link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

L. Holberg: Jeppe paa Bierget (1723), Act. III

| Index | -1 | +1 |
Act. III.
Sc. 1.
(Jeppe kommer fra Haven med sin Suite, og et lidet Bord er decket.)

JEPPE.
Ha ha, jeg seer Bordet er alt decket.

CAMMER-TIENNEREN.
Ja alting er færdig, naar Eders Naade behager at sætte sig ned.
(Jeppe sætter sig ned. De andre staaer bag ved Stolen og leer af hans
U-noder, naar hand griber med alle 5 Finger udi Fadet, ræber over
Bordet. Snyder sig med Fingerne og smør det paa Klæderne.)

CAMMER-TIENNER.
Vil Herren befale hvad Viin ham lyster.

JEPPE.
I veed jo vel selv, hvad Viin jeg plejer dricke om Morgenen.

CAMMER-TIENNEREN.
Der er Rhinsk Viin, som Herren plejer heldst at dricke. Dersom den icke smager Herren, kand hand faa strax anden.

JEPPE.
Den er noget for suurt. I maa komme noget Miød deri, saa blir den god; thi jeg er meget for sødt.

CAMMER-TIENNEREN.
Her er Canari Sæk, om Herren vil smage den.

JEPPE.
Det er en god Viin: Skraaler alle.
(Hver gang hand dricker, blæses i Trompetter.)
Hej pass op Karle, nok et Glas Viin af Carnalie Sæk, forstaar I vel? Hvor har du faaet den Ring, som du bær paa Fingrene?

SECRETEREN.
Den har Herren selv givet mig.

JEPPE.
Det kand jeg icke erindre, giv mig den tilbage, jeg maa have giordt det i Druckenskab. Man gier jo icke saadane Ringe bort. Jeg vil eftersee siden, hvad andre Sager, I har faaet. Tiennere skal icke have meere end Kost og Løn, jeg kand sværge paa, at jeg icke erindrer at have foræret jer noget i Særdeleshed; thi, hvorfor skulde jeg giøre det? den Ring er jo over 10 Rdr. værdt, nej! nej! I gode Karle icke saa icke saa. I maa icke betiene jer af jer Herskabs Skrøbelighed og Druckenskab. Naar jeg er drucken, saa er jeg færdig at give mine Buxer bort; men naar jeg har sovet Rusen ud, tar jeg mine Foræringer tilbage. Jeg fik ellers en Ulycke af min Hustrue Nille. Dog hvad siger jeg? nu falder jeg i forrige galne Tancker igien, og kommer icke ihu, hvem jeg er, giv mig nok et Glas Carnali Sæk. Samme Skaal!
(Trompeterne blæser igien.)
Gir agt paa, hvad jeg siger, Karle! det maa tiene jer til Underretning herefter, at naar jeg giver noget bort om Aftenen i Druckenskab, maa I levere det tilbage om Morgenen igien. Naar Tiennere faar mere end de kand æde op, blir de storagtig og kaster paa Nacken af Herskabet. Hvormeget er din Løn?

SECRETEREN.
Herren har stedse givet mig 200 Rdr. om Aaret.

JEPPE.
Du skal have Dievelen icke 200 Rdr. herefter, hvad Gavn giør du for 200 Rdr. Jeg maa selv slæbe som et Beest, og staa paa Laden fra Morgenen til Aftenen, og kand neppe - See! nu kommer de forbandede Bonde-Griller igien. Giv mig nok et Glas Viin.
(Hand dricker igien og Trompetterne blæser.)

200 Rigsdaler, det er jo at flaae Huden af sit Herskab. Hør! veed I hvad I gode Karle. Naar jeg har spiset, har jeg i Sinde at henge op hver anden her paa Gaarden. I skal vide, at jeg icke er at skiemte med udi Penge Sager.

CAMMER-TIENNEREN.
Vi vil give tilbage alt, hvad vi har oppebaaret af Eders Naade.

