cavere for, at han giør Herre!
VIELGESCHR.
Ja, du din Laptaske! Du skal betale mig Leegen.
PERNILLE.
Hvis jeg ikke havde havt Estime for Herrens Huus, saa havde jeg ladet alting gaae sin gang. Men som jeg ikke kunde taale at see Herren prostitueres, og Jomfruen bragt til Fortvilelse ved saadant Parti, har jeg grebet til dette Middel.
LEONARD.
Det er sant, som hun siger; thi hvorfor skulde hun sætte sig udi saadan Fare, uden Nidkierhed havde drevet hende dertil.
VIELGESCHR.
Lover I mig da Monsieur at legge jer efter Bogholderiet.
LEANDER.
Ja jeg svær kiære Svigerfar dertil.
VIELG.
Hvad raader I mig da at giøre Monfrere!
LEONARD.
Jeg raader og beder for ald den broderlig Kierlighed, der er imellem os, at I forlader dem det alle; thi Contracten er alt sluttet, som ikke kand ophæves.
VIELGESCHR.
Saa blir det vist Monsieur, at I vil legge jer efter Bogholderiet.
LEANDER.
Ja jeg svær kiære Svigerfar dertil.
VIELGESCHR.
Saa vil jeg da kalde jer Svigersøn, og forlade alle de, andre, hvad de har giort mig imod. Staaer kun op igien.
(De reyser sig alle.)
VIELGESCHR.
Min Hr. Erik Madsen. I seer hvordan er tilgaaet. Jeg havde tænkt at give min Datter til hans Søn, men disse forliebte Personer har spillet ham i Huusholderskens Hænder. Hun er ellers et skikkeligt Menniske, er kommen af got Folk, og ikke over sine 40 Aar, saa der kand være Forhaabning, at hun kand fortplante Bogholderiet.
ERICH MADSEN.
I maae selv beholde jer Huusholderske. Det I faaer en Ulykke. Hun skal aldrig blive min Sviger-Daatter.
VIELGESCHR.
Det maae I trækkes om.
ERICH MADS.
Jeg skal lade jer stevne.
VIELGESCHR.
I maa stevne min Piige, og den Karl, som har smedet paa det Ægteskab; thi jeg kand giøre min Eed paa, at det er mig u-afvidende.
ERICH MADS.
Ach jeg elendige Mand.
PEDER.
Ach jeg fattige Per Erichsen!
MAGDELONE.
Ach min Engel! vær ikke vred.
PEDER.
Ey gak til Bloksbierg.
MAGDELONE.
Jeg har 3000 Rixdlr. paa Rente, som jeg har lagt mig til gode udi Herrens Tieniste. Hans Datter faaer ikke saa meget til Medgift
PEDER.
Jeg kommer da til at skikke mig derudi, Papa!
ERICH MADSEN.
Giør hvad du vil. Kom lad os gaae hiem uden at tage Afskeed med de Bedragere.
VIELG.
Hans Tiener Hr. Bogholder. Jeg vil recommendere min Svigersøn til hans Information.
ERICH MADSEN.
I maa recommendere Fanden.
LEANDER.
Adieu Hr. Bogholder.
OLDFUX.
Hans Tienere, Peder Erichsen! jeg ønsker til Lykke.
PERNILLE.
Adieu Hr. Bogholder, prosit die Malzeit.
PEDER.
Adieu! I Slyngle tilsammen.
LEONARD (til Spectatores.)
Af dette korte Skue-Spil
See til at du kand lære,
At der vil meer end stoyen til
For flittig at passere;
Thi seer man en at spilde Tid
Ved Søvn og gode Dage,
Saa een ved alt for megen Fliid
Sig sætter og tilbage.
En løber slider et par Skoe,
For ringe Ting at vinde,
Han baadet meere, hvis i Roe
Bag Ovnen han sad inde;
Thi som det stundom farligt er
At være alt for vittig,
Saa mangen ødelagt man seer
For han er alt for flittig,
For han af lutter Hurtighed
Frem og tilbage løber.
En bygger for at rive ned,
En støber og omstøber.
Den Stundesløses Characteer,
Saa vit jeg kand besinde,
Jeg veed ey i Comoedier
Om man skal kunde finde.
Jeg bryder Iis her samt i meer,
Mig underkaster Dommen,
At intet udi Verden er
Den første gang fuldkommen.
FINIS.
Ludvig Holberg Homepage
[Hjem]
[English]
[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]
© Det Kongelige Bibliotek