JEPPE.
Ja, ja! Eders Naade! Eders Naade! Complementer og Baslementer har vi got Kiøb paa i disse Tider. I vil stryge mig om Munden med Eders Naade, indtil I faar alle Pengene bort, og I blir mine Naader igien. Munden siger nok Eders Naade, men Hiertet Eders Nar. I taler icke hvad I meener Karle. I Betientere ere ligesom Abner, der kom og hilsede Roland sigende: Hil være dig min Broder, og med det samme sticker ham Dolken i Hiertet. Troe mig, at Jeppe er ingen Nar.
(De falder alle paa Knæ og beder om Naade.)

JEPPE.
Staar kun op igien Karle, til jeg har spiset, siden vil jeg see efter, hvor det henger sammen, hvilke, som har fortient at henges eller ej. Nu vil jeg holde mig lystig.
Sc. 2.

Jeppe. Cammer-Tienneren. Rifogden. Secreteren.

JEPPE.
Hvor er min Rifogd?

CAMMER-TIENNEREN.
Hand er her uden for.

JEPPE.
Lad ham strax komme ind.
(Rifogden kommer ind udi en Sølvknappet-Kiole med Geheng om Livet.)
Har Eders Naade noget at befale?

JEPPE.
Intet uden at du skal henges.

RIFOGDEN.
Jeg har jo intet ondt giordt? Eders Naade! hvorfor skal jeg henges?

JEPPE.
Est du icke Rifogd?

RIFOGDEN.
Jo jeg er, Eders Naade!

JEPPE.
Og du spør endda, hvorfor du skal henges.

RIFOGDEN.
Jeg har dog tient Eders Naade saa troelig og reedelig, og været saa flittig i mit Embede, saa at Eders Naade har roeset mig altid frem for andre sine Tiennere.

JEPPE.
Ja vist har du været flittig i dit Embede, det kand mand jo see paa dine støbte Sølv-Knapper, hvad faar du aarlig til Løn?

RIFOGDEN.
Et halv hundrede Rigsdaler aarlig.
(Jeppe gaar og spadserer lit frem og tilbage.)
Et halv hundrede Rigsdaler. Ja du skal strax henge.

RIFOGDEN.
Det kand jo icke være mindre, Naadige Herre, for et heelt Aars møjsom Tienniste.

JEPPE.
Just derfor skal du henges, efterdi du faar kun et halv hundrede Rigsdaler. Du har Penge til Sølvknappede Kiole, til Krusedoller for Hænderne, til Silke-Pung bag i Haaret, og har kun 50 Rdr. om Aaret. Maa du da icke stiæle fra mig arme Mand; thi hvor skulde det ellers komme fra?

RIFOGDEN (paa Knæ).
Ach Naadige Herre! Spar mig dog for min fattige Hustrue og u-myndige Børns skyld.

JEPPE.
Har du mange Børn?

RIFOGDEN.
Jeg har 7 levende Børn, Eders Naade!

JEPPE.
Ha ha, 7 levende Børn? fort heng ham Sekreteer.

SECRETEREN.
Ach Naadige Herre! jeg er jo ingen Bøddel.

JEPPE.
Hvad du icke est, det kandst du blive, du seer ud til allehaande. Naar du har hengt ham, skal jeg siden henge dig selv.

RIFOGDEN.
Ach Naadige Herre! er der ingen Pardon?

JEPPE (gaar og spadserer igien, sætter sig ned at dricke, staar op igien.)
Et halv hundrede Rigsdaler, Kone, og syv Børn. Vil der ingen anden henge dig, saa skal jeg giøre det selv. Jeg veed nok, hvad I er for Karle, I Rifogder, jeg veed hvorledes I har omgaaet med mig selv og andre stakkels Bønder. Ej! nu kommer de forbandede Bonde-Griller mig i Hovedet igien. Jeg vilde sige, jeg veed eders Væsen og Handtering saa vel paa mine Fingre, at jeg selv kunde være Rifogd, om det skulde gielde. I faar Fløden af Melken, og Herskabet faar en Loort (med Tugt at sige.) Jeg troer om Verden staar lenge, saa blir Rifogder Junckere, og Junckere igien Rifogder. Naar Bonden skicker jer eller jere Koner noget i Næven, saa heeder det, naar I kommer til Herskabet: den stackels Mand er villig og flittig nok, men adskillige Ulycker slaar ham til, at hand icke kand betale. Hand har en ond Jord, der er kommen Skab paa hans Qvæg, og andet saadant, med hvilken Snak Herskabet maa lade sig afspise. Troe mig go Karl, jeg lar mig icke saaledes tage ved Næsen; thi jeg er selv en Bonde og en Bondes Søn. See! nu kommer dette Koglerie igien. Jeg siger, jeg er selv en Bondes Søn; thi Abraham og Eva vore første Forældre vare Bønder.

SECRETEREN (falder ogsaa paa Knæ).
Ach naadige Herre! hav dog Barmhiertighed med ham for hans fattige Hustrues skyld; thi hvoraf skal hun siden leve at føde Kone og Børn?

JEPPE.
Hvem siger de skal leve? mand kand jo henge dem op med!

SECRETEREN.
Ach Herre! det er saadan yndig smuk Kone.

JEPPE.
Saa! du maa skee er forliebt i hende, eftersom du tar dig hende saa an. Lad hende komme her ind.
Sc. 3.

Rifogdens Kone. Jeppe. De andre.
(Konen kommer ind og kysser paa hans Haand.)

JEPPE.
Est du Rifogdens Kone?

KONEN.
Ja jeg er Naadig Herre!

JEPPE (taar hende paa Brystet.)
Du est kiøn. Vil du sove hos mig i Nat?

KONEN.
Herren har at befale udi alting; thi jeg er i hans Tienniste.

JEPPE (til Rifogden.)
Vil du tilstede, at jeg ligger hos din Kone i Nat?

RIFOGDEN.
Jeg tacker Herren, at hand beviser mit ringe Huus den Ære.

JEPPE.
See her! sæt en Stoel til hende, hun skal spise med mig.
(Hun sætter sig ved Bordet, æder og dricker med ham,
hand blir jaloux paa Secreteren og siger:)
Du skal faa en Ulycke, dersom du seer paa hende.
(Saa tit hand kaster Øje til Secreteren, strax slaar hand Øjene af hende og
seer paa Jorden. Hand synger en forliebt gammeldags Viise, medens hand
sidder til Bords med hende.
Jeppe befaler at spille en Polsk Dantz, og dantzer med hende,
men falder 3 gange af Druckenskab, endelig den fierde gang
blir hand liggende og falder i Søvn.)
Sc. 4.

Baronen. De andre.

BARONEN.
Hand sover alt dygtig. Nu har vi Spillet vundet, men vi havde selv nær bleven meest narret; thi hand havde i Sinde at tyrannisere over os, hvorudover vi enten maatte have fordervet Historien, eller ladet os ilde medhandle af denne grove Bonde, af hvis Opførsel man kand lære, hvor tyrannisk og hovmodige slige Folk bliver, der af Skarnet i en hast kommer til stor Ære og Værdighed; jeg havde nær i en ulycksalig Tid paataget mig en Secretaires Person, thi havde hand ladet mig prygle, saa havde der blevet en forstyrret Historie, der havde underkastet mig icke mindre Folks Raillerie end Bonden. Det er best vi lader ham sove endnu lidet, førend vi fører ham i hans skidne Bonde-Klæder igien.

ERICH.
Ach Herre! hand sover alt som en Steen, see her! jeg kand slaae paa ham, hand føler det icke.

BARONEN.
Fører ham da ud, og fuldender Comoedien.
Ludvig Holberg Homepage
[Hjem] [English] [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]
© Det Kongelige Bibliotek